Næste års kommunalvalg gør Danmark blåt

Af | @GitteRedder

I dag er over halvdelen af landets kommuner styret af en rød borgmester. Men fortsætter regeringens nedtur i meningsmålingerne, kan kommunalvalget næste år male flertallet af Danmarks bykonger blå. Stærke kandidater med lokal X-faktor kan gøre meningsmålingerne til skamme, men alt tyder på at Venstre og Radikale får langt flere borgmesterposter end i dag, vurderer valgforskere. Dog står Konservative til kommunal nedsmeltning.

Foto: Foto: Michael Altschul, Polfoto

BORGMESTERKÆDER Netop nu kappes lokale partiforeninger om at sikre sig de stærkeste kandidater med masser af lokal gennemslagskraft forud for kommunalvalget. For selv om danskerne først skal til stemmeboksen tirsdag d. 19. november 2013, er valgkampen allerede i fuldt sving. Hos Venstre har man allerede sikret sig to tidligere ministre til at tage kampen op med socialdemokratiske borgmestre i henholdsvis Mariager Fjord og Holstebro.

Men skeler man til de nuværende landspolitiske meningsmålinger, var der andre partier, der burde bruge flere kræfter på X-faktor end Venstre. De Konservative risikerer nemlig en kommunalpolitisk nedsmeltning, fordi landspolitiske meningsmålinger uundgåeligt smitter af på kommunalvalg.

Også Socialdemokraterne og SF står til at få en mavepuster ved næste års kommunalvalg. Til gengæld kan både Venstre og Radikale se frem til at generobre borgmesterkæder i flere kommuner.

Forsker i kommunalvalg ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, vurderer, at de landspolitiske meningsmålinger vil slå igennem ved næste års kommunalvalg og dermed vende op og ned på det kommunalpolitiske Danmarkskort.

»Det vil nærmest med sikkerhed blive et mere blåt og mindre rødt Danmarkskort efter næste kommunalvalg«, siger Roger Buch.

Ingen komiske Ali i Konservative

Ifølge valgforskeren er tommelfingerreglen, at meningsmålingerne på landsplan slår igennem for partierne med halv kraft ved et kommunalvalg. Det vil være forskelligt fra kommune til kommune og afhænge af borgmestereffekt, kandidater og temaer lokalt, men den markante tilbagegang, som både Konservative, SF og Socialdemokraterne har set i meningsmålingerne siden sidste kommunalvalg, vil flytte rundt på borgmesterposterne, understreger han.

»Konservative og SF står overfor nogle store udfordringer ved kommunalvalget næste år. De landspolitiske målinger vil helt sikkert smitte af, og med mindre Lars Barfoed og Villy Søvndal får vendt meningsmålingerne på landsplan, bliver det op ad bakke for kommunalpolitikerne fra især de to partier,« siger Roger Buch.

At det bliver op af bakke for blandt andre Konservative, er den konservative borgmester i Viborg, Søren Pape Poulsen, helt med på.

»Jeg ville føle mig som Komiske Ali under Irak-krigen, der står og siger, at de har styr på det hele, mens det brænder bagved, hvis jeg nu sagde, at de dårlige landspolitiske målinger ingen betydning havde. Det er klart, at de landspolitiske målinger vil smitte af. Det er naivt at tro andet,« siger Søren Pape Poulsen.

Men den nøgterne konstatering til trods advarer forsker i kommunalvalg Roger Buch mod at tro, at slaget enten er tabt eller vundet på forhånd.

»Det er ikke sådan, at kampen er afgjort på forhånd. Det ved man helt sikkert også centralt i alle partier, hvor planlægningen af næste års kommunalvalg allerede er i fuld gang. Nogle steder er man nervøse og andre steder vejrer man morgenluft på baggrund af meningsmålingerne, men lokalt vil der være store variationer afhængig af kandidater og temaer,« fastslår han.

Modvind fra starten

Også professor og kommunalvalgforsker på Syddansk Universitet Ulrik Kjær mener, at de landspolitiske målinger vil smitte af på, hvor vælgerne sætter deres kryds ved næste års kommunalvalg.

»De partier, der klarer sig landspolitisk godt, starter også i medvind til kommunalvalget, mens andre partier starter i modvind,« siger Ulrik Kjær.

Men samtidig advarer han om at dømme nogle partier ude på forhånd i kommunalvalget alene fordi de står til katastrofemålinger på landsplan.

»Kombinationen af den rigtige lokale dagsorden og rigtige kandidat afgør kommunalvalgene i langt højere grad end politikerne på Christiansborg. Mange vælgere er i stand til at holde tingene adskilt, men der er også nogle, der lader sig påvirke af de nationale målinger,« siger Ulrik Kjær.

Han henviser til, at undersøgelser fra sidste kommunalvalg viser, at syv ud af ti vælgere angiver, at de først og fremmest lægger vægt på lokale forhold og lokale kandidater, når de sætter deres kryds.

