»Neger« er et helt neutralt ord

Af

Samfundsdebat kan ikke føres uden at krænke nogen, mener juraprofessor Vagn Greve, der samtidig kritiserer debatten for at være fremmedfjendsk. Er det ikke at blæse med mel i munden, spørger A4 strafferetseksperten, der går på pension i dag.

Du finder omtalen af fremmede »skammelig«, men advarer mod at indskrænke debatten ved for store hensyn til andre mennesker. Hvad mener du mest?

»Jeg mener begge dele. Det er kolossalt farligt for demokratiets udvikling, hvis der ikke er ubegrænset frihed til at ytre sig, men dermed ikke sagt, at sproget skal ned på laveste niveau. Der er sket en skrækkelig ændring af sprogtonen over for fremmede de seneste 10-15 år i de fleste politiske partier.«

Så man skal sige de grimme ting på en pæn måde.

»Nej. Ingen statsmagt skal diktere, hvordan man fører debat. Jeg har kolleger, der mener, at man sagtens kan sige, hvad man mener på en pæn måde, men det har de misforstået. Debat om centrale samfundsspørgsmål som ligestilling mellem køn, racer, religioner og seksuelle orienteringer kan ikke føres i samme akademiske sprog som en juralærebog.«

Spiller du ikke på to heste ved både at kritisere tonen i udlændingedebatten og samtidig tage afstand fra politisk korrekthed?

»Det er to forskellige ting. Jeg er dybt skeptisk over for politisk korrekthed, som indebærer, at man ikke må sige noget, som kan krænke andre. I dag vil alle være ofre og opfattes som ofre. Derfor må Pippi Langstrømpes far ikke kaldes »negerhøvding« på norsk tv. Og i Central Park i New York kan de ikke længere frit læse H.C. Andersens eventyr for børnene. Det kunne krænke nogen, at H.C. Andersen lader en stork tale egyptisk, og at svinedrengen smører mudder i ansigtet. Den slags er tåbeligt og farligt, fordi det afskærer reelle debatter til stor fare for demokratiet.«

At norsk tv ikke kalder Pippis far »negerhøvding« er vel bare et hensyn til mennesker, der ikke ønsker at blive kaldt »negere«.

»Det er et misforstået hensyn, som rummer en nedvurdering. Ved at bandlyse et ord, fordi nogen ikke kan tåle det, reducerer man de pågældende til ofre og sølle vrag.«

Ville du selv kalde nogen for »neger« eller »perker«?

»Det afhænger af situationen. Jeg vil nok aldrig sige »perker«. Det er ikke del af mit normale sprogbrug. Men hvis jeg skrev på en strafferetlig afhandling om de danske kolonier, ville det være absurd ikke at bruge ordet »neger«. Det er et helt neutralt ord. Modviljen mod »neger« skyldes det amerikanske ord »nigger«, som er et grimt skældsord. Nu må man end ikke sige »sort«. Man skal sige »afro-amerikaner«, selv om det er nonsens, da kun en lille gruppe har afrikanske rødder.«

Kan man ikke have vigtige samfundsdebatter uden at krænke andre?

»Det kan man godt på visse punkter. Men det er eksempelvis svært at føre en relevant debat om homoseksuelles plads i samfundet, når man ikke har lov at citere de danske præster, der finder det lige så syndigt, at mænd sover med mænd, som at en søn slår sin far ihjel. At bringe det i et læserbrev ville være i strid med straffeloven. Jeg er helt uenig i synspunktet, men hvor er vi henne, hvis vi ikke engang må tage diskussionen? At forbyde debatten er et udtryk for farlig fundamentalisme, som ikke hører hjemme i et demokrati.«