Nedskæringer på uddannelser koster vækst og job

Af Illustration Knud Andersen
| @GitteRedder

Hos arbejdsmarkedets parter ulmer utilfredsheden med regeringens uddannelsespolitik. DI-direktør finder det uholdbart, at »hunden får lov at spise sin egen hale« og frygter for konkurrenceevnen. Erhvervsskolernes formand mener, at der er behov for en version 2.0 af princippet om vekseluddannelser. Det afviser undervisningsministeren.

SKOLEPENGE Da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sidste uge fremlagde regeringens forslag til næste års finanslov, fastslog han med alvor i stemmen, at besparelser var uomgængelige. »Kassen skal jo stemme,« som Danmarks øverste budgetansvarlige understregede. Claus Hjort Frederiksen tilføjede, at selv om rammerne er snævre, har regeringen dog skabt rum til at prioritere sundhed og uddannelse på statsbudgettet.

Kun få timer senere sendte undervisningsminister Tina Nedergaard (V) en pressemeddelelse ud, hvor det fremgår, at finansloven 2011 giver grundlag for at »videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik«. Ministeren fremhæver, at det har været afgørende at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser for »selektive tiltag«, fordi uddannelserne bidrager til at opfylde regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en uddannelse.

Men hos arbejdsmarkedets parter og på erhvervsskolerne ryster man på hovedet over Venstre-ministrenes retoriske forsøg på at tegne et skønmaleri af en ambitiøs uddannelsespolitik med flere penge i halen. Realiteten er nemlig, at skolerne får cirka 2.300 kroner mindre per elev næste år.

Selv hos VK-regeringens tro væbner DI – Organisation for erhvervslivet har man fået nok af besparelser på uddannelsesområdet, og direktør Lars B. Goldschmidt taler lige ud af posen:

»Vi synes, at uddannelsesområdet generelt sammen med forskning har brug for investeringer frem for nedskæringer. Målsætningerne på uddannelsesområdet i finansloven nås i høj grad ved, at hunden får lov at spise af sin egen hale. Vi havde gerne set, at både ungdomsuddannelserne og det øvrige uddannelsessystem var noget, man investerede i,« siger Lars B. Goldschmidt.

Gambler med konkurrenceevnen

Den slet skjulte kritik bekræftes også af et DI-notat om finansloven. Her fremgår det, at DI finder det »mindre hensigtsmæssigt«, hvis udgifterne til at nå målene om, at flere unge skal have en uddannelse, hentes ved andre besparelser på uddannelsesområdet.

»Jeg havde gerne set en mere offensiv finanslov på uddannelsesområdet. Alt andet lige så hæver det jo den overligger, som den enkelte institution og skole skal over for at fastholde og øge kvaliteten, når man har færre midler til at gøre det. Det gør jo, at uddannelserne ikke er helt så gode, som de kunne være blevet,« fastslår Lars B. Goldschmidt og påpeger, at det på lang sigt kan gå ud over Danmarks konkurrenceevne og dermed vækst og velfærd.

»Set fra de unges synspunkt går det her ud over uddannelsernes attraktivitet, og set fra vores side går det ud over kvaliteten af dem, der bliver uddannede, og det er en konkurrenceudfordring,« siger Lars B. Goldschmidt.

Også LO-sekretær Ejner K. Holst, der er fagbevægelsens politisk ansvarlige for uddannelse, kritiserer regeringen for at gamble med fremtidens konkurrenceevne ved at skære ned på erhvervsuddannelser og efteruddannelse.

»Så voldsomme nedskæringer på taksterne til erhvervsskolerne, som regeringen lægger op til, er helt hen i vejret. Hvis man forringer skolernes muligheder for at tilbyde ordentlig undervisning og etablere attraktive studiemiljøer, så risikerer man, at færre unge vil søge ind på de faglige uddannelser. Og man risikerer også, at flere falder fra undervejs,« siger Ejner K. Holst.