Konservatives skæbnevalg

Da danskerne gik til kommunalvalg 15. november 2009 lå Konservative til 10,5 procent af stemmerne i de landspolitiske meningsmålinger, og samtidig satte 11,0 procent af vælgerne kryds ved en konservativ lokalpolitiker. Partiet kunne derefter fejre en kommunalpolitisk sejr og sætte sig på 12 borgmesterposter.

Den konservative nedtur har siden været slem, og i dag står det gamle parti kun til at få 3,9 procent af stemmerne på landsplan.

Frederiksberg har ikke siden 1909 oplevet andre end konservative borgmestre, men på trods af den dramatiske tilbagegang i meningsmålingerne er borgmester Jørgen Glenthøj sikker på, at konservative igen erobrer borgmesterposten. Han afviser, at han som konservativ overhovedet er nervøs for næste års kommunalvalg.

»Jeg har en rigtig god fornemmelse i maven, hvad angår næste års kommunalvalg. Borgerne stemmer i forhold til service og om der er styr på økonomien i kommunen, og jeg tror, at man skal være meget forsigtig med at overføre landspolitik til kommunalpolitik. Sidste gang blev Konservative tippet et dårligt kommunalvalg, men det endte med fremgang,« siger Jørgen Glenthøj.

Viborgs borgmester, Søren Pape Poulsen, der også sidder centralt i partiets hovedbestyrelse, kalder næste års kommunalvalg afgørende for partiets fremtid:

»Det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi fortsat er at finde solidt på det kommunalpolitiske landkort. Det er jo det, der bærer vores parti i øjeblikket. Alt andet lige bliver krisen rigtig alvorlig næste år, hvis vi mister kommunalpolitisk fodfæste. Vi er også afhængige af, at det på et eller andet tidspunkt begynder at gå frem landspolitisk.  Det siger sig selv, at vi ikke fortsat kan være et stort kommunalt parti og så være et parti, der ligger omkring spærregrænsen på landsplan,« siger han.

SF står til øretæver   

Også SF og Socialdemokraterne står overfor skæbnevalg ved næste års kommunalvalg. SF’s partileder toppede med godt 18 procent af vælgerne i de landspolitiske målinger i efteråret 2009, og det smittede af på kommunalvalget. Flere vælgere end nogensinde – nemlig 14,5 procent – satte kryds ved SF til kommunalvalget, og det betød, at partiet fik to borgmesterposter i Syddjurs og Lejre, og samtidig kunne SF i konstitueringsaftaler bane vejen for, at Socialdemokraterne fik i alt 49 af landets 98 borgmesterposter.  

Det så man blandt andet i Aalborg, hvor et kanonvalg til SF sikrede, at borgmesteren fortsat var den socialdemokratiske Henning G. Jensen. Socialdemokraterne, der har siddet på borgmesterposten i Aalborg i snart 88 år, mistede ellers tre mandater og hev altså stikket hjem ved hjælp af SF.

Men Villy Søvndals popularitet er faldet gevaldigt de sidste år, og i dag står SF til kun at få 6,2 procent af stemmerne på landsplan.

»SF kan ikke undgå at få et dårligt valg. Uanset hvor godt de gør det kommunalt i de 98 kommuner, vil de få et dårligt valg sammenlignet med 2009,« fastslår Roger Buch.

S holder ikke skansen

Heller ikke Socialdemokraterne får kommunalpolitiske sejre foræret af statsminister Helle Thorning-Schmidt forud for næste års kommunalvalg, vurderer forskeren.

»Socialdemokraterne var en sejrherre sidste gang med godt 30 procent af stemmerne, og målt på borgmesterposter gik det godt, også fordi de blev understøttet af SFs historisk gode valgresultat,« siger han.

Men der er næppe udsigt til, at Socialdemokraterne kan holde skansen, og det vil være et kæmpe minus for dem, at de sandsynligvis vil miste nogle borgmesterposter, anfører Roger Buch.

Socialdemokraterne har nogle naturlige højborge som København og Aarhus, hvor de har siddet på magten i mange, mange årtier, ligesom partiet traditionelt står stærkt i købstæder som Horsens og Randers. Men med de landspolitiske målinger er der udsigt til vælgerlussinger for Socialdemokraterne også i deres højborge, vurderer han.

Dertil kommer, at nogle af de socialdemokratiske stemmeslugere er væk. Aarhus-borgmester Nicolai Wammen er i dag Europaminister, mens blandt andre Aabenraa-borgmester Tove Larsen og Ballerups bykonge gennem årtier, borgmester Ove E. Dalsgaard, ikke genopstiller på grund af alder.  

R satser på fem borgmesterposter  

Til gengæld har Radikale udsigt til at få kanonvalg i kommunerne næste år.

