Nøglen til Statsministeriet ligger i provinsen

Af | @IHoumark

Pensionister, campister og havefolk fra især mindre byer bliver afgørende for, hvem der får magten efter næste folketingsvalg. Det fremgår af ny analyse, som indkredser de vælgergrupper, der nemmest vandrer mellem de politiske blokke.

SVINGVÆLGERNE Vejen til Statsministeriet går gennem byer som Hundested, Middelfart og Ikast. I provinsbyerne bor en stor del af de vælgere, der kan finde på at skifte mellem Socialdemokraterne og Venstre. Afgørende for deres kryds er økonomisk tryghed og alt det nære som ældrepleje og folkeskolen, mens EU, globalisering og miljø interesserer dem meget lidt.

Det viser en analyse udarbejdet for Ugebrevet A4 af lektor i politisk kommunikation Rasmus Jønsson fra Roskilde Universitetscenter. Han har set nærmere på de vælgergrupper, der potentielt vil flytte sig fra den ene til den anden blok i dansk politik og dermed bestemmer, hvem der får regeringsmagten. Analysen bygger på undersøgelser af vælgervandringer ved tidligere valg og på avancerede databaser, som kobler geografi og statistik. Rasmus Jønsson har fundet frem til tre arketyper af let flytbare vælgergrupper – her betegnet campisterne, pensionisterne og havefolket. De udgør tilsammen omkring 15 procent af befolkningen, og et fællestræk ved disse »svingvælgere« er, at en stor del af dem bor i landsbyer eller mindre provinsbyer. På den baggrund siger Jønsson:

»Selv om det næste folketingsvalg sandsynligvis først kommer i 2008, vil politikerne gøre meget klogt i allerede nu at komme væk fra Christiansborg, ud i landet og trykke på næven. De skal ud at vise ægte engagement i hverdagsbekymringer og optræde nogle steder, som vælgerne kan relatere til.«

I partierne taler både medarbejdere og politikere sig gerne varme, når spørgsmålene drejer sig om at få de folkevalgte ud til folket. Folketingsmedlem og tidligere pressechef for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, siger:

»Det betyder umådeligt meget for os at komme ud i landet. Eksempelvis skal Pia Kjærsgaard ud og mødes med folk på 20 landsbykroer inden sommerferien. Og hun vil ikke holde lange oplæg, for dialogen er det vigtigste.«

Hvis man kigger i Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts kalender for den seneste tid dukker bynavne som Roskilde og Viborg op. Ifølge en indsigtsfuld partikilde »har hun længe lagt stor vægt på at komme rundt i landet og ikke blive vævet for meget ind i alle trakasserierne på Christiansborg.« Effekten af Helle Thorning-Schmidts rejselyst kan blive stor ifølge Rasmus Jønsson:

»Hun er god til at møde vælgerne ude omkring i landet, og på den måde bliver hun en langt farligere modstander for Anders Fogh Rasmussen end Mogens Lykketoft, der ofte i 2005 virkede kunstig i sin omgang med vælgerne.«

Kommunikationsrådgiver og tidligere pressechef for Anders Fogh Rasmussen (V), Michael Kristiansen, ser en tydelige tendens blandt politikerne:

»Under valgkampen i 2001 sagde Fogh, at »det er ikke på de bonede gulve, at vi vinder valget«, og så kørte han af sted i sin kampagnebus. Under valgkampen i 2005 var Christiansborg støvsuget for politikere. Det er fint, for der er et sprog og en tone på borgen, som ligger meget langt væk fra almindelige vælgere.«

Rasmus Jønssons analyse viser, at mange af de mobile midtervælgere orienterer sig mest via nærradioer og lokal- eller regionalaviser. Det kan altså være givtigt for politikere at komme væk fra de »kritiske journalister på borgen« og derud, hvor det i sig selv er en nyhed, at en landskendt politiker dukker op. Det er dog ikke en strategi uden fælder, vurderer Venstres tidligere spindoktor, chefredaktør på Se & Hør Henrik Qvortrup, som siger:

»Det er et voksende problem for politikere, at det ikke så meget bliver taget for pålydende, når de begiver sig ud på plejehjem og i børnehaver. I de landsdækkende medier bliver dækningen ofte »hvorfor-gør-de-nu-det-agtig« – altså at journalisterne prøver at fortolke politikernes motiver.«

Campister og pensionister

Ud over typisk at bo i provinsen har de flytbare vælgere en del ting til fælles, som Rasmus Jønsson har sporet. Den største gruppe, som ligger og svinger mellem Socialdemokraterne og Venstre, udgør cirka fem procent af befolkningen. Der er tale om forældrepar med teenagebørn, som bor i parcelhus og har en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt deres karakteristika er, at cirka en femtedel af dem har fået lagt nye klinker eller gulv inden for det seneste år, de dyrker gerne sport og tager på campingferie i ind- og udland. Politik interesserer ikke »campisterne« særligt meget, og når det endelig gør, er det de nære spørgsmål, som vækker interesse.

