Næste milepæl bliver ret til uddannelse

Af

Med et forventet ja til overenskomstresultatet på det private område er fagbevægelsen begyndt at varme op til nye landvindinger. Fremtidens overenskomster vil indeholde rettigheder og økonomiske midler til efteruddannelse. Det mener både forskere og topfolk i fagbevægelsen. Dermed tager overenskomstparterne hul på det næste store skridt i retning af at overtage velfærdsopgaver, som traditionelt har været finansieret af det offentlige.

Nye jagtmarker I dag forventes forligsmanden at kunne offentliggøre et ja til overenskomstresultatet på det private område. Højere pension og en central barselsfond, der fordeler udgifterne til kvinders orlov, er blandt de vigtigste resultater.

Men allerede inden afstemningsresultatet er i hus, har fagbevægelsen indledt diskussionen om fremtidens landvindinger. Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil et helt nyt tema for kollektive overenskomster blive centralt: Ret til og finansiering af efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det er både fagforbund og forskere enige om.

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due siger:

»LO har jo blandt andet på flere kongresser signaleret, at arbejdsmarkedets parter er parate til at påtage sig en større del af opgaverne i velfærdsstaten. Og det vil være helt naturligt, at uddannelse bliver det næste tema, som for alvor kommer ind i overenskomsterne.«

Jesper Due og kollegaen Jørgen Steen Madsen fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet udgav i efteråret en bog, der satte fokus på opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne gennem de seneste godt ti år. Konklusionen var, at pensionsordningerne fra at være projekt, som toppen af fagbevægelsen søsatte uden væsentlig støtte fra medlemmerne, nu både er blevet populære blandt lønmodtagerne og har været til stor glæde for samfundet. Ordningerne har nemlig øget den private opsparing til fordel for betalingsbalancen og kan på længere sigt aflaste statens udgifter til det stigende antal ældre.

I lyset af pensionsprojektets succes mener Jesper Due, at det vil være oplagt med en lignende øvelse i forhold til uddannelse i overenskomsterne. Det kan også hjælpe fagbevægelsen til at fastholde og rekruttere nye medlemmer:

»Det ville være en markant styrkelse af det enkeltes medlems rettigheder, hvis man fik en individuel konto til efteruddannelse, som kunne række til andet og mere end et brevkursus eller en uges AMU-kursus,« siger Jesper Due.

De første små skridt er allerede taget uden den store offentlige opmærksom ved denne overenskomstfornyelse. Dels har industrien og flere andre områder aftalt, at fyrede medarbejdere, der har været ansat på virksomheden uafbrudt i mindst tre år, har ret til to ugers efteruddannelse på arbejdsgiverens regning. Og dels har HK/Privat i overenskomsten med Dansk Handel & Service på kontor- og lagerområdet fået indført, at arbejdsgiverne skal afsætte, hvad der svarer til 0,3 procent af lønsummen til efteruddannelse af HK’erne.

De endelige retningslinjer for ordningen er endnu ikke fastlagt, men ifølge Karin Retvig, formand for HK/Privat, er det meningen, at pengene sættes ind på en uddannelseskonto for hver enkelt medarbejder, som derved får ret til årlig efteruddannelse for et vist beløb:

»Hidtil har vi mest drøftet, hvordan vi sikrede medlemmerne frihed til at uddanne sig. Men det er desværre ikke nok, for det står meget grelt til med efteruddannelsen af vores medlemmer. Med den nye ordning gør vi det mere nærværende for både virksomheden og den enkelte medarbejder. Nu får medarbejderne ikke blot en ret, men også en større forpligtelse til at blive uddannet, når man kan se, hvor mange penge der står på ens uddannelseskonto.«

Privatisering af uddannelsessystemet

Karin Retvig peger på, at uddannelse er alfa og omega i en tid, hvor HK’ere inden for både kontor og it oplever, at deres arbejdspladser risikerer at blive flyttet til udlandet. Eksempelvis har flyselskabet SAS flyttet sin billetafregning til Indien.

