Nedtur at være nyudlært

Af Lars Bertelsen
| @IHoumark
Anna Glent Overgaard

Nyudklækkede smede, tømrere og frisører går direkte ind i køen af arbejdsløse, hvor mange af dem bliver hængende. Ledigheden udløser depressioner, og hver syvende fortryder sågar, at han har taget en uddannelse. Ledigheden blandt nyudlærte skriger til himlen og kalder på handling, mener fagbevægelsen.

TØMMERMÆND Deter ikke en lys fremtid, vi går i møde. Jeg tror bestemt ikke, det bliver nemt at få et job. A- kasserne får travlt, når de næste hold af udlærte rundt omkring i landet er færdige.«

Ordene kommer fra 28-årige Martin Weber, der er ved at gøre sin svendeprøve færdig på uddannelsescenteret ZBC Ringsted, hvor han i godt to år har fulgt uddannelsen til it-supporter. Han har ligesom næsten alle sine holdkammerater intet job på hånden, når han om kort tid forlader skole og læreplads for at træde ud på arbejdsmarkedet. Kun én af holdets i alt 13 elever har i dag sikret sig et job. Resten går en usikker fremtid i møde, og mange frygter, at svendeprøven bliver en direkte billet til lediggang.

It-supporterne er langt fra de eneste, som må gå den tunge vej fra læreplads til jobcenter. Siden finanskrisen begyndte i 2008, er hver tredje nyuddannet faglært gået ud i ledighed efter svendegildet. Det fremgår af en ny undersøgelse blandt 1.707 nyudlærte udført i samarbejde mellem Ugebrevet A4, de tre forbund Dansk Metal, 3F og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund samt analysefirmaet Kaas & Mulvad.

Ifølge undersøgelsen tærer det på de ledige nyudlærte, at de ikke kan komme i gang med at bruge deres kundskaber. Hver syvende – 15 procent – fortryder direkte, at de har taget en uddannelse. Det tal vækker harme hos afdelingsleder i Dansk Metal Allan Lyngsø Madsen.

»Det er himmelråbende, at så mange unge fortryder deres uddannelse. For de har gjort præcis det, samfundet ønsker af dem, og bliver så ’belønnet’ med ledighed. Jeg frygter, at de ledige nyudlærte vil fortælle i deres omgangskreds, at det ikke kan betale sig at bruge fire år på uddannelse, når man alligevel ender som ledig,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Ifølge undersøgelsen bliver det sværere og sværere for nyudklækkede faglærte at få noget at rive i. Godt hver anden nye metalarbejder, eksempelvis smede og mekanikere, går nu direkte ind i de arbejdsløses rækker. Før finanskrisen begyndte i efteråret 2008, stod kun hver ottende nyuddannede metalarbejder uden job.

Blandt nyudlærte håndværkere i 3F står det heller ikke godt til. En opgørelse fra forbundets a-kasse viser, at omkring hver tredje nyuddannede murer, tømrer eller kok står uden arbejde. Forbundssekretær i 3F Per Christensen siger:

»Den høje ledighed blandt nyudlærte er hamrende alvorlig, for vi risikerer at miste en hel generation af faglærte. Det er jo paradoksalt, når alle taler om, at lige om hjørnet kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft.«

Smertefuld ledighed

De nyudlærte ledige vil hellere end gerne have et job, for de mistrives med ledigheden. Ifølge undersøgelsen er det ikke færre end 61 procent af de ledige nyuddannede, der keder sig. Det fænomen kender 25-årige Mashal Ghafouri alt for godt. Han er snart færdig med sin svendeprøve som it-supporter, men har ikke noget job efterfølgende.

»Jeg har tidligere været arbejdsløs, og det er ikke noget, jeg ønsker at opleve igen. Jeg elsker at arbejde, så det var meget svært at gå og lave ingenting,« siger Mashal Ghafouri.

Han har fundet sin drømmeuddannelse og vil gå langt for at få et job inden for sit fag.

»Jeg vil gøre alt for at få arbejde inden for det, jeg er uddannet til. Selv hvis det betyder, at jeg må rejse til udlandet for at finde det,« siger han.

