MEDICIN UDEN VIRKNING

Nedsatte ydelser får ikke folk på kontanthjælp i job

Af

Kontanthjælpsmodtagere får ikke arbejde af økonomiske incitamenter. Det fastslår en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Alle målinger viser, at beskæftigelseseffekten af det gamle kontanthjælpsloft var forsvindende lille og i et vist omfang negativ.

Maung, der er flygtning fra Burma, er en af de få flygtninge, der er kommet i job. Et nye studie viser, at ledige, der er på en eller anden offentlig ydelse, ikke kommer i job, når man sætter ydelsen ned som det er sket med kontanthjælpsloftet.

Maung, der er flygtning fra Burma, er en af de få flygtninge, der er kommet i job. Et nye studie viser, at ledige, der er på en eller anden offentlig ydelse, ikke kommer i job, når man sætter ydelsen ned som det er sket med kontanthjælpsloftet. Foto: Sophia Juliane Lydolph, Scanpix

Når skiftende regeringer har sat har sat ydelserne ned for danskere på overførselsindkomst har målet været at få dem i arbejde. Men medicinen har ikke virket. Forskerne kan ikke se nogen sammenhæng mellem nedsatte ydelser og flere i kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 

Det konkluderer rapporten fra Rådet for Socialt Udsatte, ’Holder påstandene?’ på grundlag af nye analyser og undersøgelser fra bl.a. KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed og CASA. 

Eksempelvis viser en undersøgelse fra Center for Alternativ SamfundsAnalyse (CASA), at lidt over hver femte i en gruppe af kontanthjælpsmodtagere på nedsatte ydelser var i beskæftigelse tre år efter, at deres ydelser var sat ned, mens hver fjerde i en kontrolgruppe på normale ydelser havde fået job i løbet af samme periode. 

Stadig på kontanthjælp

Samtidig var lidt flere fra gruppen på nedsatte ydelser stadig på kontanthjælp tre år efter, at de var blevet trukket i ydelserne i forhold til kontrolgruppen.

incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, idet effekten kun omfatter mindre grupper. I nogle målinger er effekten endda svagt negativ. Henning Hansen, økonom, CASA

Samlet set påviser rapporten, at økonomiske incitamenter ikke virker for hovedparten af kontanthjælpsmodtagere, fordi de er for ressourcesvage til at arbejde. Økonom Henning Hansen fra CASA, der sidder i forskergruppen bag CASA-undersøgelsen, siger:

»Vi kan se, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, idet effekten kun omfatter mindre grupper. I nogle målinger er effekten endda svagt negativ. Det skyldes især, at den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til at respondere på økonomiske incitamenter, fordi de er for svage eller syge. Kun den mindre gruppe af ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at finde et job.«

Selv for de mindre grupper, hvor der har været effekt af lavere ydelser, er der tvivl om den samlede effekt. I CASA-undersøgelsen kan man se, at flygtninge på starthjælp og introduktionsydelse kom i beskæftigelse i højere grad end kontrolgruppen på normale ydelser. 

Det er alment kendt blandt forskere, at det gamle kontanthjælpsloft ikke havde nogen beskæftigelseseffekt, selvom det ofte debatteres politisk. Christian Albrekt Larsen, professor på Aalborg Universitet

En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser imidlertid, at selvom flere flygtninge på starthjælp kom i job i forhold til en kontrolgruppe, så var der fire gange så mange af den der røg helt ud af systemet i samme periode. Forskerne bag undersøgelsen mener, at størsteparten af dem overgik til at blive forsørget af deres ægtefælle. (Afsnittet er rettet jf. bemærkninger nederst)

Dårligt helbred er barrieren for at arbejde

Professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, er ikke overrasket over rapportens konklusioner.

Om rapporten ”Holder påstandene?”  

Rapporten er lavet af Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte.

Den baserer sig på eksisterende undersøgelser, men der er foretaget nye beregninger på tal fra forskellige databaser, herunder statistikbanken i Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, Ankestyrelsens database og DREAM. 

Rapporten bruger desuden tal fra bl.a. Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Kommunernes Landsforening og Styrelsen for Arbejdmarked og Rekruttering.

 

UDVID
»Det er alment kendt blandt forskere, at det gamle kontanthjælpsloft ikke havde nogen beskæftigelseseffekt, selvom det ofte debatteres politisk. Der vil ikke være hold i at påstå, at det kun er analyser fra instanser med særlige politiske interesser, der når frem til det resultat, at der ikke kan ses en effekt,« siger Christian Albrekt Larsen.

Rapporten dokumenterer, at det især er helbredsproblemer, der forhindrer folk på nedsat kontanthjælp i at arbejde. 

Data fra en surveyundersøgelse, som lektor ved Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs, har gennemført sammen med en større forskningsgruppe fra CASA, Københavns Universitet og Roskilde Universitet viser, at 77% af kontanthjælpsmodtagerne oplever helbredsproblemer som barriere for at få et job. 

En undersøgelse fra Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) fra 2007, der omfatter 100.000 personers sager, viser at sagsbehandlere angav dårligt helbred som den hyppigste grund til, at kontanthjælpsmodtagere ikke kunne arbejde.

Loft kan skubbe folk væk fra arbejdsmarkedet

Kontanthjælpsloftet vil ikke fungere som incitament for de svage borgere, men snarere virke modsat, mener lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs, der er i forskergruppen bag flere af de undersøgelser, som rapporten analyserer: 

»Jeg vil vurdere, at det nye kontanthjælpsloft og 225-timers reglen vil skubbe op mod 75-80 procent af kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi ydelserne er nedsat på en måde, der især rammer de svageste grupper hårdt,« siger Morten Ejrnæs.

