Nej tak til lærernes penge

Af

I Stevns Kommune har 100 ansatte på en lokal skole taget et usædvanligt initiativ. De tilbyder kommunen et lån på en uges løn for at undgå akutte besparelser på blandt andet specialundervisningen. Men borgmester Poul Arne Nielsen (V) siger nej tak. Hvorfor, spørger A4.

Hvorfor tager du ikke imod den håndsrækning, lærerne og pædagogerne på Erikstrupskolen tilbyder?

»Jeg har da stor sympati for forslaget, men det er jo ganske uholdbart for en kommune at modtage penge fra de ansatte til budgetterne. Det er jo heller ikke en privat persons – herunder en lærers – opgave at prøve på at finansiere et hjørne af en stor kommunal økonomi.«

Hvorfor ikke?

»Fordi det rent juridisk og personalemæssigt er et problem. Kommunernes Landsforening er stærkt i tvivl om det lovmedholdelige i det her forslag.«

Har du undersøgt det?

»Ja, og juristerne finder det stærkt problematisk.«

Det må være fantastisk at have ansatte, der bekymrer sig så meget for kvaliteten af deres arbejde, at de gerne betaler for den af egen lomme.

»Det er jeg heller ikke sikker på, de vil. Jeg tror, en del lærere nærmest føler sig forpligtet til at skrive under med armen vredet om på ryggen. Skulle man endelig over i sådan en tankegang, så skulle de enkelte lærere gå på totalt individuel løn, som man kunne trække op og ned efter behov. Men jeg vil ikke anbefale lærerne generelt at gå ind i sådan en løsning.«

I Venstre-folk holder jo af at love kvalitet i den offentlige sektor. Her har du nogle offentligt ansatte, som meget gerne vil levere den kvalitet – oven i købet gratis – hvordan kan man sige nej til det?

»Det vil de jo heller ikke. De vil levere et lån resten af året, men det vil jo bare accelerere problemstillingen, når vi står med 2009-budgettet.«

Hvad synes du om, at dine ansatte føler deres arbejdsbetingelser så umulige, at de er klar til så drastisk et skridt?

»Det passer jo ikke, at det er så umuligt. Når vi ser på vores nøgletal, så ligger vi ganske pænt på skoleområdet. Men jeg kan varmt gå ind for, at man ønsker at bevare en god undervisning. Det er der jo ingen af os politikere, der ønsker at ændre på. Tværtimod så kunne vi godt tænke os at tilføre nogle flere penge. Vi er bare underlagt snævre rammer fra Christiansborg, så det må vi ikke.«

Handler det ikke snarere om, at I er dårlige til at planlægge og holde budgetterne i Stevns Kommune?

»Det er nu engang ikke alle udgifter, der kan planlægges. Vores udgifter til forebyggelse og anbringelser af børn og unge er vokset fra 27 millioner til 32 millioner kroner i 2007. Og selv om vi i år har budgetteret med 33 millioner, så har det stadig ikke været nok, fordi der er flyttet familier til kommunen, som koster adskillige millioner mere. Så det er ikke dårlig planlægning eller dårlig forvaltning. Der er tilsyneladende væsentligt færre forældre, der kan klare deres børn end tidligere. Vi har så en forestilling om, at hvis vi sætter tidligt ind med et stærkt forebyggende arbejde, så kan vi få nogenlunde styr på området på den lange bane.«

Hvad er den fornuftige løsning?

»Løsningen er, at vi finder de seks millioner, der nu mangler på børne- og ungeområdet på andre områder. Vi lader være med at rulle så meget asfalt ud som planlagt, og vi sparer på administrationen og så videre.«

Kan lærere og elever så være sikre på, at budgetterne på børne- og ungeområdet hænger sammen fremover?

»Vi må nok erkende, at det er et område, der er svært at styre. Tidligere var der jo en refusion fra de gamle amter for de her udgifter til børn og unge med problemer. I dag står den enkelte kommune alene med regningen. Det kan godt være, vi får brug for en fælles pulje kommunerne imellem til at løse de her problemer.«

Men foreløbig må de lokale skoler holde for, når der skal anbringes flere børn i døgnpleje.

»Foreløbig får vi et samlet overblik i økonomiudvalget den 14. maj. Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil kæmpe for, at vi kan minimere besparelserne på skolerne på det møde. Og det har jeg en forhåbning om, at vi kan.«