Nej til lovbestemt mindsteløn

Af Klaus Lorenzen, forretningsfører i Specialarbejderforbundet i Danmark

I A4 fra den 15. september slår Ove Fich et slag for en lovbestemt mindsteløn. Han argumenterer blandt andet for, at en lovbestemt mindsteløn kan dæmme op for illegale arbejdere og »enmandsfirmaer« – de såkaldte arme-og benfirmaer – som undergraver overenskomsten.

Ideen er ualmindelig dårlig.

Ikke kun, fordi vi har en tradition i Danmark for at aftale lønningerne mellem arbejdsmarkedets parter, men også fordi en lovbestemt mindsteløn ikke effektivt kan løse de to problemer, som Ove Fich peger på. Samtidig vil en lovbestemt mindsteløn skabe nye problemer og forringe fagbevægelsens muligheder for at opnå lønstigninger. Ove Fich overser også, at de overenskomstaftalte lønninger i Danmark stort set også respekteres på de arbejdspladser, hvor der ikke er overenskomst.

Ove Fich mener, at en lovbestemt mindsteløn betyder, at vi kan komme efter de arbejdsgivere, som i dag underbetaler. Arbejdsgiveren ville kunne straffes, fordi det ville blive en kriminel handling at underbetale. Ove Fich undervurderer arbejdsgivernes kreativitet og overvurderer retssystemets evne til at håndhæve en lov om mindsteløn. Arbejdsgivere (også overenskomstdækkede) har blandt andet brugt fidusen med lønsedler, hvor timetallet er langt lavere end det præsterede. På den måde er den »officielle« lønseddel i overensstemmelse med overenskomsten, men regnes timelønnen ud på de reelt præsterede timer, er der tale om underbetaling. Her står vi ofte med en bevisbyrde, som kan være svær at løfte, når en underbetalt medarbejder henvender sig til fagforeningen.

Ideen om at lade en lov om mindsteløn omfatte »enmandsfirmaer« virker mest som tankespind.

Kan man overhovedet tale om et firma, hvis det skal være omfattet af regler om en mindsteløn, der normalt vedrører et ansættelsesforhold? Og hvordan skal kontrollen af et »enmandsfirmas« timeforbrug sættes i værk?

Andre lande har indført mindsteløn ved lov. Et af de senere eksempler er Storbritannien, som fra 1. april 1999 har haft en lovbestemt mindsteløn. Eksemplet opfordrer ikke til efterligning.

Mindstelønnen blev sat til 3,60 pund i timen – for de 18- 21-årige dog kun 3,00 pund. På den måde indførtes en særlig lav løn til de unge. Et arbejdsgiverkrav, som fagbevægelsen i Danmark har været i stand til at afvise. Mindstelønnen er siden hævet og skulle i dag udgøre 4,20 pund. I danske kroner er det cirka 44,50 kroner i timen. Uanset forskelle i beskatning og leveomkostninger er det jo ikke noget eftertragtelsesværdigt niveau.

Ove Fich mener, at en dansk lovbestemt mindsteløn bør være på niveau med den lavest forhandlede mindsteløn på arbejdsmarkedet. Der findes en række overenskomster uden mindsteløn i dag – skal mindstelønnen så fastsættes til nul kroner? Uagtet den gode hensigt om at respektere aftalte mindstelønninger, så er det himmelråbende naivt at forestille sig, at lovgiverne vil holde sig fra at lægge deres egne vurderinger ind. En lovbestemt mindsteløn vil udgøre den hidtil største invitation til, at politikerne blander sig i det mest afgørende i vores overenskomster. En lovbestemt mindsteløn i Danmark vil samtidig være et skridt i retning af en EU-reguleret mindsteløn, hvor danske fagforeningsmedlemmer vil miste endnu mere indflydelse på deres egne løn- og arbejdsforhold.

Historien – også i Danmark – skræmmer.

Da de første ordninger med »ung i arbejde« og »arbejdstilbud til ledige« blev etableret, skete det med henvisning til de overenskomstmæssigt aftalte lønninger. I flere omgange satte lovgiverne ind med indgreb i de overenskomstaftalte lønninger, således at der i dag er et lovfastsat loft over lønnen. 

Ove Fichs forslag har karakter af en snuptagsløsning, som kan se fristende ud, men som reelt skaber langt flere problemer, end den løser.

For dansk fagbevægelse er der kun én vej frem. Vi skal være i stand til at overenskomstdække vores arbejdsområder helt ud i de fjerneste hjørner, og vi skal sikre, at de overenskomster, vi indgår, håndhæves.