Hans forskning viser bl.a., at nedsatte ydelser primært har den effekt, at folk bliver mere modløse. 

»Det kan ikke bruges« 

»For den store andel af dem, der kommer på lavere ydelser, sker der kun det, at de bliver meget, meget fattige, og det virker ødelæggende for deres liv. De af dem, der forsøger at komme tilbage på arbejdsmarkedet, bliver hele tiden konfronteret med, at de ikke kan bruges, og det skaber mere modløshed,« siger Morten Ejrnæs. 

»Samtidig kommer de ind i en ond cirkel, hvor de ikke har råd til medicin og tandlægebesøg, og man kan ikke søge job, hvis man er syg eller mangler tænder. Vi ser, at folk isolerer sig mere og mere, dels på grund af dårligere psykisk og/eller fysisk helbred, men også fordi det koster penge at komme ud og deltage i noget socialt. Så mister folk de sociale kontakter, som vi ved er det mest givende i forhold til at få de småjobs, som regeringen forestiller sig, at man kan tage for at opfylde 225-timers reglen.«

Når det er sagt, tør jeg altså godt vove pelsen og sige, at kontanthjælpsloftet og timekravet har fået flere væk fra offentlig forsørgelse og i job Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

Rådet for Socialt Udsatte har det sigte med rapporten at gennemgå det empiriske grundlag for beskæftigelsesreformer som et indspark i debatten.

Hjælper flere ud i fattigdom 

»Vi vil vise, at der ikke er hold i regeringens påstande om, at nedsatte ydelser fungerer som incitamenter, der fører til, at folk kommer i job.  Den tydelige effekt af de nedsatte ydelser er, at man hjælper flere og flere direkte ud i fattigdom, og de store menneskelige omkostninger ved reformerne står ikke mål med den meget beskedne beskæftigelseseffekt, som man ifølge enkelte undersøgelser kan se,« siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte. 

Men trods forskernes afvisning af effekterne, tror beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortsat på en positiv effekt af økonomiske incitamenter. 

»Internationale studier viser, at økonomiske incitamenter generelt har effekt. I Danmark er der i dag færre unge end tidligere på kontanthjælp. Det skyldes blandt andet, at et bredt flertal satte ydelsen ned til SU-niveau for uddannelsesparate,« skriver ministeren i et mailsvar til Ugebrevet A4.

Han understreger, at regeringen vil samle data til effektanalyse af kontanthjælpsloftet

»Når det er sagt, tør jeg altså godt vove pelsen og sige, at kontanthjælpsloftet og timekravet har fået flere væk fra offentlig forsørgelse og i job,« skriver Troels Lund Poulsen.

Hvad skyldes hvad?

Professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, forudser, at det bliver svært at finde sammenhæng.

»Det er svært at vide om beskæftigelseseffekter fra nedskæringer i kontanthjælpssystemet skyldtes, at borgerne reagerede på incitamenter, eller det faktum, at kommunerne i en række tilfælde gjorde en særlig indsats for de pågældende borgere med de midler, de fik til formålet,« siger Christian Albrekt Larsen.

»Min vurdering er, at der ikke er nogen beskæftigelseseffekt af hverken det gamle eller det nye kontanthjælpsloft, men det er for tidligt at forsøge at påvise nogen eventuelle virkninger af det nye loft,« siger han.

5.200 færre på kontanthjælp

Ministeren fremhæver i sin mail tal fra en analyse, som Beskæftigelsministeriet udgav i januar. De viser, at der fra april til november forsvandt 5.200 fuldtidspersoner ud af kontanthjælpssystemet, og 25 procent flere end sidste forår arbejder ved siden af kontanthjælp.

»Det skyldes naturligvis gode konjunkturer, men jeg er heller ikke i tvivl om, at loftet og timekravet også spiller ind,« skriver Troels Lund Poulsen.

Hvis f.eks. 225 timers reglen først træder i kraft, såfremt jobcenteret har sikret, at der er et relevant arbejde på 225 timer til rådighed for den enkelte, ville meget være ændret Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Beskæftigelsesministeriet har ikke dokumentation for, om de 5.200 færre fuldtidspersoner er kommet i arbejde, kun at de fleste ikke er havnet på andre offentlige ydelser. I analysen står der, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, som den efterfølgende måned afgår til ordinær beskæftigelse, har været nogenlunde stabil på knap 2 pct. siden 2012. 

Den andel af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp og integrationsydelse, som arbejder mellem 2 og 25 timer om ugen, steg med 1164 personer fra april til november 2016 ifølge ministeriets analyse. 

Jobcenteret skal sikre et job

Jann Sjursen så helst, at man helt fjernede kontanthjælpsloftet, men har også forslag til lempelser, som ifølge ham kunne virke positivt:

»Hvis f.eks. 225-timers reglen først træder i kraft, såfremt jobcenteret har sikret, at der er et relevant arbejde på 225 timer til rådighed for den enkelte, ville meget være ændret, ja, flere kontanthjælpsmodtagere og udsatte ville ligefrem få mulighed for at få en fod inden for på arbejdsmarkedet,« siger han. 


 

*Afsnittet er rettet. Sidste delsætning er pillet ud, da Ugebrevet A4 har sammenblandet to rapporter. I originalartiklen fremgik det, at '...Forskerne bag undersøgelsen (fra Rockwool Fondens Forskningssenhed, red.) mener, at størsteparten af dem overgik til at blive forsørget af deres ægtefælle, og at man burde modregne denne gruppe, når man så på effekten. Ugebrevet A4 beklager fejlen.