Nedskæringer skaber konflikter på jobbet

Af

Vold og mobning er en del af arbejdsdagen blandt mange af FOA’s medlemmer, viser ny undersøgelse. Konflikterne på arbejdspladserne er blevet værre i takt med nedskæringerne i den offentlige sektor. Udviklingen er foruroligende, vurderer eksperter.

Foto: Foto: Thinkstock

KONTANT AFREGNING Arbejdet som sosu-hjælper, buschauffør og rengøringsassistent er præget af vold, mobning og konflikter. Og konflikterne opstår hyppigere i takt med, at der det seneste år er skåret i personalet på arbejdspladserne i den offentlige sektor. Det viser en ny undersøgelse, som fagforbundet FOA har gennemført blandt 1.539 medlemmer.

»Alle har mere travlt, så alle har små sko på. Der skal meget lidt til, før der kommer konflikter som ellers ikke normalt kom. Men de kommer på grund af travlhed,« lyder det fra et anonymt FOA-medlem, som har deltaget i undersøgelsen.

Det seneste år har 29 procent af FOA-medlemmerne været involveret i alvorlige konflikter på deres arbejdsplads, viser undersøgelsen.

Samtidig svarer godt hver fjerde, at der er flere konflikter på deres arbejdsplads, end der var for et år siden. En andel, der stiger til hver tredje, når man alene spørger ansatte, der arbejder et sted, hvor der de seneste år er blevet skåret i personaletimerne, uden at arbejdsmængden er blevet tilsvarende mindre.  

Ser man til sammenligning på ansatte, som ikke har fået mere travlt det seneste år, er det kun hver femte, der har oplevet flere konflikter.

Ond cirkel

Hvad er det så, der sker?

Kort lunte, mobning og drillerier mellem både personalet og fra ledelsen mod medarbejderne. Mere end hver ottende har endda været udsat for fysisk vold, mens de var på arbejde - inden for det seneste år.

Hos FOA, der har gennemført undersøgelsen blandt deres medlemmer, vækker tallene bekymring.

 »Konflikter giver et rigtigt dårligt arbejdsmiljø, og i takt med, at det bliver værre, vil der på sigt ske det, at de ansatte ikke kan holde til det længere. Og det vil jo betyde øget sygefravær,« siger forbundssekretær Inger Bolwinkel.

Udviklingen mod flere konflikter på arbejdspladserne kan ifølge Inger Bolwinkel ende som en ond cirkel, hvor øget sygefravær kan betyde yderligere pres på de tilbageværende medarbejdere.

Sundhedsbombe lurer

Klinisk arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar B. Baldursson mener, at konflikterne, som blotlægges i FOA-undersøgelsen, viser, at samfundet og sundhedssystemet står over for nogle store udfordringer.

»Allerede nu er det veldokumenteret, at arbejdsrelaterede sygdomme belaster sundhedssystemet, men vi risikerer, at vi over de næste år for alvor vil se, at problemet eksploderer. Der ligger en sundhedsbombe og lurer,« vurderer han.

Det er dog ikke kun antallet af konflikter, der stiger, når de ansatte skal løbe hurtigere.

37 procent af de adspurgte, der arbejder et sted, hvor der er blevet færre hænder til samme mængde arbejde, svarer, at tonen på arbejdspladsen er blevet hårdere. Spørger man på samme vis personer, der arbejder et sted, hvor arbejdspresset ikke er steget det seneste år, svarer kun 18 procent, at tonen er blevet hårdere.

Den hårde tone kan i sidste ende medføre flere konflikter, forklarer lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Annie Høgh.

»Det er ikke rart at blive talt til på en hård måde, og hvis man ikke får talt ordentligt til hinanden, kan det i sig selv skabe flere konflikter, fordi tingene kan blive misforstået,« siger hun.

Chefen må gribe ind

Forbundssekretær Inger Bolwinkel opfordrer arbejdsgiverne til at gribe ind over for problemet med de mange nye konflikter på det offentlige arbejdsmarked.

»Det er jo arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Når man skærer i personalet, er det derfor vigtigt at finde ud af, hvordan arbejdet fremover skal organiseres og prioriteres med de tilbageværende resurser. Men ofte sker der blot det, at personalet bare skal løbe hurtigere,« siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening (KL), der er arbejdsgiverorganisation på det kommunale område, anerkender man, at der er problemer. Formanden for løn- og personaleudvalget Michael Ziegler (K), der også er borgmester i Høje Taastrup Kommune, siger: 

»Når man har ansvaret for 500.000 arbejdspladser, vil der også rundt omkring være steder, hvor der er problemer,« siger Michael Ziegler, der understreger, at kommunerne allerede gør meget for at sikre arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser.

»Der er ingen tvivl om, at vi på alle mulige måder skal sørge for, at der er et godt arbejdsmiljø. Og det er også min opfattelse, at vi som arbejdsgivere faktisk løfter opgaven med at sikre gode arbejdspladser ude i kommunerne.«

Pres skaber konflikter

Lektor Annie Høgh ser en klar sammenhæng mellem et øget arbejdspres under de seneste års nedskæringer i den offentlige sektor og flere konflikter.

