Discountdagpenge

Nedsatte dagpenge i modvind

Af | @LaerkeOeland

Det nytter ikke at lade ledige ufaglærte uddanne sig til faglærte på en ydelse, der er lavere end dagpengene. Det mener et flertal i de lokale beskæftigelsesråd, og en forsker er enig. Flere frygter, at færre vil få en uddannelse.

Motivationen til at uddanne sig til faglært falder, hvis det skal ske på en ydelse, der er lavere end dagpenge, mener lokale arbejdsmarkedseksperter.

Motivationen til at uddanne sig til faglært falder, hvis det skal ske på en ydelse, der er lavere end dagpenge, mener lokale arbejdsmarkedseksperter. Foto: Anders Brohus/Polfoto

Du skal være velkommen til at tage en uddannelse, men så snupper vi lige en luns af dine dagpenge. Sådan lyder Carsten Koch-udvalgets tilbud til de ufaglærte ledige over 30 år, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

Men det er ikke det, der skal til, hvis vi skal have opkvalificeret de ufaglærte ledige. Det mener de lokale beskæftigelsesråd, der består af repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og interesseorganisationer ude i kommunerne.

De vender tommelfingeren nedad, viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4. 55 procent af de lokale eksperter er imod forslaget. 34 procent af de adspurgte tror ikke, at forslaget vil få flere ufaglærte end i dag på skolebænken, mens hele 35 procent vurderer, at udsigten til lavere dagpenge vil betyde, at færre uddanner sig. Heroverfor står 23 procent – primært arbejdsgiverrepræsentanter – som mener, forslaget vil få flere ufaglærte i uddannelse.

Dårlig idé med nedsatte dagpengeEr du enig eller uenig i, at ufaglærte lediges uddannelse skal foregå på en nedsat dagpengesats?
Kilde: Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. til 29. januar 2014. 785 medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd har fået et spørgeskema. 250 har svaret på dette spørgsmål. Note: På grund af afrundede tal giver summen ikke 100 procent.

En af dem, der er imod forslaget, er Lars Bjørnhard fra Dansk Metal. Han repræsenterer LO i Det Lokale Beskæftigelsesråd i Esbjerg, og her oplever han, at det i forvejen er svært at få ufaglærte til at tage en uddannelse.

»De har ofte nederlag bag sig i uddannelsessystemet, og vi taler altså om folk, der har nået at stifte familie og har fået børn. At give dem økonomiske problemer at slås med oveni, det er ikke befordrende for at få dem i gang med en uddannelse,« siger han.

Motivationen falder

Ufaglærte skal fremover have ret til at gå i gang med en erhvervsuddannelse fra første ledighedsdag, foreslår ekspertudvalget. Til gengæld får de mindre i dagpenge. Udvalget har ikke lagt sig fast på ydelsens størrelse, men flere kilder gætter et niveau omkring 80 procent af dagpengene.

Det begrænser den enkeltes motivation for at starte, hvis man skal gå ned i forsørgelsesniveau og samtidig tage lån.

Mens de er i uddannelse, får de ledige mulighed for at låne op til dagpengesatsen. Men forslaget vil stadig få færre til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, vurderer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Det begrænser den enkeltes motivation for at starte, hvis man skal gå ned i forsørgelsesniveau og samtidig tage lån. Der kan man risikere, at der er mange, der falder fra,« siger han.

Det billede kan Helle Nielsen godt genkende. Hun er medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev og til daglig A-kasseleder i FOA Sønderborg og Sønderjylland. Hun tror ikke, der er mange af FOA’s medlemmer, der vil tage imod tilbuddet om et lån.

»Hvis man uddanner sig til akademiker, kan det godt være, man får en løn, så man hurtigt kan komme af med sit studielån. Men hvis vi taler om en social- og sundhedshjælper, der får 19.000 kroner om måneden før skat, så er der altså lang vej, hvis man skylder 50.000 væk,« siger hun.

Skal selv investere i uddannelsen

Ideen med den nedsatte dagpengesats er at få de ufaglærte ledige til selv at investere noget i uddannelsen og dermed også tage et større ansvar for at gennemføre forløbet.

Færre ufaglærte vil tage en uddannelseForestil dig, at man gennemfører forslaget. Tror du da, flere, færre eller nogenlunde det samme antal ufaglærte som nu vil tage en erhvervsuddannelse?
Kilde: Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. til 29. januar 2014. 785 medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd har fået et spørgeskema. 250 har svaret på dette spørgsmål.

Den ide er Jens Andersen meget enig i. Han repræsenterer DA i beskæftigelsesrådet i Kolding, og han melder om problemer med at motivere de ledige til at gennemføre uddannelserne.

»Der er mange, der hopper fra, når de finder ud af, at de ikke gider alligevel,« siger han.

I 2009 fik beskæftigelsesrådet 44 millioner kroner af EU til at opkvalificere de cirka 1.600 ansatte, der mistede arbejdet, da vindmølleproducenter LM Glasfiber sendte produktionen til Kina. De ledige kunne tage en uddannelse på det fulde dagpengebeløb, men alligevel endte kun cirka 500 med at gennemføre.