»I fremtiden har vi brug for kvalificeret faglært arbejdskraft, der kan bidrage til vækst og innovation. Men regeringens egen finanslov modarbejder jo det, vi har allermest brug for,« siger LO-sekretæren og glæder sig over, at DI i så kontante vendinger går i rette med regeringens besparelser på uddannelser.

Skyder sig selv i foden

Ud fra samfundsøkonomiske betragtninger kalder direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen det uforståeligt, at regeringen svinger sparekniven på de faglige uddannelser samt efteruddannelserne.

»Vækst kommer ud af uddannelse, og hvis regeringen vil vækst, skyder den sig selv i foden ved ikke at satse offensivt på uddannelse,« siger Lars Andersen.

Går man bag tallene får de faglige uddannelser på erhvervsskolerne nemlig sparekniven, og det samme gør voksen- og efteruddannelserne:

Det såkaldte taxametertilskud per årselev sænkes med 2.000 kroner for unge på merkantile uddannelser og 3.300 kroner på tekniske uddannelser. Det svarer til tre procent.

Lægges alle nedskæringer på erhvervsuddannelserne sammen, skal der spares knap 269 millioner kroner eller cirka 3,6 procent, viser Lo beregninger.

På arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) spares cirka 350 millioner kroner.

Dertil kommer, at der på voksen- og efteruddannelserne næste år ­spares knap 340 millioner kroner, blandt andet ved at øge brugerbetalingen.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen vurderer, at de bebudede besparelser på uddannelserne på næste års finanslov er et kæmpe tilbageskridt i forhold til at nå regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse i år 2015.

»På mange erhvervsskoler vil der være færre penge til ekstraordinære initiativer, der sigter mod at fastholde elever, der ellers risikerer at falde ud af uddannelsessystemet. Det er rigtig skidt,« siger Lars Andersen.

Korte uddannelsesaftaler

Formanden for Danske Erhvervsskoler og direktør på EUC Vest Peter Amstrup medgiver, at finanslovsforslaget ikke gør livet lettere for erhvervsskolerne.

»Grundlæggende vil erhvervsskolerne på alle områder komme til at stå i en betænkelig økonomisk situation næste år. Det er jeg ikke i tvivl om,« siger han.

Peter Amstrup henviser til, at erhvervsskolerne ikke alene klemmes af besparelserne på taxameterpengene til de unge elever, men også af nedskæringer og øget brugerbetaling på voksen- og efteruddannelse samt AMU. Rigtig mange VEU-kurser foregår nemlig i dag på erhvervsskolerne.

Ud over at finanslovsforslaget får Peter Amstrup til at bekymre sig om den kortsigtede økonomi på erhvervsskolerne, får det ham også til at frygte for de faglige uddannelser og skolerne på lang sigt. Han fremhæver, at manglen på praktikpladser allerede i dag forhindrer mange elever i at fuldføre hovedforløbet på skolerne og dermed få et svendebrev.

»Det er jo alle de unge, vi kommer til at mangle om 10 år på arbejdsmarkedet. Det er endnu mere bekymrende end alt andet, at de ikke får gennemført deres uddannelser. Jeg tror på, at vi er nødt til at lave et vekseluddannelsessystem version 2.0,« fastslår han.

Peter Amstrup henviser til, at mange virksomheder i dag har svært ved at binde sig for tre-fire årige uddannelsesaftaler, og derfor ser han for sig flere korte uddannelsesaftaler. Han fremhæver også, at manglen på praktikpladser har været så stor i årevis, at det hos alt for mange unge har skabt utryghed og usikkerhed omkring erhvervsuddannelserne.

Utrygge unge

Og selv om regeringen i finansloven sætter penge af til yderligere 5.000 praktikpladser næste år, er det langt fra tilstrækkeligt. Både Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og erhvervsskolernes formand Peter Amstrup fremhæver, at 5.000 ekstra praktikpladser slet ikke rækker, når knap 9.000 unge lige nu mangler en praktikplads. Dertil kommer, at endnu flere unge skal i gang med erhvervsuddannelser næste år.

