Norden rykker

Af forbundsformand Arne Johansen,Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB)

Med EU-konventets anerkendelse af arbejdsmarkedets parters særlige rolle indledes en ny epoke i Europas historie. Ifølge konventet skal unionen styrke parternes rolle og fremme dialogen. Dermed har den nordiske aftalemodel sejret, og det dementerer, at fagbevægelsen er død.

Udviklingen i EU har vendt op og ned på det faglige samarbejde i Norden. Og med udvidelsen af EU med ti nye lande fra maj 2004 står vi i en helt ny situation, som stiller krav om et øget engagement og forpligtende samarbejde i Europa.

Fremtidens Europa er sat på dagsordenen. Politikerne barsler inden længe med en ny traktat, også kaldet EU’s grundlov, som vi ved en folkeafstemning skal til at tage stilling til. Vi skal også ved en folkeafstemning tage stilling til en ophævelse af de fire forbehold, som Danmark tog i 1992 i forhold til: 1) Unionsborgerskab, 2) Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen), 3) Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og 4) Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Meget står på spil. Det er ingen overdrivelse at sige, at Danmark står ved en korsvej, hvor vi skal vælge, om vi vil være med eller koble os af det europæiske fællesskab.

Presset lægges i øjeblikket på VK-regeringen for at sætte de fire forbehold til afstemning i god tid før afstemningen om den ny traktat, så debatten om traktaten ikke blandes sammen med spørgsmålet om forbeholdene. Regeringen tøver, og dermed øges risikoen for, at de to debatter og valg overlapper hinanden, så det hele tabes på gulvet. Regeringen er således ved at skabe en ønskesituation for EU-modstandere til skade for danske lønmodtagere, der har mest at vinde ved et helt medlemskab af EU. Fortsætter vi med at stå uden for, reduceres vores indflydelse i takt med, at de fire områder udvikles. Det er derfor glædeligt, at danskerne ifølge seneste målinger er parate til at ophæve forbeholdene.

Tiden er en anden end 1992. Det er derfor også glædeligt, at det faglige samarbejde i Norden, som TIB deltager i, ændrer sig. På det nordiske skov-, bygnings- og træindustriarbejderforbunds (NBTF) årsmøde, som netop er afholdt i København, var EU og især euroen til debat. Svenskerne er lige så forbeholdne, som vi danskerne har været, mens finnerne allerede har købt hele pakken. Norge er som bekendt ikke medlem af EU.

Politisk blev det vedtaget at gøre NBTF til en nordisk platform for det faglige arbejde i Europa. Organisatorisk skete også ændringer. Gamle udvalg erstattes med nye, som bedre passer til udviklingen i EU. Moderniseringen af NBTF har til formål at styrke de nordiske lønmodtagere inden for byggeri, skovbrug og træ- og møbelindustri i forhold til vores europæiske søsterorganisationer og den fælles europæiske faglige sammenslutning EFS, der på kongressen i Prag også er blevet styrket.

24Med EU-konventets kovending og anerkendelse af arbejdsmarkedets parters særlige rolle indledes en ny epoke i Europas historie, hvor fagbevægelsen kan komme til at spille en stor rolle. Konventet har under det principielle kapitel »Unionens demokratiske liv« skrevet, at unionen skal styrke parternes rolle og fremme dialogen mellem dem i respekt for deres uafhængighed af politiske institutioner. Konventet lægger derudover op til, at unionen skal baseres på social markedsøkonomi med fuld beskæftigelse og sociale fremskridt som mål frem for blot liberal markedsøkonomi. Ophøjes teksten til forfatning, kan man uden overdrivelse tale om en sejr for den nordiske aftalemodel, og at fagbevægelsen rykker.