Nød får kommuner til at slå sig på støtten

Af Illustration: Majbrit Linnebjerg

Nulvækst, hullede budgetter og nedskæringer får nu flere kommuner til at gå tiggergang hos fonde og puljer. Antallet af kommuner, der ansætter fundraisere til målrettet at søge støtte i statens puljejungle, er støt stigende. Forklaring: Kommunerne reagerer bare på det, som KL’s formand kalder »en skidt tendens til et ekstremt bureaukratisk puljetyranni.«

PULJERÆS Økonomisk pressede kommuner går nu helt nye og utraditionelle veje for at skrabe penge sammen til eksempelvis at udvikle en bedre ældrepleje, hjælpe overvægtige borgere med at tabe sig eller etablere krisecenter for kvinder.

Indenfor få måneder har så forskellige kommuner som Fredensborg og Holbæk ansat såkaldte fundraisere til at malke diverse puljer og fonde for støttekroner til kommunale projekter, som de ellers måtte kigge langt efter.

Det nye fænomen breder sig hurtigt i takt med, at borgmestre og kommunaldirektører har fået øjnene op for de mange hundreder millioner kroner, der ligger øremærket til bestemte formål i puljer og fonde.

Ugebrevet A4 har talt med en række af landets kommuner samt flere private firmaer, der tilbyder fundraising og rådgivning til kommunerne. Samstemmende lyder det, at behovet for ekstern støtte er stigende, og interessen for fundraising er øget markant de seneste år.

Flere af landets 98 kommuner vælger således at ansætte en medarbejder, der primært skal sørge for at hente økonomisk støtte hjem til kommunens projekter. I Odense Kommune har man siden maj i år haft fire fundraisere ansat, og inden for de sidste par måneder har kommunerne Rudersdal, Holbæk og Fredensborg opslået stillinger, hvor de for første gang søger efter en kommunal fundraiser. Andre kommuner som Varde, Hørsholm, Kolding og Vesthimmerland har for nyligt valgt at uddanne medarbejdere internt til at stå for en mere målrettet søgning af puljer og fonde.

Hos Forening for Udviklingskonsulenter (FFUK), der har 400 medlemmer, som især er akademikere, der arbejder med kommunale udviklingsopgaver, ser man en klar tendens til, at kommunerne fokuserer mere på at hente penge fra eksterne puljer.

»Kommunerne har en stor udfordring lige nu, hvor vi skal gennemføre udvikling på et stærkt økonomisk reduceret grundlag. Vi ser en klar tendens til, at kommunerne opgraderer fundraising-indsatsen, og det sker primært af nød,« siger formand for FFUK og udviklingskonsulent i Kolding kommune, Malene Kjær Jepsen.

Skoven af statslige puljer og EU’s jungle af fonde er ikke blevet mindre de seneste år. Blandt andet derfor kræver det professionel hjælp, hvis kommunerne skal finde ekstra midler til eksempelvis nye toiletter på folkeskolen, restaurering af vandløb eller støtte af ofre for tvangsægteskaber, som bare er et par eksempler på formål, som staten har udbudt puljer til at støtte.

Én af de kommuner, der var hurtigst ude, er Middelfart Kommune, der siden august 2008 har haft Sabine Christensen ansat til at hjælpe med at skaffe penge til projekter i kommunen. Hun oplever en stigende interesse fra andre kommuner, der gerne vil høre om Middelfarts erfaringer.

»Man bliver mere og mere opmærksom på at der er penge at hente. Det første år jeg var ansat, hjalp jeg med at skaffe10 millioner hjem til kommunen, hvoraf de 8,3 millioner gik til et stort projekt med en naturpark,« siger Sabine Christensen.

Private skaffer også støttekroner

Også de private firmaer, der kan hyres til at undervise i fundraising eller til at stå for ansøgningerne, mærker en stigende interesse. Som direktør hos Fundraiseren.dk, Dennis Hørmann, siger:

»Vi kan se, at kommunerne sidder med en stram økonomi, og jeg fornemmer helt sikkert, at det fylder mere i dag, fordi staten har skåret i bloktilskuddet til fordel for flere offentlige puljer. Driften går det nogenlunde med i kommunerne, men alt det sjove er noget, som man skal gøre en aktiv indsats for at skaffe penge hjem til,« siger Dennis Hørmann og tilføjer:

»Vi ser en stigende interesse hos kommunerne for at uddanne egne medarbejdere til at varetage funktionen som fundraiser. Det er populært, og der er flere og flere der får øjnene op for det.«

Et andet fundraisingfirma, Dansk Projektrådgivning, der har mere end 20 år på bagen, oplever også stigende efterspørgsel. Der er nemlig blevet meget mere kamp om kronerne hos både de offentlige og private fonde.

»Henvendelserne fra kommuner er mangedoblet de sidste par år. Der er helt klart et behov ude i kommunerne for rådgivning til at søge støttekroner,« siger direktør i Dansk Projektrådgivning, Birgitte Wistoft og uddyber:

»Jeg tror det skyldes flere ting. Dels er kommunernes økonomi mere presset, dels er det blevet vanskeligere at opnå tilskud, og så er det blevet mere kompliceret at søge de offentlige puljer. Det kræver væsentlig større forarbejde, og det kræver mange ressourcer at etablere et bæredygtigt projekt i dag. Tænker jeg 15 år tilbage var det nemmere og mere tilgængeligt at søge.«

I Holbæk Kommune kan man godt genkende den beskrivelse. Efter kommunalreformen har kommunen besluttet at udvide staben med en fundraiser. Stillingen er netop besat, og borgmester Søren Kjærsgaard (V) håber, at kommunen får lige så meget succes, som han har set andre kommuner har haft.