LO-formand Hans Jensen glæder sig over, at uddannelse bliver opprioriteret ved denne overenskomstaftale, og han mener, der er store perspektiver i yderligere udbygning af uddannelsesafsnittene i overenskomsterne:

»Det er også nødvendigt, at vi kommer videre af denne vej. Danmark kan ikke konkurrere med Indien og Kina på løn. Vi skal konkurrere på dygtighed, fleksibilitet og snarrådighed. Så kan de produktioner, der måtte forsvinde til disse lande, blive erstattet af nye og endnu mere lønsomme arbejdspladser,« siger Hans Jensen.

Han fremhæver også, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening i fællesskab har besluttet at udarbejde en rapport om, hvordan globaliseringens udfordringer kan tackles effektivt gennem blandt andet uddannelse.

Dennis Kristensen, formand for både Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og det kommunale forhandlingsfællesskab KTO, lægger op til, at næste års overenskomstforhandlinger med amter og kommuner også skal sikre lønmodtagerne ret til betalt uddannelse.

»Principielt burde voksen- og efteruddannelse være noget, som samfundet betalte. Men nogle gange er virkeligheden en hård nyser, og den har lært mig, at det er meget svært at skaffe efteruddannelse til alle vores medlemsgrupper. Og dermed mener jeg, at vi bliver tvunget til at stille det som overenskomstkrav,« siger Dennis Kristensen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, fagbevægelsen skal være bevidst om, at en satsning på uddannelse i overenskomsterne kan betyde en svækkelse af den offentlige indsats:

»Det er en form for privatisering af uddannelsessystemet, hvor det offentlige i nogen grad mister incitamentet til at forbedre uddannelserne. Men til gengæld får arbejdsgivere og lønmodtagere jo mere indflydelse,« siger Ibsen.

Succes kan gentages

Karin Retvig så helst, at arbejdsgiverne og det offentlige system finansierede efteruddannelsen, uden at lønmodtagerne selv skulle »betale« som en del af overenskomstforhandlingerne. Men med øget brugerbetaling på de offentlige voksen- og arbejdsmarkedsuddannelser mener Ret-vig reelt ikke, at HK har noget valg:

»Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, om vi nu skal til at betale for vores uddannelse både gennem skatterne og overenskomsterne. Men vi kan ikke bare læne os tilbage og være ideologiske modstandere, mens vi ser til, at vores medlemmer bliver taberne i spillet om uddannelsen,« siger Karin Retvig.

Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) offentliggjorde for få uger siden en undersøgelse, der dokumenterede, at de private virksomheder i 2003 satte bundrekord i efteruddannelse af medarbejderne. Hver tredje virksomhed uddannede slet ikke deres medarbejdere sidste år. I den offentlige sektor har stort set alle arbejdspladser efteruddannelse, men også her blev der brugt væsentligt færre penge end året før:

»Mange danske virksomheder er forholdsvis små og meget produktionsorienterede, og derfor vægtes efteruddannelse måske ikke så højt. Men det er jo paradoksalt, at der bruges færre penge på efteruddannelse i en situation, hvor man ellers taler meget om løbende og livslang uddannelse,« siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due.

HK’ere skal have sundhedsforsikring

I HK/Privat vil formand Karin Retvig ikke blot kæmpe for at få endnu mere uddannelse ind i fremtidens overenskomster. Hun er tilhænger af, at HK’erne får sundhedsforsikringer, der sikrer hurtig behandling på et privathospital, som en del af deres overenskomst:

»Selv om jeg gerne ville, at samfundet kunne betale for det hele, må jeg jo nok erkende, at det ikke er realistisk. Derfor så jeg gerne, at sundhedsforsikringer kom ind i overenskomsterne.

Ellers bliver det bare de højtlønnede og højtuddannede, der kan springe over ventelisterne, mens mine medlemmer pænt må vente på offentlig behandling,« siger Karin Retvig.

Den idé møder dog ingen opbakning hos FOA-formand Dennis Kristensen, der blandt andre repræsenterer portører og plejepersonale i sundhedssektoren. Han har med sine egne ord »stadig ren beton i skosålerne« på det punkt:

»Jeg ville finde det helt barokt, hvis de ansatte i sundhedsvæsenet havde forsikringer, der sikrede dem behandling et andet sted end de patienter, de plejer. Samfundsmæssigt mener jeg også, at ideen om sundhedsforsikringer skyder langt over målet. Den er baseret på en forestilling om, at hele Danmark står på venteliste til sygehusene,« siger Dennis Kristensen.