KVINDER OG BØRN SIDST

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet

Af | @MarieHeinPlum

Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide eller overvejer at blive det. Den oplevelse giver en ud af fem kvinder udtryk for i en ny undersøgelse. Forsker mener, at politikerne har sovet i timen i forhold til at skabe ligestilling på arbejdsmarkedet.

Foto: Jessica Gow/Scanpix

Næsten hver femte kvinde oplever, at de bliver diskrimineret på arbejdet, når de er gravide eller overvejer at blive det, eller når de er på barselsorlov. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har lavet på vegne af Institut for Menneskerettigheder.

I undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.589 kommende eller nuværende forældre, fortæller kvinderne, at de har oplevet at få frataget opgaver, få færre vagter og i værste tilfælde at blive afskediget. Dette til trods for, at det er ulovligt at forskelsbehandle på grund af graviditet og barsel.

»Vi har et problem, når så mange oplever diskrimination. Da det særligt er kvinder, der oplever det, er det udtryk for en kønnet ulighed på arbejdsmarkedet. Det cementerer, at det er mændene i vores samfund, der er den primære arbejdskraft, og at kvinderne er den sekundære,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Kenn Warming fra Institut for Menneskerettigheder.

Hver femte kvinde: Graviditet medfører dårligere vilkårSpørgsmål: ’Har du oplevet dårligere arbejdsvilkår pga. graviditet og barsel? (fratagelse af arbejdsopgaver, færre vagter, afskedigelse m.m.)’
Kilde: TNS Gallup/ Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsen er foretaget i maj 2015 blandt 1.589 kvinder og mænd, der er blevet forældre i 2008 eller senere eller venter barn.

Han forklarer uligheden i diskriminationen med, at kvinderne udover at stå alene med graviditeten også tager langt den meste barsel. Det medfører, at kvinderne oplever ringere arbejdsvilkår som følge af at blive mor.

Hos Ligebehandlingsnævnet nikker chefkonsulent Susanne Fischer genkendende til undersøgelsens resultater.

»Vi får omkring 400 sager om året, og en stor del af dem vedrører graviditet og barsel. Særligt afskedigelsessager er der mange af, og vi ser, at de gravide og forældre på orlov ikke bliver skånet ved massefyringer,« siger hun.

Der er ingen harmoni mellem politikernes skåltaler om højere fødselstal og den lovgivning og de overenskomster, der rent faktisk bliver lavet. Anette Borchorst, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet mener, at politikerne har sovet i timen, når det kommer til at skabe ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet.

»Der er ingen harmoni mellem politikernes skåltaler om højere fødselstal og den lovgivning og de overenskomster, der rent faktisk bliver lavet. De snakker om fertilitet, men glemmer ligestillingen i forbifarten. De burde i stedet tage en alvorlig snak om, hvordan man får arbejde, familie og ligestilling til at gå op,« siger hun.

Hos LO finder man det alarmerende, at så mange kvinder føler sig diskrimineret.

»Det er dybt bekymrende, at så mange kvinder oplever diskrimination. Det viser, at vi langt fra er i mål med ligestillingen i Danmark,« siger næstformand Lizette Risgaard.

Arbejdsgiverne i DA er imidlertid mindre bekymrede.

Chefkonsulent i DA Lise Bardenfleth pointerer, at der i undersøgelsen er spurgt til kvindernes oplevelser af diskrimination. Og hvis der er tale om reel diskrimination, så findes der muligheder for at klage, understreger hun.

»Hvis der er tale om reel diskrimination, så har vi en gennemreguleret lovgivning på området, hvor lønmodtagerne står meget stærkt, og hvis man ikke gennem dialog med sin arbejdsgiver kan finde en løsning, kan lønmodtageren i sidste ende lægge sag an,« siger Lise Bardenfleth.

Bliver spurgt om graviditet til jobsamtale

Diskriminationen foregår også blandt jobsøgende kvinder, viser undersøgelsen.

