Noget for noget

Af

Regeringen har parkeret reformerne af velfærdssamfundet i en langsomt arbejdende kommission og blæst til valgkamp på borgerlige værdier. Et noget-for-noget samfund burde være guf for oppositionen.

»Noget for noget.« Umiddelbart lyder regeringens nye slogan jo tilforladeligt og godt – så godt, at storbanken Nordea tidligere har brugt det flittigt i sin annoncekampagne over for kunder, der vil prutte om gebyrerne. I den finansielle verden er »noget for noget« nærmest en pligt.

Men hvad gemmer der sig bag ordene, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) bruger dem. Er det blot et tyvstjålet reklameslogan? Eller er det gamle Stauning, som er hevet op af graven som det nye forbillede: Pligter og rettigheder. Eller er det en videreførelse af SR-regeringens betoning af det enkelte menneskes ansvar? Eller betyder det, at vi nu får »noget« for den skat, vi betaler: De, der er utilfredse med den offentlige service, kan med god ret sætte kursen mod rådhuset og sige: Hvad er meningen? Noget for noget?

Det sidste bliver der næppe tale om. Det drejer sig snarere om, at regeringen med en usædvanlig høj pegefingerføring ønsker at genopdrage den danske befolkning. Indvandrere, som kan klare sig selv, skal belønnes. Det samme skal studerende, som bliver hurtigt færdig med studierne, og patienter, der husker deres aftaler på sygehusene. Sådan lyder i hvert fald et par af eksemplerne fra regeringens nye regeringsgrundlag. Det skal være slut med slaphed, slattenhed og blødsødenhed – eller som Anders Fogh Rasmussen formulerede det i sidste uge »det forrige århundredes måde at føre politik«. Billeder af kolde afvaskninger og snorlige rækker, når læreren træder ind, passerer for det indre blik.

Regeringen har som bekendt opgivet at føre økonomisk politik af frygt for at skræmme bestemte vælgergrupper. Onsdag blev al tale om reformer parkeret i en dertil indrettet velfærdskommission, som ikke skal drømme om at afslutte sit arbejde det første par år. Det kommende valg skal vindes på værdier – gode borgerlige værdier om hårdere straffe, mere disciplin i skolerne og altså en offentlig service, der er indrettet efter princippet om »noget for noget«.

»Noget for noget« kan være en brugbar metode til at regulere den offentlige sektor på visse områder. Det er ikke VK-regeringen, der har opfundet økonomiske instrumenter eller incitamenter, der fremmer en bestemt adfærd. Daværende socialminister Karen Jespersens (S) omlægning af socialpolitikken byggede på principperne om, at alle skal yde en indsats for at få kontanthjælp. En ganske succesfuld strategi, der i løbet af få år stort set ryddede socialkontorerne for velfungerende, nybagte studenter. »Noget for noget« er et gammelkendt værktøj blandt offentlige velfærdsøkonomer. Men det har sine begrænsninger, og at udråbe det til et universelt princip klinger helt forkert.

Tankegangen i den nordiske velfærdsmodel bygger på en omfordeling fra de stærke til de svageste. Det giver ikke nogen mening at sige »noget for noget« til syge mennesker, ældre, der ikke kan klare sig selv, eller stiknarkomanen bag Københavns Hovedbanegård. Det en hån og et malplaceret forsøg på at benytte et instrument, der er hentet fra den økonomiske verden. Et noget-for-noget samfund bygger på forsikringer, og at man altid har noget at bytte med. Et samfund, hvor man hver gang skal have noget igen, og som ikke levner plads til uegennyttig barmhjertighed.

Selvfølgelig er der også tabere, når VK-regeringen vil belønne og straffe bestemte gruppers adfærd. Alkoholikeren, som glemmer aftalen med sygehuset, bliver ramt. Det samme gør de hårdest medtagne flygtninge, som efter flere år i Danmark fortsat ikke kan klare sig selv, og gymnasieeleven med sociale problemer i hjemmet.

Anders Fogh Rasmussen har blæst til værdikamp, og han har fremlagt sin strategi frem til næste valg. Mere skal vi ikke forvente. For oppositionen burde der være nok at tage fat på. Det er ikke tilstrækkeligt at håbe på, at ledigheden fortsætter med at stige. Socialdemokraterne og venstrefløjen må tage del i værdikampen, hvis de ønsker, at vi skal stemme på dem. Noget for noget.