Ni ud af ti ansatte efterlyser bedre ledelse

Af | @IHoumark

Ni ud af ti tillidsrepræsentanter i industrivirksomheder mener, at bedre ledelse kan øge virksomhedens produktivitet – altså muligheden for at klare sig. Bedre ledelse er blandt andet at inddrage medarbejderne i højere grad. Ledelse bør i det hele taget fylde meget mere i debatten om produktivitet, vurderer professor.

Foto: Foto: Kåre Viemose/Scanpix

PRODUKTIVT Hvordan skal danske virksomheder overleve den benhårde, internationale konkurrence? Blandt andet ved at lederne bliver bedre til at tage medarbejderne med på råd og være mere åbne over for ideer. Det er nogle af budskaberne fra over 1.000 tillidsrepræsentanter. Blandt dem peger ni ud af ti på, at bedre ledelse kan øge produktiviteten i deres virksomhed.

Det fremgår af en undersøgelse udført af fagforbundet Dansk Metal. 1.034 af forbundets tillidsrepræsentanter i jern- og metalindustrien har svaret på spørgsmål om, hvad ledelsen i deres virksomhed kan gøre for at øge produktiviteten. Og så mange som 89 procent af tillidsfolkene har et eller flere forslag til, hvordan ledelsen i deres virksomhed kan gøre det bedre.

En af dem er klejnsmed Rasmus Rasmussen, som er tillidsmand hos Babcock & Wilcox Vølund, der har 300 ansatte i Esbjerg og fremstiller ovne til forbrænding af affald.

Rasmus Rasmussen ønsker, at ledelsen tager medarbejderne mere med på råd.

»Jeg tror fuldt og fast på, at desto mere medarbejderne bliver involveret i planlægning og beslutninger, jo større ejerskab tager de til produktionen. Involvering gør simpelthen produktionen klogere, og det giver resultater i den sidste ende,« siger Rasmus Rasmussen.

Netop større involvering af medarbejderne i beslutningerne er det forslag til bedre ledelse, som flest tillidsrepræsentanter bakker op om i Dansk Metals undersøgelse. Hele 62 procent af tillidsfolkene peger på større inddragelse af de ansatte som et middel til øget produktivitet. Det ønske giver rigtig god mening, fastslår Anders Drejer, som er professor på Aalborg Universitet ved Institut for Økonomi og Ledelse

»Inddragelse af medarbejderne har kæmpe betydning for produktiviteten. Det er simpelthen klassisk motivationsteori helt tilbage fra 1950’erne. Hvis du giver medarbejderne indflydelse på egen arbejdssituation, vil de blive meget mere produktive,« siger Anders Drejer.

Effektiviteten steg med 22 procent

I Esbjerg har tillidsmand Rasmus Rasmussen på nærmeste hold set, hvordan inddragelse af ansatte kan gøre en kæmpe forskel. Det skete, da virksomheden gennemgik en proces med lean – altså effektivisering. Her blev nogle af medarbejderne udpeget til leanagenter, og alle blev af ledelsen inviteret til at komme med forslag til forbedringer.

»Der kom nogle rigtig gode ideer på bordet, som har bidraget til, at vi er blevet 22 procent mere effektive til at lave forbrændingsovne. Når ledelsen formår at lytte til medarbejderne, kan de ansatte være en guldgrube,« siger Rasmus Rasmussen.

At der er meget at hente ved at inddrage medarbejderne, bekræftes af professor Anders Drejer.

»Når man ser på projekter med at leane (effektivisere, red.) virksomheder, er det slående, at når man inddrager medarbejderne i processen, er der langt større chance for succes. Derimod i de tilfælde, hvor der er kommet et slipsedyr udefra med alle de færdige løsninger, er det ofte gået galt,« siger Anders Drejer.

Ud over at blive taget mere med på råd efterlyser hver anden af tillidsrepræsentanterne i Dansk Metals undersøgelse at blive bedre informeret.

Ønsket om tættere samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er værd at være opmærksom på. Det mener Kent Damsgaard, der er underdirektør i DI, organisationen for industriens arbejdsgivere.

»Der er ingen tvivl om, at øget produktivitet i høj grad hænger sammen med, om der er et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Godt samarbejde og stor tillid til medarbejderne kendetegner jo i høj grad de virksomheder, der har succes,« siger Kent Damsgaard.

Kære chef, uddan dig!

I undersøgelsen peger 37 procent af tillidsrepræsentanterne på, at ledelsen i deres virksomhed ville have god gavn af efter- eller videreuddannelse.

I Esbjerg har tillidsmand Rasmus Rasmussen nogle gange haft lyst til at kunne sende en af lederne på kursus.