Nogle af de ledige nyudlærte får et knæk på sjælen. Så mange som 4 ud af 10 siger i undersøgelsen, at de tror mindre og mindre på sig selv. Per Christensen fra 3F siger:

»Det er meget trist, når nyudlærte mister selvtillid i en situation, hvor de skal ud at sælge sig selv på arbejdsmarkedet. De kan hurtigt havne i en ond spiral, hvor manglende tro på sig selv får arbejdsgiverne til at se negativt på dem.«

I undersøgelsen beretter hver tredje ledig, at de får sværere og sværere ved at komme op om morgenen. De mange negative reaktioner på ledighed er velkendt fra 1980’erne, da ungdomsarbejdsløsheden også var høj. Det pointerer arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Erfaringerne fra 1980’erne er, at allerede når der er gået tre-fire måneder, så begynder to konsekvenser ved ledighed at vise sig: For det første daler dine kvalifikationer, når de ikke bliver holdt ved lige. For det andet begynder selvtilliden og selvværdet at lide skade. Og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i dag,« siger Henning Jørgensen.

Desværre er der ikke megen trøst for de nyudlærte ledige at hente i undersøgelsens tal. Blandt alle, der siden 2008 er gået direkte fra at være nyudlært til at være ledig, er 48 procent – altså næsten hver anden – arbejdsløs i dag. Ifølge Danmarks Statistik går samlet set over 40.000 unge under 30 år i dag ledige.

Må droppe faget

Kun 4 ud af 10 ledige nyudlærte vurderer det som sandsynligt, at de får job inden for deres fag i løbet af det næste år. Og en lige så stor andel vil hellere have ufaglært arbejde nu end vente på et job, de er uddannet til. Den manglende tro på at få et faglært job ærgrer Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

»Vi kan se ud af vores statistik, at nogle af vores arbejdsløse nyudlærte vælger at tage ufaglært arbejde. Blandt andet, fordi de føler sig presset af regeringens beskæftigelsespolitik. Men det er jo ikke særligt smart, at faglærte på den måde mister kompetencer og presser ufaglærte ud,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har ikke haft mulighed for at svare på Ugebrevet A4’s spørgsmål, men hendes partifælle, arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs står gerne på mål for ministeren. Og Ulla Tørnæs er ikke ked af, at unge faglærte må tage ufaglært arbejde.

»Det gælder for unge faglærte som for andre ledige, at det i de fleste tilfælde er nemmere at få arbejde, hvis man i forvejen har et job, end hvis man går ledig,« siger Ulla Tørnæs.

Professor Henning Jørgensen advarer om, at det samfundsøkonomisk kan blive en stor bet, at nyudlærte ikke får brugt deres uddannelse.

»Ledighed vil få nogle unge til at droppe mere eller mindre ud af arbejdsmarkedet eller skifte bane og ikke vedligeholde deres kvalifikationer.  Når der så igen er økonomisk fremgang, og deres arbejdskraft er efterspurgt, er de ikke længere konkurrencedygtige. Dermed risikerer samfundet at tabe en kæmpe investering på gulvet,« siger Henning Jørgensen.

28-årige Martin Weber har allerede to korte erhvervsuddannelser i bagagen, så han håber, at uddannelsen på ZBC bliver den sidste.

»Ellers er det måske på tide at ændre indstilling. Tidligere har jeg valgt uddannelse efter interesse. Men hvis jeg ikke får arbejde, når jeg er færdig her, er det måske på tide at tænke ud af boksen og vælge uddannelse efter jobmuligheder frem for, hvad jeg allerhelst vil,« siger han.

Da han begyndte på uddannelsen til it-supporter, var jobsituationen en anden. Det var inden, de økonomiske krisetider også fik konsekvenser for it-branchen.

»Havde jeg vidst, at jeg skulle komme til at stå i denne her situation, hvor der ikke er de samme job at finde, så havde jeg måske satset anderledes,« siger Martin Weber med en vis bitterhed i stemmen.

Flere offentlige investeringer?

Professor Henning Jørgensen mener, at sporene fra ungdomsarbejdsløsheden i 1980’erne bør skræmme.

»Det er fra 1980’erne, det populære udtryk om, at man risikerer at tabe en hel generation på gulvet, stammer. Og det er jo netop det, man er ved at gøre nu. Fordi man ikke fra politisk hold har været opmærksom på at gøre noget for dem, der bliver udlært i de her kriseår,« siger Henning Jørgensen.

I undersøgelsen er de nyudlærte blevet spurgt, hvad de mener, der kan gøres for, at flere af dem får et job. Her peger to ud af tre nyudlærte på, at der skal sættes gang i erhvervslivet for eksempel ved at fremrykke offentlige investeringer. Det er vand på Dansk Metals mølle.