»Den her finanslov udfordrer vekseluddannelserne og erhvervsskolerne yderligere, og der er så mange indikatorer på, at vi er nødt til at genopfinde vekseluddannelserne. Jeg synes, man bør nedsætte en kommission, der har til opgave meget hurtigt at se på, hvordan vi får vekseluddannelserne til at fungere bedre,« fastslår Peter Amstrup.

Ifølge ham kan politikerne tale nok så meget om uddannelsesgaranti, men hvis de unge ikke oplever det, kan de ikke bruge det til noget.

»Tiden er inde til at sige, at den går ikke længere. Unge mennesker er af gode grunde usikre på, om de overhovedet kan få en praktikplads. Hvis vi skal være attraktive og blive ved med at forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft, er vi nødt til at give de unge et uddannelsestilbud, hvor deres uddannelse rent faktisk er sikker.«

LO-sekretær Ejner K. Holst erklærer sig enig i, at vekseluddannelserne sagtens kunne fungere langt bedre end i dag, og at akilleshælen er den endeløse lange kø til praktikpladser. Men der skal ifølge Ejner K. Holst ikke herske nogen tvivl om, at LO er fortalere for vekseluddannelsessystemet.

»Vi kan sagtens se, at der er påtrængende problemer, og dem skal vi have løst,« siger han.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mener, at det er helt over gevind, når erhvervsskolerne efterlyser, at man fra politisk side tager hånd omkring vekseluddannelserne og får skabt en varig løsning omkring praktikpladsproblemet.

»De ser jo flot og højt bort fra, at vi har en støtteordning til oprettelse af nye praktikpladser, der koster mange millioner kroner om året. De ressourcer, vi bruger på erhvervsuddannelsessystemet 2010 lige nu og her, er større end nogensinde tidligere. Og med finansloven slår vi også fast, at vi vil arbejde videre med at oprette yderligere 5.000 praktikpladser,« siger Tina Nedergaard og afviser samtidig, at erhvervsskolerne overhovedet skal spare tre procent næste år.

»Det er synd og skam, hvis nogen forsøger at tale vekseluddannelsessystemet ned. Det er ikke første gang, at en verdensomspændende krise slår igennem ikke bare i form af øget ledighed, men også i forhold til, at det er vanskeligere at skabe praktikpladser i virksomhederne. Alligevel er det lykkedes os med mange nye initiativer at sikre en fremgang i antal praktikpladser i år, hvilket jo er helt unikt i Europa, når vi ser, hvordan ungdomsarbejdsløsheden udvikler sig.«

Men ministeren erkender, at erhvervsuddannelserne er udfordret og påpeger, at det især hænger sammen med, at mange virksomheder er utilbøjelige til at oprette praktikpladser.

»Det håber vi hele tiden at forbedre. Men løsningen på problemerne er ikke at afskaffe vekseluddannelsesprincippet,« siger hun og advarer erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter om at overdrive udfordringerne:

»Skolepraktikken vil jeg gerne være med til at forbedre, og jeg vil også gerne være med til at se på, om den har tilstrækkelig volumen der, hvor den udbydes. Men man skal ikke bygge et alternativ op til praktikpladser, for det er dødsstødet til vekseluddannelsesprincippet, som jeg er meget varm tilhænger af,« fastslår hun.

Ministeren har kun hovedrysten til overs for kritikken fra DI og påpeger, at akkurat som mange erhvervsskoler skal rationalisere i administrationen, er mange virksomheder også nødt til at strømline deres omkostninger.

»Samlet set kommer der flere penge til den her sektor, og hvis DI mener, at der er et problem, er de meget velkomne til at tage flere unge elever,« lyder den klare besked fra Tina Nedergaard.