Arbejdsgivere spørger om graviditet til jobsamtaleSpørgsmål: ’Har du oplevet at blive spurgt om graviditet og barsel under jobsamtale?’
Kilde: TNS Gallup/ Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsen er foretaget i maj 2015 blandt 1.589 kvinder og mænd, der er blevet forældre i 2008 eller senere eller venter barn.

En ud af seks kvinder er under jobsamtalen blevet spurgt, om de er gravide eller overvejer at blive det. Det er i strid med ligebehandlingsloven, som slår fast, at mænd og kvinder skal stilles lige ved ansættelser.

»En del af de adspurgte, der har været gravide, da de var til jobsamtale, tror, at det er på grund af graviditeten, at de endte med ikke at få jobbet. Og selvom det er ulovligt, så er der god grund til at antage, at graviditet og barsel forringer jobsøgernes chancer,« siger Kenn Warming fra Institut for Menneskerettigheder.

Det er også grunden til, at rigtig mange kvinder slet ikke søger et job, de ønsker, hvis de er gravide. Hver tiende kvinde er nemlig sikker på - eller har en mistanke om - at de bliver valgt fra, fordi de også skal være mor, viser undersøgelsen.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst sker fravalget af gravide kvinder især i hårde tider.

»Når der er krise, sorterer man meget grundigt i arbejdskraft. Her bliver graviditet og barsel nogle af de kriterier, man sorterer efter. Derfor har det været værre her under krisen,« siger hun.

Graviditet og barsel skyld i lavere løn

I undersøgelsen angiver kvinderne, at de også mærker diskriminationen på andre punkter. Hele 18 procent af de adspurgte kvinder tror, at de ikke har fået en lønstigning, fordi de har holdt barselsorlov.

Barsel går ud over lønnenSpørgsmål: ’Har du oplevet ikke at få lønstigning, fordi du var på barselsorlov?’
Kilde: TNS Gallup/ Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsen er foretaget i maj 2015 blandt 1.589 kvinder og mænd, der er blevet forældre i 2008 eller senere eller venter barn.

Anette Borchorst er da også overbevist om, at kvinders lavere lønniveau kan forklares med deres graviditet og lange barselsorlov.

»Der er ingen tvivl om, at uligheden i løn hænger sammen med graviditet og barsel,« fortæller hun.

Uligheden i indkomst bliver forværret af, at det især er lavtlønnede kvinder i den offentlige sektor, der tager lang barsel.

»Fordeling af barselsorlov er meget klassebestemt,« siger Anette Borchorst og fortsætter:

»Det er især lavtuddannede kvinder med de lavest lønnede job, der oplever diskrimination, fordi de i højere grad sætter sig på barslen. Derimod vil kvinder med et spændende arbejde gerne hurtigt tilbage på arbejde.«

Hvis man er væk måske et helt år, så kan man ikke gøre den ekstra indsats, der kan give et ekstra lønløft. Lise Bardenfleth, chefkonsulent, DA

Hos DA betragter Lise Bardenfleth manglende lønstigninger som en naturlig følge af fraværet.

»Selvfølgelig påvirker barsel lønniveauet, sådan at forstå, at hvis man er væk måske et helt år, så kan man ikke gøre den ekstra indsats, der kan give et ekstra lønløft. Derfor vil kvinder på barsel typisk få virksomhedens gennemsnitlige lønstigning,« siger hun.

Forsker: Der skal findes fælles løsninger

Anette Borchorst lægger op til at få både politikerne og arbejdsmarkedets parter meget mere på banen, hvis der skal skabes ligestilling.

»Politikere, arbejdsgivere og fagbevægelsen bliver nødt til at finde seriøse løsninger på, hvordan man kommer uligheden og diskriminationen til livs, hvis man både vil have høje fødselstal og kvinder på arbejdsmarkedet. Der burde være et langt større fokus på det her kollektivt,« siger hun.

Det er DA uenig i. Arbejdsgiverne mener ikke, at politikerne skal indblandes. I stedet skal lønmodtagerne oplyses om deres rettigheder, så de kan undgå oplevelsen af diskrimination, mener Lise Bardenfleth.