»Halvdelen fandt selv arbejde, men af den anden halvdel var der 30 procent, der blev væk. De ville bare ikke,« fortæller Jens Andersen. Han tror, flere ville have gennemført, hvis de selv havde investeret økonomisk i uddannelsen.

Unge skal ikke vente med uddannelse

Hele 66 procent af DA-repræsentanterne i undersøgelsen er tilhængere af forslaget om den nedsatte dagpengesats. Dermed er de på linje med DA’s politik på området, siger underdirektør i DA Erik E. Simonsen.

»Hvis man skal have en egentlig uddannelse, skal det ske på en ydelse, der svarer til det, man får i uddannelsessystemet,« siger han.

Der skal være klare signaler om, at man ikke bliver bedre stillet, hvis man ikke går i gang med en uddannelse.

Hvis man som ufaglært kunne få en erhvervsuddannelse på det fulde dagpengebeløb, er han bange for, at de unge ville tage ud og tjene penge efter folkeskolen, og så komme tilbage og tage en erhvervsuddannelse på dagpenge senere i livet.

»Så risikerer vi, at tilskyndelsen til at gå i gang med en uddannelse med det samme bliver for svag. Der skal være klare signaler om, at man ikke bliver bedre stillet, hvis man ikke går i gang med en uddannelse,« siger han.

Ufaglærte job forsvinder

Hos LO er den største bekymring, hvad der skal blive af de ufaglærte, der ikke har råd til at tage en erhvervsuddannelse på en nedsat ydelse. 76 procent af de lokale LO-repræsentanter er imod forslaget, som heller ikke får klapsalver med fra LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Antallet af ufaglærte job svinder ind hurtigere end en vandpyt i solskin. De ufaglærte kan ikke få et arbejde, for der er ikke efterspørgsel efter folk uden kompetencer. Så hvis vi skal have folk i varig beskæftigelse, skal vi give dem de kompetencer, der bliver efterspurgt,« siger han.

Han mener, at arbejdsgiverne glemmer at forholde sig til, hvad der skal ske med de folk, der ikke får en kompetencegivende uddannelse.

»Vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Så er det da oplagt at give de mennesker, der har trukket allerfærrest billetter i uddannelsesautomaten, mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse, så de kan komme i varig beskæftigelse,« siger han.

Behøver ikke være dyrt

Hos DA er de ikke enige i, at de ufaglærte skal bruge ledighedsperioden til et generelt uddannelsesløft. For dem er det afgørende, at de ledige kommer hurtigt tilbage i beskæftigelse.

»Der er jo stadigvæk et betydeligt antal ufaglærte jobs i Danmark. Og det er ikke det, at man får et stykke papir på en uddannelse, der i sig selv gør, at man klarer sig godt på arbejdsmarkedet,« siger Erik E. Simonsen fra DA.

For ham er det målet, at de ufaglærte opkvalificeres til at varetage et konkret job. DA understreger, at uddannelse er et af de dyreste redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Derfor skal det kun bruges til de ledige, hvis det kan føre til arbejde.

Det samme mener Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby. Hun vil ikke kommentere Koch-udvalgets forslag, men er enig i, at opkvalificeringen i højere grad skal være jobrettet.

Fakta om uddannelse til ufaglærte
Fakta om uddannelse til ufaglærte

»Uddannelse er rigtig godt, men når man laver en opkvalificering, skal det knyttes op på en arbejdsplads, så der er et job at hente i den anden ende,« siger hun.

Den analyse er 3F’s formand Per Christensen ikke enig i. Han hæfter sig ved, at de ufaglærte ifølge forslaget fra ekspertudvalget skal springe praktikforløbene over, så de kan nå at blive faglærte i løbet af de to år, de er på dagpenge. Og det er et helt realistisk scenarie, mener Per Christensen.

»Rigtig mange af vores medlemmer har masser af merit fra deres arbejde. Hvis du har arbejdet som jord- og betonarbejdere i mange år, skal du ikke have særlig meget teori for at få en faglært uddannelse,« siger han. Det samme gælder chaufførområdet, det grønne område og mange andre af 3F’s områder.

»Der bliver tit snakket om, at det bliver rigtig, rigtig dyrt at skulle løfte de her mennesker fra ufaglært til faglært niveau, men det er bestemt ikke mit indtryk,« siger Per Christensen.

Dumpekarakterer gør indtryk

Hos Socialdemokraterne har arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen noteret sig dumpekaraktererne fra de lokale beskæftigelsesråd.

Partiet har meldt ud, at den kommende beskæftigelsesreform skal levere et historisk uddannelsesløft af de ufaglærte. Og før valget foreslog Socialdemokraterne, at ufaglærte skulle kunne tage en erhvervsuddannelse på det fulde dagpengebeløb.

I dag vil Leif Lahn Jensen (S) ikke afsløre, hvad han mener om ekspertudvalgets forslag.

»Nu skal vi til at strikke noget sammen med de Radikale, og så må vi jo også se, hvad vi kan blive enige med vores borgerlige forligsparter om. Men beskæftigelsesrådenes holdning gør da indtryk,« siger han.

Den endelige rapport fra Carsten Koch-udvalget ventes offentliggjort i næste uge. Herefter præsenterer regeringen sit eget beskæftigelsesudspil.