Nej tak til elite-folketing

Af | @GitteRedder
Anne Marie Boesen

6 ud af 10 vælgere finder det vigtigt, at Folketingets sammensætning afspejler befolkningens. Men opstillingslisterne til det kommende valg viser det stik modsatte: Nemlig at der bliver flere højtuddannede folketingskandidater og færre med ingen eller korte uddannelser.

KLOGE ÅGE Står det til vælgerne, skal Folketinget afspejle befolkningen. Smede, butiksansatte, pædagoger, direktører og gymnasielærere skal alle være repræsenteret.

Det viser en helt ny meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Flere end 6 ud af 10 vælgere – 62 procent – finder det vigtigt, at medlemmerne af Folketinget, nogenlunde afspejler befolkningens sammensætning, når det gælder uddannelse og beskæftigelse.

Men sådan ser det langt fra ud til at blive. Stemmesedlen til det kommende folketingsvalg vil vrimle med kandidater med videregående uddannelser. Jurister, økonomer, agronomer og magistre dominerer opstillingslisterne, mens der skal ledes meget længe efter håndværkere eller lægesekretærer.

Men ifølge en rundspørge, som A4 har foretaget blandt 556 opstillede folketingskandidater fra samtlige partier, har kun hver 10. en erhvervsuddannelse som elektriker eller smed. Hele tre ud af fire kandidater har til gengæld en mellemlang eller lang videregående uddannelse på sit CV. 

Men ikke engang hver femte vælger mener, det er hip som hap, hvordan Folketinget sammensættes, viser meningsmålingen, hvor 1.094 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget.

Og over halvdelen af vælgerne med ingen, korte eller faglige uddannelser erklærer, at det i høj grad eller i nogen grad er et problem, at folketingskandidaterne er højere uddannede end befolkningen generelt.

Valgforsker på Syddansk Universitet Robert Klemmensen mener, at den såkaldte ’djøficering’ er bekymrende.

»Det er selvfølgelig et problem, at mere end halvdelen af de kortest uddannede ikke føler sig repræsenteret i landets parlament. Det er en stor del af befolkningen,« fastslår han.

Til gengæld mener flere end 4 ud af 10 vælgere med en videregående uddannelse, at det slet ikke er noget problem, at folketingskandidaterne er højere uddannede end befolkningen generelt.

Formand for Dansk Jurist og Økonomforbund, DJØF, Finn Borch Andersen, er på linje med sine medlemmer. Han mener heller ikke, det giver anledning til bekymring, at en stadigt større andel af folketingskandidaterne har en mellemlang eller lang uddannelse. Det flugter også med, at flere og flere danskere får en uddannelse, påpeger han.

»Derfor ville det overraske mig meget, hvis der med den samfundsudvikling ikke også er en større og større andel af folketingskandidaterne med en lang uddannelse. Og jeg synes ikke, at det giver anledning til bekymring. Jeg ville være meget mere bekymret, hvis det var sådan, at det var omvendt, for i den virkelighed vi har i dag, skal folketingsmedlemmer tage stilling til meget komplicerede ting. Det er kun en fordel, hvis folketingsmedlemmerne er så veluddannede som overhovedet muligt,« understreger DJØF-formanden.

Den melding får valgforsker Robert Klemmensen til at råbe vagt i gevær.

»Det er et ekstremt selvsikkert synspunkt at have fra akademikernes side, at de ikke anser det for et problem, når over halvdelen af danskere med korte eller ingen uddannelser tilsyneladende ikke føler sig repræsenteret på Christiansborg,« fastslår Robert Klemmensen.

Han læser tallene sådan, at mange kortuddannede, faglærte samt ufaglærte føler sig hægtet af politik:

»Hvis man er uuddannet, kan det godt være, at man ret hurtigt føler sig fremmedgjort over for den måde, der bliver talt på i politiske debatter. Det, som demokratiet skal, er at repræsentere forskellige interesser og bære dem sammen i duelig politik og lovgivning i parlamentet. Her føler nogle sig ikke repræsenteret, og det er et problem.«

SF’s Ole Sohn tilhører det lille mindretal af folketingsmedlemmer med kun en ungdomsuddannelse i bagagen. Han er bekymret for, at Danmark får et mere og mere ’akademiseret’ parlament, som han udtrykker det.

»Hvis store dele af befolkningen ikke føler sig dækket ind af det, der foregår i Folketinget, får vi et mere og mere opdelt samfund, og det kan i værste fald betyde, at stemmeafgivningen bliver lavere og lavere. Simpelthen fordi dele af befolkningen føler, at politik går hen over hovedet på dem, fordi de ikke kan forholde sig til det,« fastslår Ole Sohn.

Han har stor respekt for folk med viden og uddannelser, men:

»Det er vigtigt, at Folketinget afspejler befolkningen. For har højtuddannede samme føling med det liv og den hverdag, som ufaglærte lever? Generelt mener jeg, at der er for få erhvervsfolk og for få almindelige lønmodtagere fra LO-området i Folketinget, for de kan være med til at få nogle flere facetter ind i politik,« siger han.

Både Ole Sohn og valgforsker Robert Klemmensen mener, at partierne skal tage djøficeringen mere alvorligt – blandt andet ved at drøfte, hvordan partiforeninger opstiller kandidater.