»Når vi har valgt at oprette en stilling som fundraiser, er det i erkendelse af de offentlige midler i stigende grad lægges ud i puljer, som kommunerne kan søge. Hvis vi vil udvikle vores kommune med nogle af de her midler, er vi nødt til at have kvalificerede medarbejdere, der kan søge de her puljer,« forklarer Søren Kjærsgaard (V).

Hos Kommunernes Landsforening, KL, forstår den socialdemokratiske formand Jan Trøjborg godt den øgede interesse for at søge penge.

»Som situationen er, må man søge støtte, hvis man skal have penge til at lave noget af det, der er flødeskum på kagen,« siger Jan Trøjborg.

Puljerne styrer kommunen

Ordene ’nødt til’ går igen blandt flere af de kilder, som Ugebrevet A4 har talt med. Men det er ifølge forskningsleder, Karsten Vrangbæk, fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) ikke så mærkeligt, når man ser på den situation, som kommunerne befinder sig i for tiden.

»Økonomien er blevet strammere, og der er sket en forskydning i forhold til, at staten gennem puljerne styrer mere, hvad man får midler til. Det giver et behov for at tænke anderledes i kommunerne – og her kommer fundraiseren ind,« siger Karsten Vrangbæk.

Eller sagt med andre ord: »Det er et spørgsmål om, hvordan staten og EU driver politik, og det indretter vi os efter,« siger Martin Albertsen, stabschef i Middelfart Kommune.

»Der er oprettet mange puljer og fonde, og de har ofte et meget specifikt formål, og skal man have en chance for at få fat i nogle af midlerne, skal man professionalisere,« tilføjer Martin Albertsen.

Også de private fundraisere mærker, at pengene afsættes i mere specifikke rammer, som projekterne skal indrettes efter, hvis kommunerne skal have adgang til støttekronerne.

»Min fornemmelse er, at der sættes flere penge af i offentlige puljer, der er med til at understøtte den politiske dagsorden. For eksempel smed regeringen, i forlængelse af COP15, 750 millioner kroner i Fornyelsesfonden. Det er et eksempel på, at et politisk instrument fører til en pulje, som kommunerne kan søge,« siger Dennis Hørmann fra Fundraiseren.dk.

Men tendensen er langt fra optimal. Stod det til Jan Trøjborg, så fik man luget kraftigt ud i antallet af små puljer, der kræver dyr administration.

»Igennem de senere år har vi set en udvikling, hvor så snart der opstår et problem, er det politiske svar på Christiansborg at nedsætte den ene eller den anden pulje. Det er sådan et politisk behov for at sætte fingeraftryk, når man for eksempel forhandler finanslov. Men mange gange er det et alibi. I stedet for at løse opgaven og betale hvad, det koster, så laver man en pulje,« siger Jan Trøjborg og uddyber:

»Mange af puljerne er små, det er svært at søge, og det er ganske få, der kan få gavn af midlerne. Jeg kalder det puljetyranni, for det er ekstremt bureaukratisk, og det beskæftiger nok en masse mennesker, men det er en skidt tendens. Og nu skal man ligefrem til at have professionelle til at hjælpe med at søge,« siger han lettere hovedrystende.

Udhuling af lokalt selvstyre

I kommunerne opleves puljetyranniet som en udhuling af det lokale selvstyre. Som Malene Kjær Jepsen, formand for FFUK, forklarer, tvinger dårlig økonomi kommunerne til at lede efter EU-fonde eller statslige støttekroner til kommunens projekter. Men kan man ikke finde en pulje, der understøtter det, som der er brug for, er der en risiko for, at man retter sig ind efter det, som man kan få penge til, og dermed ender puljen med at bestemme projektet.

»I øjeblikket styrer man det offentlige ved, at staten opretter puljer, hvor man prøver at få udviklet særlige områder eller metoder. Hvis jeg skal være lidt grov, er det et brud med det bærende princip for det kommunale selvstyre om, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Somme tider understøtter puljerne noget andet end det, man vil lokalt i den enkelte kommune,« siger Malene Kjær Jepsen.

»Konsekvensen er, at vi kan blive nødt til at sætte projekter i gang, som vi måske ikke synes er de vigtigste, alene fordi de skal passe ind i forhold til en eller anden fond eller pulje, og det gør at grundpræmissen for det lokale selvstyre udvandes.«

Det betyder eksempelvis, at hvis en folkeskole trænger til en ny legeplads, men ikke kan finde en pulje, der støtter det formål, må skolen droppe legepladsen. Måske ender skolen i stedet med at få nye toiletter, fordi det er det, som staten gerne vil give penge til. Havde kommunen fået tildelt traditionelle bloktilskud, ville kommunen selv bestemme, hvorvidt skolen har bedst gavn af en ny legeplads eller nye toiletter.

Men omvendt understreger hun, at de meget specifikke og afgrænsende puljer kan være en fordel for borgerne, fordi man for at opnå støtte fra de statslige puljer, skal leve op til krav om en vis kvalitet i projekterne.

Foruden en højere styringsgrad af de kommunale projekter er en helt naturlig konsekvens af, at flere midler bindes i fonde og puljer frem for at blive tildelt som generelle bloktilskud, at kommunerne professionaliserer indsatsen, forklarer Karsten Vrangbæk fra AKF. Men selv om det er sund logik for den enkelte kommune, kan det være fordyrende for samfundet som helhed.

»Samfundsøkonomisk er det måske ikke den mest produktive udnyttelse af vores alle sammens tid og ressourcer. Det er klart, at når man konkurrerer om begrænsede puljer, er der risiko for, at man samlet set får større administrative omkostninger ved, at alle løber efter det samme.«