»De kredser om eksempelvis børnehaver, skoler, lov og orden. I den forbindelse var det jo et gigantisk selvmål af Fogh, da han under protesterne ved daginstitutionerne i efteråret 2006 gik ud og beskyldte demonstranterne for at være ballademagere. Her trådte han lige præcis mange frustrerede midtervælgere over tæerne,« siger Rasmus Jønsson.

Når snakken går over en øl i campingvognen, drejer den sig om for eksempel mylderet af hjemmehjælpere hos bedstemor Elsa eller den seneste fodboldkamp. Store spørgsmål som holdningen til EU, globaliseringen og miljøet er stort set fraværende. Og campisterne vil hellere hygge sig end vove sig ud på store eventyr.

»Den her gruppe er ret systembevarende. De vil have nogle politikere, som signalerer lederskab, tryghed, økonomisk ansvarlighed og ikke specielt visionære ideer. Mange af dem vil stemme på dem, de mener, er bedst til at passe på Danmarks »tegnedreng«,« siger Rasmus Jønsson.

En anden og ret overset gruppe på vippen mellem S og V er pensionistparret i 60’erne. De er meget optaget af det nære og bruger gerne tid på aftenundervisning og at læse for eksempel Golf Magasinet og Hendes Verden.

»I de senere år har der fra politikernes side være meget fokus på kvindelige vælgere og børnefamilierne. Men seniorerne er faktisk en meget interessant målgruppe for både Venstre og Socialdemokraterne. For mange af de ældre har sympati for begge partier, og de er ikke loyale over for nogen af dem,« siger Jønsson.

Havefolket

Ved folketingsvalget i 2001 stemte tusindvis af vælgere på Dansk Folkeparti, hvor de tidligere ville have sat krydset ud for Socialdemokraterne. Ved valget i 2005 var forskydningen mellem de to partier langt mindre. Der kan dog stadig godt flyttes en del stemmer mellem de to partier, mener Rasmus Jønsson. En gruppe på omkring syv procent af befolkningen er ifølge ham særligt interessant i forholdet mellem S og DF. Gruppen består af midaldrende ægtepar med gennemsnitsindkomst, som bor i mindre huse især i små byer eller ude på landet. De holder af havearbejde og handler i Brugsen og Rema 1000. »Havefolket« mener, at Danmark skal passe sig selv, og at der bliver gjort nok for flygtninge.

Folketingsmedlem Søren Espersen (DF) mener, at »en del socialdemokrater ligger ret tæt på Dansk Folkeparti«, men samtidig siger han:

»Vi spekulerer ikke så meget på, hvordan forskellige vælgergrupper ser ud. Og hvis man ser på de mest markante personer, der er gået fra Socialdemokraterne til os, så er de ikke i den der gruppe af havefolk. Eksempelvis Aia Fog, der er 39 år og jurist i fagbevægelsen. Eller den højtuddannede Mogens Camre og forfatteren Ole Hyltoft.«

Socialdemokraterne mener, at temmelig mange af de midaldrende havefolk kan overbevises om at sætte kryds ved liste A. Partisekretær og tidligere minister Henrik Dam Kristensen siger:

»Jeg bliver mere og mere optimistisk i forhold til at flytte stemmer fra Dansk Folkeparti til os. Mange vælgere ønsker en grad af anstændighed over for indvandrere. Samtidig oplever jeg ude blandt folk, at eftertænksomheden vokser. De kan for eksempel godt se hulheden i, at Dansk Folkeparti på den ene side under de årlige finanslovsforhandlinger forlanger at få en ældrecheck, mens de på den anden side er med til at prioritere den offentlige sektor lavt.«

Trekantsdrama

Når Rasmus Jønsson ser på de tre vælgergrupper – campisterne, pensionisterne og havefolket – under et, siger han:

»Der er så mange overlap mellem vælgergruppernes baggrund og interesser, at det næste valg kan udvikle sig til et trekantsdrama mellem Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti. De vil alle føre valgkamp i provinsen, og emner som velfærd, økonomisk sikkerhed og tryghed vil være centrale.«

Et valgtema ser ud til at blive det største: Velfærd. Henrik Qvortrup bemærker:

»Den måde, vi behandler gamle, syge og ældre på, bliver et helt centralt emne i den næste valgkamp.«

Velfærdsdebatten ligger traditionelt godt for Socialdemokraterne. Men den er langt fra en sikker vinder, vurderer forskningsadjunkt og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Det ser ud som om, Socialdemokraterne ikke længere kan ride så højt på den velfærdsdagsorden, der blev sat i efteråret. Hvis de skal vinde nye vælgere for sig, må de i offensiven. Eksempelvis med nye bud på, hvordan integrationen kan blive bedre i Danmark.«

