Norden og Baltikum skal tale med én stemme

Af Foto: Thomas Søndergaard
Regner Hansen

Danmark er med til at skubbe på for et tættere nordisk-baltisk samarbejde i forhold til EU og resten af verden. Historieprofessor Thorsten Borring Olesen kan se visse muligheder, men tvivler på, at der bliver taget et stort spring fremad, medmindre det bliver accepteret med regionale undergrupper i EU.

INTERVIEW Det er set flere gange før. Drømmene om et nordisk broderskab, som rækker ud over en følelse af tilknytning til naboerne og får konkret politisk substans. Nu dukker de atter op. Inden for de seneste to år bliver der fra flere sider i Norden gjort et nyt forsøg på at samle de fem lande. Og denne gang er også de tre baltiske lande draget med ind.

Sidst i august kom en såkaldt NB8-vismandsrapport, som Danmark var med til at sætte i gang, og som havde forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) som en af de to forfattere. Udenrigsminister Lene Espersen (K) bifaldt rapportens opfordring til tættere nordisk-baltisk samarbejde og sagde, at NB8 – de otte lande i Norden-Baltikum – skal være bedre til at tale med én stemme ude i verden.

Bestræbelserne er aktualiseret af, at EU er udvidet til 27 lande, og at der måske bliver plads til regionale undergrupper af EU-lande, hvis det viser sig, at Lissabon-traktaten svigter som den beslutningsmekanisme, der skal holde den europæiske maskine i gang.

Hele forløbet bliver fulgt opmærksomt af Thorsten Borring Olesen, historieprofessor ved Aarhus Universitet. Han er ekspert i trekantsforholdet mellem Danmark, Norden og Europa.

Han siger, at NB8-vismandsrapporten sammen med en rapport i fjor fra den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg om en fælles nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er et nyt fremstød, hvor det nyeste er, at også Baltikum trækkes med ind i forsamlingen.

»Der er elementer, som er en videreudvikling af det hidtidige, uformelle koordineringssamarbejde mellem ledere, regeringer og ministerier. Der holdes jævnlige møder på alle områder, og dette lægger man op til at styrke,« siger Thorsten Borring Olesen.

Samordning i EU

Det mest iøjnefaldende er efter hans vurdering, at NB8-vismandsrapporten anbefaler, at de nordiske og baltiske lande skal samordne deres standpunkter forud for EU-møder. De skal også koordinere deres politik bedre i forhold til andre internationale organisationer såsom NATO, FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådet. De skal samarbejde om diplomatiske repræsentationer, blandt andet inspireret af det nordiske ’ambassade-bofællesskab’ i Berlin.

Desuden skal det nordisk-baltiske udenrigs- og sikkerhedssamarbejde være tættere. Dagsordener for NB8-ministermøder skal rundsendes tidligere, så der er tid til grundige refleksioner om punkterne, og der skal offentliggøres fælles erklæringer efter møderne, som hellere end gerne må blive bemærket ude i Europa og i verden.

»Det hele er forsigtigt, men der er selvfølgelig også tale om anbefalinger, hvor man lægger op til politiske beslutninger,« siger Borring Olesen, som afviser at tale om en revolutionerende udvikling.

Forsvarsforbund og fællesmarked

Men Thorsten Borring Olesen er selvfølgelig også en mand, der har dyb indsigt i den nære fortid i Europas nordlige ende: Der var det fejlslagne forsøg på at danne et nordisk forsvarsforbund i 1948-1949, og der var det mislykkede tilløb til et nordisk fællesmarked, NORDEK, i 1968-1970. Den kolde krigs barske realiteter og landenes forskellige planer i forhold til EF kom på tværs.

Men den kolde krig – den er jo slut nu.

»Den klare geopolitiske markering, der var under den kolde krig, og som gjorde, at Finland var placeret på en bestemt måde i forhold til Sovjetunionen, og Danmark og Norge var placeret på en bestemt måde i forhold til USA, den er jo ikke så markant mere, selv om det er oplagt, at de baltiske stater har en anden relation til Rusland, end Norden har. Men der er ikke den modsætning længere, der blokerer for samarbejdet,« siger Thorsten Borring Olesen.

»Men det er en komplikation, at man på en række områder ikke taler om NB8, men om NB6, fordi Norge og Island ikke er med i forholdet til EU, om end Island synes på vej ind,« siger han.

Han tilføjer som en anden knast, at det neutrale Sverige ironisk nok er med i den nordiske EU-bataljon og samarbejder med Norge herom, mens Danmark står uden for på grund af forsvarsforbeholdet.

»Problemet for en forstærkning af det nordisk-baltiske samarbejde er, at en række politiske spørgsmål er indlejret i andre samarbejder, som virker overdeterminerende,« siger Borring Olesen.