»Det kan godt være, at arbejdsløsheden ikke stiger mere, men der er så mange ledige i kampen om jobbene, at det ikke hjælper de unge, der ikke kan byde sig til med flere års erfaring. De unge ved godt, at der skal gang i væksten, før de for alvor får en chance. Derfor ønsker mange af dem flere offentlige investeringer i eksempelvis infrastruktur og offentligt byggeri,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) fremhæver, at regeringen har fremrykket offentlige investeringer, og at man eksempelvis nu er i gang med planerne for at bygge nye sygehuse for milliarder af kroner.

»Vi skal ikke yderligere ud ad den vej, som hedder fremrykning af offentlige investeringer. I stedet bør vi gøre, som Nationalbanken og DI (erhvervsorganisation, red.) ønsker: Vi skal se at få styr på den offentlige økonomi for at skabe rum for vækst på længere sigt,« siger Ulla Tørnæs.

Ingen ekstra støtte

4 ud af 10 nyudlærte ønsker, at virksomhederne får en eller anden form for bonus for at ansætte nyudlærte. Med regeringens seneste pakke af initiativer til at bekæmpe arbejdsløshed blandt unge – den såkaldte ungepakke – bliver arbejdsgiverne tilskyndet til specielt at ansætte unge, langtidsledige bygningshåndværkere samt akademikere. De unge akademikere får hjælp via et nyt, såkaldt isbryder-initiativ.

»Ligesom unge akademikere med et tilskud i ryggen får en chance for at vise virksomhederne, at de dur til noget, så bør alle andre grupper af nyudlærte med høj ledighed hjælpes ind i virksomhederne. Hjælpen bør ikke afhænge af, om man er ung arkitekt eller mekaniker. Vi står i en ekstraordinær situation, hvor der er brug for ekstraordinære tiltag,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Men fagbevægelsen skal ikke sætte næsen op efter specielle tiltag for nyudlærte faglærte. Det fastslår Ulla Tørnæs (V).

»Som liberal mener jeg, at man skal være meget varsom med støttet beskæftigelse. Når vi alligevel har valgt at hjælpe specielt akademikerne, skyldes det, at der er dokumentation for, at de bringer ny viden ind i virksomhederne og er med til at skabe nye job. Sådan en dokumentation har vi ikke for de nyudlærte faglærte,« siger Ulla Tørnæs.

Kritik af praktik

Som led i ungepakken vil regeringen nu gøre det muligt for kommunerne at sende ledige under 30 år i virksomhedspraktik i 13 uger i stedet for nu højst fire uger. På den måde får arbejdsgiverne tre måneder til at se de ulønnede unge an, og de unge får noget på CV’et. Men det er den helt forkerte medicin over for de nyudlærte, mener Per Christensen fra 3F.

»De unge faglærte har under en stor del af læretiden været ude i den virkelige verden, og jeg tror simpelthen ikke på, at en nyudlært murer får en bedre chance for at få et fast job ved at arbejde gratis 13 uger i et firma. Tværtimod kan det i værste fald betyde, at murerfirmaet holder op med at ansætte lærlinge, når de kan få nyudlærte svende til at arbejde gratis for sig,« siger Per Christensen.

Han ser meget hellere, at ledige nyudlærte får bedre muligheder for at uddanne sig yderligere.

»De unge faglærte mangler ikke muligheder for at komme ud og præsentere sig selv. De mangler job eller uddannelse,« fastslår Per Christensen.

Ulla Tørnæs (V) forsvarer gerne, at unge ledige kan komme i praktik i 13 uger i stedet for fire.

»Virksomhedspraktik er en god mulighed for unge for at få en fod indenfor i en virksomhed. Og al erfaring viser også, at det er en god måde at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Ulla Tørnæs.

Sort sky over svendegilde

Ifølge undersøgelsen overvejer 47 procent af alle nyudlærte faglærte at tage en anden uddannelse. Men ser man på gruppen af ledige nyudlærte, er andelen 61 procent. Med andre ord er de nyudlærte ikke trætte af udannelse, men derimod af de ringe udsigter til job. Eller som den snart uddannede it-supporter Mike Brostrand udtrykker det:

»Jeg vil ikke gå arbejdsløs. Hvis jeg ikke får et job, vil jeg videreuddanne mig, så jeg får flere kvalifikationer inden for samme område.«

Mike Brostrand og hans kammerater på ZBC i Ringsted arbejder lige nu på at gøre deres svendeprøve færdig. Men over udsigten til svendebrev og gilde hænger en sky. Mashal Ghafouri siger det på denne måde:

»Nu er jeg snart færdig, og jeg er allerede bange for at blive arbejdsløs, for hvad kommer der til at ske?«