Udlændingedebatten ventes dog at blive mindre central under den kommende valgkamp sammenlignet med 2005 og 2001. Anders Fogh Rasmussens tidligere pressechef Michael Kristiansen siger:

»Udlændingepolitikken vil sandsynligvis også dukke op i valgkampen. Men efter en årrække, hvor fokus har været på at stoppe for indvandring, kan det denne gang godt komme til at handle mere om, at indvandrere skal behandles ordentlig. Sagen om børn i asylcentre viser, at der er grænser for, hvad befolkningen vil være med til.«

Miljøet som bobler

De tre grupper af svingvælgere, Rasmus Jønsson har defineret, er ikke særligt miljøbevidste og vil hellere være ude i naturen end kæmpe politisk for det grønne. Det kan dog meget vel være et øjebliksbillede.

»Miljøpolitikken er et af de områder, hvor der måske kan være god mening i at udfordre midtervælgerne. De er jo meget snusfornuftige, og hvis man gør en pædagogisk indsats for at gøre dem vigtigheden begribelig, kan det godt give gevinst,« siger Rasmussen Jønsson.

Socialdemokraten Henrik Dam Kristensen er overbevist om, at der er stemmer i det grønne.

»Om nogle måneder tror jeg, at miljøpolitikken er rykket højere op på midtervælgernes dagsorden. Folk tager FN og Al Gores udmeldinger alvorligt, og mange er bekymret,« siger Dam Kristensen med henvisning til den tidligere amerikanske præsidentkandidat Al Gore, hvis film »den ubekvemme sandhed« om global opvarmning er gået verden over.

I den store gruppe af vælgere på vippen mellem S og V – campisterne – mener mange, at der er for stor forskel mellem rig og fattig i Danmark. Det er vand på Socialdemokraternes mølle, der bruger enhver lejlighed til at skælde ud på blandt andet kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Debatten om ulighed, som senest rasede, da socialminister Eva Kjer Hansen (V) gav udtryk for, at ulighed giver samfundsdynamik, ventes at blusse op igen før næste valg.

Selv om der er nogle oplagte emner at score midtervælgernes stemmer på, så er politikken ikke altid det vigtigste. Ifølge Rasmus Jønsson shopper mange midtervælgere ofte i højere grad rundt efter politikere, der virker troværdige og sympatiske, end efter partier og budskaber.

Ifølge tidligere pressechef Henrik Qvortrup skal politikerne af og til tale om alt muligt andet end politik.

»Mange midtervælgere vil aldrig drømme om at møde op til en politisk debat. Så for politikerne gælder det om at nå dem på andre måder. Derfor lader mange politikere sig eksempelvis portrættere i dameblade eller optræder i underholdningsprogrammerne fredag aften. Det er blevet uhyre vigtigt at vise mennesket bag politikeren,« siger Henrik Qvortrup.

Forventningen på Christiansborg er, at næste valgkamp i høj grad bliver et personopgør mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen garneret med mudderkastning. Eller som Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, siger:

»Det næste valg kommer også til at handle om, hvem vælgerne har mest tillid til som politiske ledere – den forholdsvis nyvalgte Thorning-Schmidt eller Fogh Rasmussen.«

Et gran salt

De ret præcise bud på flytbare vælgere og valgtemaer tages med et gran salt af blandt andre Søren Espersen (DF). Adspurgt, om Dansk Folkeparti ikke har stort fokus på de ældre, siger han:

»Pensionisterne er ikke et vælgersegment i vores forståelse. For os handler det mere om, at hele ældreområdet er blevet forsømt under socialdemokratiske regeringer.«

Troels Lund Poulsen læser med interesse vælgeranalyser, men han afviser, at partiet lader sig styre af dem.

»Al den her tale om, at Fogh eksempelvis skal mere i kontakt med offentligt ansatte kvinder, er noget meget christiansborgsk, og det er en nedvurdering af kvinderne, hvis man tror, at de ikke vil gennemskue tiltag målrettet dem.«

Flere partifolk peger på, at hvis de store partier bliver alt for målrettede i deres kommunikation, så risikerer de at støde for mange fra sig. Eksempelvis er meldingen fra Socialdemokraterne, at partiet skal forsøge sig med budskaber, der går ind hos hele familien Danmark.

En anden fare ved målrettet skyts er, at det kan være spildt. For vælgerne er generelt temmelig troløse.

»Der er tendens til, at færre vælgere er loyale over for bestemte partier, og at mange først under valgkampen bestemmer, hvor krydset skal sættes. Selve begrebet midtervælger er blevet sværere at definere, og derfor taler jeg hellere om svingvælgere,« siger Michael Kristiansen.