»Hvis man har mere arbejde, har man jo heller ikke så meget energi til at løse konflikter. De frustrationer man har, ender måske oftere som en konflikt« siger hun.

En anonym sygeplejerske giver i undersøgelsen følgende beskrivelse af de pressede arbejdssituationer:

»Min gruppeleder og min afdelingssygeplejerske havde ikke forståelse for, hvor pressede vi var på afdelingen. En bestemt dag omkring madsituationen fik jeg skylden for et par småfejl på trods af, at jeg gjorde mit yderste for at få det til at hænge sammen. Ledelsen tror, at personalet på gulvet kan give mange beboere varm mad, selv om vi ikke er ret meget personale,« skriver FOA-medlemmet.

Situationen endte efter en diskussion med, at sygeplejersken fik en personalesag på halsen.

Højt stressniveau

Ifølge FOA-undersøgelsen føler knap hver ottende af de adspurgte, at de i »høj grad« eller i »meget høj grad«, er stressede - et niveau, der ligger på linje med landsgennemsnittet. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed svarede 12,7 procent af danskerne i 2010, at de ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede.

Ifølge arbejdspsykolog Einar B. Baldursson kan stress på arbejdspladsen betyde, at de ansatte retter deres frustrationer mod kolleger, der laver fejl.

»Når der ikke er udsigt til, at arbejdssituationen bliver bedre, vender man ofte sine frustrationer internt mod kolleger, som måske pjækker eller laver små fejl,« vurderer han.

En tendens, der forstærkes af, at mange arbejdspladser kræver, at de ansatte i højere grad end tidligere skal samarbejde.

»Siden midten af 90’erne er de ansatte blevet mere afhængige af hinanden, fordi de i højere grad skal samarbejde. Det individuelle arbejde er derfor gradvist forsvundet,« siger Einar B. Baldursson.

Ender i mobning

I FOA-undersøgelsen svarer mere end hver ottende – 13 procent – af de adspurgte, at de i løbet af det seneste år har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

Einar B. Baldursson pointerer, at mange ansatte ofte føler sig forfulgt, når de bliver stressede.

»Den første reaktion er ofte, at man oplever, at man bliver mobbet. Det skyldes, at personer med stress nogle gange udvikler tanker om forfølgelse,« siger han og fortsætter:

»Vi ser tilfælde, hvor medarbejderne ikke har været udsat for mobning, men alligevel føler, at deres kolleger mobber dem.«

Annie Høgh mener, det kan være svært at dokumentere, hvorvidt personer, der oplever mobning, rent faktisk er blevet mobbet.

»Men hvis folk føler sig mobbet, har de det i hvert fald dårligt,« siger hun.

Inger Bolwinkel, FOA, mener, at de 13 procent, som føler, at de er blevet mobbet, skal tolkes som reel mobning.

»Alle sager er selvfølgelig ikke lige grove, men jeg mener godt vores medlemmer kan vurdere, om der er tale om mobning eller blot en konflikt. Hvis alle opfattede konflikter som mobning, ville tallet jo være meget højere,« siger hun.

Hjemmeplejen er hårdt ramt

Særligt hjemmeplejen er hårdt ramt af øget arbejdspres og flere konflikter. Ifølge FOA-undersøgelsen har 54 procent af de ansatte i hjemmeplejen oplevet, at der inden for det seneste år er blevet skåret i personalet.

Af dem svarer 80 procent, at arbejdsmængden ikke er blevet tilsvarende mindre. Og presset ser ud til at gå hårdt ud over personalet.

Flere end fire ud af ti af de ansatte i hjemmeplejen, som arbejder på en arbejdsplads, hvor der er mindre tid til samme mængde arbejde, svarer, at der er kommet flere konflikter.

Ifølge Inger Bolwinkel fra FOA skyldes de mange problemer i hjemmeplejen ikke kun, at der er blevet skåret kraftigt i personalet, men også at de ansatte i hjemmeplejen er udsat for meget unødig kontrol.

»Hjemmeplejen er underlagt meget registrering, kontrol og dokumentation, som jo betyder, at der er mindre tid til at udføre, og samarbejde om, de reelle plejeopgaver. Jeg tror, det er medvirkende til, at det netop er inden for hjemmeplejen, at der er mange konflikter,« siger hun og opfordrer derfor til, at der skæres ned på kontrollen.

Mindre kontrol

Michael Ziegler fra KL er enig i, at kommunerne skal gøre alt, hvad de kan for at reducere kontrollen, så der er mere tid til kerneopgaverne.

»Alt unødvendigt arbejde skal reduceres, for det er jo med til at presse medarbejdernes hverdag,« siger han.

Han understreger dog, at der altid vil være behov for en vis mængde kontrol. Inger Bolwinkel mener, at arbejdsgiverne skal vise, at de har tillid til de ansatte, ved ikke at kontrollere dem unødigt.

»Medarbejderne skal have frihed til selv at kunne tilgodese borgernes behov ud fra faglige kriterier. Det kan for eksempel være, at fru Hansen en dag har mere brug for, at man lige sidder og holder lidt i hånd, i stedet for at lave noget andet,« siger hun.