Radikale måtte ved sidste kommunalvalg nøjes med 3,7 procent af stemmerne og fik udover en magistratsborgmester som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København ingen borgmesterkæder. Men med næsten hver tiende vælger i landspolitiske målinger i dag står Radikale, hvis målingerne fastholdes, til et drømmevalg, anslår Roger Buch.

»Radikale har så meget medvind, at de næsten ikke kan undgå at få fremgang ved kommunalvalget. Samtidig er det et gammelt parti, der er til stede med partimedlemmer og en lokal organisation til at gennemføre valgkamp i alle kommuner. Radikale kan håbe på at genvinde de borgmesterposter, som de har tabt, og dermed igen få nogle radikale højborge,« påpeger han.

I Herning Byråd sidder en af de radikale veteraner i både lands- og kommunalpolitik, Johs Poulsen. Han lægger ikke skjul på, at der allerede centralt og lokalt lægges strategier for, hvilke temaer og kandidater, der skal sikre Radikale et kommunalpolitisk comeback.  

»Når meningsmålingerne slår halvt igennem i kommunalpolitik, skal vi selvfølgelig også forstå at bruge det. Centralt er vi en slags orkesterledere, der forsøger at forberede vores lokalafdelinger og få de bedst mulige folk til at stille op. Allerede nu arbejder vi seriøst med kommunalvalget næste år,« siger Johs Poulsen.  

Han har store forventninger til, at Radikale går frem fra et til tre mandater alene i Herning, og på landsplan er han overbevist om, at de radikale igen bliver et borgmesterparti.

»Ja, ja, vi får et sted mellem tre og fem borgmesterposter næste år.«

Eksministre skal vælte røde borgmestre

Ved sidste kommunalvalg måtte Venstre nøjes med hver fjerde stemme og kun 31 borgmesterposter. Det betød, at de mistede formandsposten i Kommunernes Landsforening til Socialdemokraterne. Men med meningsmålinger i Venstres favør forventer både valgforskere og Venstrepolitikere en pæn fremgang ved næste års kommunalvalg.

Blandt Venstres stærke borgmestre genopstiller både Hernings borgmester Lars Krarup og Esbjergs Johnny Søtrup. Desuden er partiet for længst kommet ud af hængekøjen, når det gælder planlægning af næste års kommunalvalg. Partiet forstærker chancerne for borgmesterposter i Holstebro, hvor tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs udfordrer den nuværende socialdemokratiske borgmester H.C. Østerbye, og i Mariager Fjord, hvor tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard også lægger arm med en socialdemokratisk borgmester.

»Venstre kan næsten ikke undgå at få et rigtig godt kommunalvalg og flere borgmesterposter end i dag«, siger Roger Buch og peger blandt andet på, at partiet har en stærk organisation lokalt, der kombineret med gode meningsmålinger og højt profilerede kandidater kan trække stemmer.

Liberal Alliance slår bedst igennem nationalt

At dømme efter meningsmålingerne står også Enhedslisten til at få valgt langt flere byrødder ved næste års kommunalvalg, mens Dansk Folkeparti ligger nogenlunde stabilt i meningsmålingerne.

Blot 0,3 procent af danskerne satte kryds ved Liberal Alliance ved sidste kommunalvalg, og dermed kan også Anders Samuelsens liberale tropper se frem til flere byrådsmedlemmer efter næste kommunalvalg. Men valgforsker Roger Buch påpeger, at Liberal Alliance sandsynligvis slet ikke vil være i stand til at høste vælgergevinsten ved et kommunalvalg.

»Jeg er skeptisk i forhold til, om det kan lade sig føre for Liberal Alliance at slå igennem på kommunalt plan. Partiet har fremgang landspolitisk ved at købe sig store mængder af annoncer i landsdækkende aviser med centrale budskaber, men det er tvivlsomt, om de har den lokale organisation, de lokale kandidater og lokale temaer til at kunne vinde stemmer. Spørgsmålet er også, om de har pengene til at annoncere lokalt,« siger han.

Roger Buch påpeger, at når færre danskere sandsynligvis vil stemme på Liberal Alliance ved kommunalvalgene end landspolitiske målinger tilsiger, betyder det, at andre partier kan kapre deres stemmer.

»Men vi skal hele tiden huske, at der er 98 kommunalvalg, og ingen kamp er afgjort på forhånd. Uanset om du står til at vinde eller tabe, skal man som parti være til stede med kandidater, plakater, politik og penge for at høste en gevinst«, siger han.

Samme budskab har valgforsker Ulrik Kjær fra SDU:

»Jeg tør ikke satse penge på, hvem der vinder og taber. Det handler først og fremmest om temaerne lokalt og kandidaternes kompetencer. Men nogle partier har et bedre udgangspunkt, fordi de kommer bedre fra start alene i kraft af de landspolitiske meningsmålinger.«