Nej til gebrokkent indianersprog

Af

Nordiske ungdomsparlamentarikere har besluttet at tale engelsk indbyrdes frem for deres eget sprog, og det mishager undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde Bertel Haarder (V) så meget, at han truer med at fjerne støtten til Ungdommens Nordisk Råd. Vi har spurgt ham, hvad der er galt med at tale engelsk i en global tidsalder, og om han ikke selv har et ansvar.

Hvorfor må deltagerne ikke tale engelsk ved møderne i Ungdommens Nordisk Råd?

»Fordi det nordiske samarbejde mister enhver mening, hvis dialogen foregår på engelsk. Formålet er at styrke den nordiske hjemmebase, herunder den sproglige. Og det sker ikke, hvis de unge sidder og taler engelsk med hinanden.«

Danskere fatter ikke en bjælde af, hvad svenskere siger. Og omvendt. Kan du forvente, at de arme stakler i rådet skal skabe nordisk forbrødring, hvis de ikke forstår hinanden?

»De må sandelig anstrenge sig for at lære hinandens sprog. Ellers tjener det ikke noget formål, at de sætter sig sammen. Uden den sproglige dimension kunne de lige så godt samarbejde og mødes i EU-regi.«

Du taler som undervisningsminister meget om, at unge skal være globalt orienterede. Men de må altså ikke tale engelsk. Hvordan rimer det lige?

»At vi forstår hinandens sprog i Norden er en særlig kvalitet. Vi opnår en større kulturel hjemmebase, når vi er i stand til at læse hinandens bøger og kan følge med i tv-programmer på andre nordiske sprog. Når Ungdommens Nordisk Råd tillader, at deres møder afvikles på engelsk, sidder de og taler gebrokkent indianersprog i stedet for at lære hinandens sprog.«

Bliver jeg mere samhørig med en svensker ved at vide, at kartoffelmos hedder potatismos på svensk?

»Ja, nu taler de formentlig i Ungdommens Nordisk Råd også om andet end kartoffelmos. Men faktisk vil enhver en­gelsktalende kunne regne ud, at potatis betyder kartoffel. Det minder jo om det engelske ord for kartoffel, nemlig potato. Men der er mange andre ord, som er svære at forstå på svensk.«

Er det så ikke naturligt, at de tyer til ­engelsk?

»Nej. Det er bare på tide at få lært de svære ord. Jeg forstår ikke, at de nordiske ungdomsparlamentarikere ikke er mere interesserede i det. Der er måske 100 svenske ord, man skal kende, før det glider. Norsk er endnu lettere, og det er allermest nemt at forstå en finne, der taler svensk. Faktisk er dansk sværest at forstå. Men det kan løses, hvis man gør sig umage. Når jeg taler med mine nordiske ministerkolleger, får jeg tit at vide, at jeg er nem at forstå. Jeg gør mig umage med min udtale, og det kan andre også. Det handler om at være sprogligt bevidste. At vænne øret til en anden udtale.«

Hvad vil du gøre ved det?

»Jeg synes, støtten til Ungdommens Nordisk Råd skal bortfalde, hvis den sproglige dimension forsvinder. Det bestemmer jeg ikke alene, men jeg vil i Nordisk Ministerråd argumentere for at fjerne støtten. Jeg vil kvæle den her tendens i opstarten.«

Er det ikke ren nostalgi, når I nordiske undervisningsministre hylder de nordiske sprog og vedtager en fælles sprogdeklaration?

»At betragte det som nostalgi er ude af trit med tiden. Det nationale og kulturelle betyder meget for nutidsmennesker, der søger deres egne rødder, og rækker samtidig ud til andre. Derfor er jeg meget glad for at være minister for nordisk samarbejde.«

Du er også undervisningsminister. Var det her problem overhovedet opstået, hvis du havde styrket undervisningen i nordiske sprog i skolen i tide?

»Undervisning i nordisk er et obligatorisk led i undervisningen i faget dansk. Bemærk, at det ikke regnes for et fremmedsprog.«

Men samtidig er danskere, nordmænd og svenskere de seneste 30 år ifølge undersøgelser blevet markant dårligere til at forstå, hvad der bliver sagt i deres skandinaviske nabolande. Så det er vel ikke godt nok?

»Jeg er åben for at se på, om undervisningen i nordiske sprog i folkeskolen skal styrkes yderligere.«