»Vores værkførere ved en masse om vores produkter, men det er ikke altid, de er så gode til at tackle mennesker på den bedste måde. Det går nogle gange galt i snakken mellem værkfører og medarbejder. Så af og til har jeg da haft lyst til at bede en chef om at tage på kursus, og det kommer de da heldigvis også en gang imellem,« fortæller Rasmus Rasmussen.

Det er uhyre vigtigt, at ledelse bliver betragtet som noget, man skal uddannes til ligesom alt andet. Det mener cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

»Mange ledere vil have godt af at få mere uddannelse, så de kan udbygge deres faglighed inden for ledelse. Større bevidsthed om ledelsesrollen vil også give større overskud til at inddrage medarbejderne og høste gevinsterne, som ligger i det,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet vurderer, at en del ledere er bagud, når det gælder uddannelse.

»Ledernes uddannelse varierer meget fra branche til branche. Men generelt er der muligheder for forbedringer. Så har jeg vist ikke sagt for meget,« siger Anders Drejer.

I DI er der ifølge underdirektør Kent Damsgaard stor bevidsthed om, at ledelse er en faglighed, der kræver uddannelse. Han peger på, at DI har nedsat et produktivitetspanel af topchefer, der blandt andet anbefaler, at ’tiltrække og udvikle viden om ledelse og de nødvendige ledelsesfærdigheder på alle organisatoriske niveauer’.

Ansattes ideer er guld værd

I undersøgelsen fra Dansk Metal efterlyser ikke færre end hver anden tillidsrepræsentant, at deres ledelse er mere åben over for ideer. Det kommer lidt bag på professor Anders Drejer, at så mange oplever lukkede døre for ideer.

»Det er nok desværre rigtigt, at medarbejderne nogle steder oplever, at der er meget ringe lydhørhed over for medarbejdernes ideer. Jeg havde ellers troet, at vi i Danmark – hvor der er langt mindre hierarki i virksomhederne end i for eksempel USA – havde stor bevidsthed hos lederne om, at innovation i høj grad bliver båret frem af medarbejderne,« siger Anders Drejer.  

Han vurderer, at nogle ledere har en helt skæv tilgang til ideer.

»I nogle virksomheder har lederen den holdning, at det kun er ham, der kan og må få ideer, og i øvrigt er det kun alle hans ideer, som er de gode. Men det er jo ikke rigtigt. Tværtimod er det jo dem, der står med arbejdet og ved, hvad der foregår, der ofte kan få de bedste ideer,« siger Anders Drejer.

Hver tredje leder dumper

At langt fra alle ledere gør det godt nok, kan man også se ud af en anden undersøgelse fra i år. Undersøgelsen er foretaget af den danske konsulentvirksomhed Ennova blandt 5.600 tilfældigt udvalgte ansatte. I undersøgelsen dumper ikke færre end hver tredje medarbejder sin nærmeste chef.

»Målt ud fra forskellige parametre mener hver tredje medarbejder, at deres nærmeste chef slet ikke burde være chef,« fortæller regionschef Kirstine Rechendorff fra Ennova. 

Når dårlig ledelse eller mangel på ledelse er så udbredt, er det på høje tid at udvide debatten om produktivitet. Det dur ikke kun at have fokus på medarbejdernes vilkår og indsats, nye investeringer i teknologi, afgifter, forskning og andre rammevilkår. Produktivitet handler i høj grad også om ledelse. Det mener cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.

»Der er ingen vej uden om bedre ledelse, hvis Danmark skal være med i den internationale konkurrence. Og det interessante er, at blot lidt bedre ledelse kan gøre forskellen mellem succes og fiasko for en virksomhed,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Han henviser til international forskning i, hvordan bedre ledelse kan øge produktiviteten. Eksempelvis har professorer i den internationale undersøgelse ’Does Management Really Work?’ påvist en direkte sammenhæng mellem ledelse og produktivitet. Ved at rykke evnen til at lede en virksomhed blot ét trin opad på en skala med fem trin kan en virksomhed forbedre sin produktivitet med hele 23 procent. Med andre ord en kæmpe forskel.

På trods af den enorme betydning har regeringens produktivitetskommission ikke hidtil haft meget fokus på ledelse. Det vurderer professor Anders Drejer.

»Bortset fra noget om ledelse i det offentlige har Produktivitetskommissionen hidtil haft meget fokus på alle mulige andre ting end ledelse. Kommissionen glemmer tilsyneladende ledernes store betydning for produktiviteten,« siger Anders Drejer.  

Når DI har valgt at oprette sit eget produktivitetspanel af topchefer, er der en indbygget kritik i det.

»Regeringens produktivitetskommission har hidtil haft meget fokus på rammevilkår – altså afgifter, forskning, miljøregler og så videre – samt ledelse i det offentlige. Men vi synes, at der også er rigtig gode grunde til at se på ledelse i det private erhvervsliv,« siger Kent Damsgaard.