Mens de stort anlagte tiltag i Norden aldrig blev til noget, så har det nordiske samarbejde efter hans opfattelse været yderst effektivt på det funktionelle og det mellemstatslige plan.

Således gennemførte Norden fri bevægelighed på arbejdsmarkedet før EF, og det nordiske pas-samarbejde gik forud for Schengen-aftalen. Der er også et veludviklet samarbejde om kultur og om udviklingsbistand. Og i den senere årrække har Norden og Baltikum samarbejdet om praktiske sikkerhedsspørgsmål.

Energi og miljø mest oplagt

Thorsten Borring Olesen mener, at der er størst potentiale i nordisk-baltisk politisk koordination inden for energi og miljø.

»Østersøen bliver på grund af energiforsyninger fra Rusland gennem den store gasrørledning ret interessant i de kommende år. Her kan sammenhold være en fordel. Det gælder også vedvarende energi. Her kan man måske lave et samarbejde. De nordiske lande har stor teknologisk indsigt i for eksempel vindmøller, og Norge kender til olie- og gasteknologi fra industrien i Nordsøen, og noget af den knowhow og de ressourcer kan de baltiske lande være ­interesseret i.«

På samme måde forholder det sig med miljøet, som har højere prioritet i de nordiske lande end i de baltiske på grund af forskelligt udviklingsstade, mener Thorsten Borring Olesen. De nordiske lande er teknologisk, industrielt og videnskabeligt førende på flere miljøområder, mens der ikke er samme incitament i de baltiske lande til hovedkulds at kaste sig ud i en miljøsatsning.

»Men den nordiske knowhow og ressourcerne kan fremme lysten,« siger han.

Nationale interesser først

Der er grænser for, hvor langt idealismen kan bære, når det gælder et tættere nordisk-baltisk samarbejde, understreger Thorsten Borring Olesen mange gange. Landene hver især er først og fremmest optaget af nationale interesser. Det noteres da også i NB8-vismandsrapporten, at »hvert land skal bevare sin unikke identitet«, og at »hvert land har sine egne interesser og nationale dagsordener«.

Søren Gade har udarbejdet rapporten sammen med den tidligere lettiske premierminister og udenrigsminister Valdis Birkavs, og især Letland, Litauen og Estland er optaget af, at de bevarer selvbestemmelsen efter at have været underlagt Sovjetunionen. De vil ikke tromles af Norden, selv om der er tale om venner.

Thorsten Borring Olesen siger, at hensynet til nationale interesser også skinner igennem i forbindelse med selv det seneste fremstød for et tættere nordisk samarbejde. Først kom det norske initiativ med Stoltenberg-rapporten, som ifølge Thorsten Borring Olesen i virkeligheden er et norsk forsøg på at skabe en bredere nordisk og europæisk platform for støtte til Norge i konkurrencen med Rusland om rettigheder til olie, gas og fiskeri i Barentshavet og Arktis i takt med, at klimaændringerne får isen til at smelte.

Og derpå fulgte det danske initiativ til NB8-vismandsrapporten og et forsøg på at tage teten i bestræbelserne, efter at Danmark under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde nedprioriteret det nordiske samarbejde. Thorsten Borring Olesen taler om dansk ’imagepleje’ ­i nordisk-baltisk regi. Et forsøg på at rette op på det ­forsømte.

Blokdannelser i EU

De nordiske og baltiske lande holdt deres årlige udenrigsministermøde sidst i august, og Udenrigsministeriet i København oplyste bagefter, at NB8-vismandsrapporten var hovedemne for ministrenes drøftelser. Udenrigsminister Lene Espersen konstaterede, at rapporten blev »særdeles godt modtaget af alle«, og at udenrigsministrene og andre ministre vil arbejde videre med anbefalingerne.

Hvad det fører til, kan kun fremtiden vise. Den store chance for et gennembrud i det nordisk-baltiske samarbejde kommer måske, hvis det bliver almindeligt og accepteret med regionale undergrupper i EU. Det kan tvinge de nordiske og baltiske lande ind i et formaliseret koncept, fordi deres nationale interesser tilsiger det. I forvejen koordinerer eksempelvis Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn deres positioner i den såkaldte Visegrad Gruppe.

»EU’s seneste udvidelse og Lissabon-traktaten er stadig så nye, at vi ikke kan se, om det producerer nye samarbejdsmønstre i EU. Hidtil har der været konstellationer på forskellige politikområder, men ikke som helhed. Det er også velkendt, at det har været ugleset, at man samarbejdede subregionalt og præsenterede sig som en blok. Men det er jo muligt, at det ændrer sig, fordi EU skal fungere, og fordi det er muligt at lokalisere flere regionale interesser i det større EU. I den situation kan det nordisk-baltiske samarbejde muligvis blive et regionalt koordineringssted,« siger Thorsten Borring Olesen.