Hun understreger, at kvinderne ikke skal afholde sig fra at søge interessante job, fordi de tror, at deres lyst til at få børn gør dem uattraktive for arbejdsgiverne.

»Hvis kvinderne ser en stilling, de gerne vil have, så skal de selvfølgelig søge den. Arbejdsgivere er udelukkende interesseret i den dygtigste arbejdskraft uanset køn, og arbejdsgiverne ser sådan en ansættelse som en langtidsinvestering, hvor de også regner med barsel. Så det ville være ærgerligt, hvis arbejdsgiverne gik glip af den, fordi kvinder i den fødedygtige alder afholder sig fra at søge,« siger hun.

Mændene skal på barsel

Hvis man vil skabe mere lighed mellem kønnene, så er det fædrene, man skal vende blikket mod, mener forskerne bag undersøgelsen.

»Vi fandt ud af, at mange mænd gerne vil holde mere barsel, end de gør. Hvis det ikke havde så store økonomiske og karrieremæssige konsekvenser, og hvis mødrene faktisk gav dem lov til at tage mere barsel, så vil de rigtig gerne. Det er virkelig positivt og et tegn på, at mænd gerne vil bryde med uligheden,« siger Kenn Warming.

Hver femte mand vil holde mere barselSpørgsmål: ’Har du holdt mindre barsel, end du ønskede?’
Kilde: TNS Gallup/ Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsen er foretaget i maj 2015 blandt 1.589 kvinder og mænd, der er blevet forældre i 2008 eller senere eller venter barn.

21 procent af de adspurgte mænd svarer, at de holder mindre barsel, end de ønsker. Og netop fædrenes rettigheder er et underprioriteret område, mener Anette Borchorst.

»Undersøgelser viser, at de unge fædre kommer mere og mere med i pasningen af de yngste børn. Det underlige er, at når politikerne snakker om rettigheder til mænd i form af øremærkning, så er det udtryk for tvang. Men det er det ikke, når vi øremærker til kvinder. Derfor har vi mere skævhed mellem kønnene i forhold til andre skandinaviske lande, hvor mænd og kvinder har lige meget barsel,« siger hun.

Hun refererer til 1998, hvor den daværende regering indførte øremærket barsel til mænd. Det fik tre gange så mange mænd til at holde barsel, indtil reglen igen blev afskaffet i 2002.

Kenn Warming er enig i, at øremærkning virker.

»Øremærket barsel er et værktøj, man kan bruge, og det er dokumenteret, at det skaber mere ligestilling,« siger han.

Stor uenighed om øremærkning

LO har længe været fortaler for øremærket barsel til mænd. Næstformand Lizette Risgaard erklærer, at hun er chokeret over, at så mange mænd holder mindre barsel, end de ønsker. Det ser hun som en kærkommen lejlighed til at gribe fat om problematikken igen.

Vi må fordele barselsorloven ligeligt, hvis vi vil uligheden i diskrimination til livs. Staten bliver nødt til at give fædrene flere rettigheder. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Med øremærket barsel ville der blive stillet større forventninger til fædrene, og så ville de unge kvinder i mindre grad gå rundt med et brændemærke i panden, mener hun.

»Selvfølgelig er det rigtig vigtigt at tage fat sin fagforening og sagsøge, hvis man bliver udsat for diskrimination. Men vi må også fordele barselsorloven ligeligt, hvis vi vil uligheden i diskrimination til livs. Staten bliver nødt til at give fædrene flere rettigheder,« siger hun.

Her er der ingen hjælp at hente hos arbejdsgiverne. DA mener, at valg af barsel er op til den enkelte familie, understreger Lise Bardenfleth.

»Der skal ikke lovgives om øremærket barsel. Hvis mødrene synes, det er et problem, så må de være bedre til at give mere af barslen til fædrene. Men vi har jo kunnet se, at selv om mændene går lidt oftere på barsel nu, end de gjorde tidligere, så tager kvinderne stadig langt det meste. Dels fordi det økonomisk bedst kan betale sig for familien og måske også fordi, kvinden selv ønsker så meget barsel som muligt,« siger hun.