Når viceværten bliver socialrådgiver

Af Gladis Johansson

Folk med lave indkomster samles i kvarterer som Voldparken. Beboere med fast arbejde flytter – indvandrere og danskere uden job rykker ind.

En beboer af afrikansk afstamning kommer ind på ejendomskontoret. Han har et brev i hånden. Hans underbo har klaget over støj, og nu skal inspektør Kurt Neiiendam rede trådene ud.

Den afrikanske familiefar arbejder om aftenen, viser det sig. Og når far kommer hjem omkring midnat, tager familien ofte festligt imod ham. Konen og børnene går hjemme og har indrettet deres døgn efter mandens arbejdstid. Men det har den danske underbo ikke. Hun skal på arbejde næste morgen og er godt sur over larmen.
Kurt foreslår et møde mellem ham og de to stridende familier:

 »Da jeg for 17 år siden startede herude som inspektør, brugte jeg meget lidt tid på den slags. Nu går en stor del af min arbejdstid med naboklager. Det er et andet klientel, der er rykket ind,« fortæller Kurt Neiiendam.

Voldparken i udkanten af København blev opført kort efter Anden Verdenskrig som en spydspids i den sociale boligbevægelse. Byggeriet er tegnet af tidens bedste arkitekter, og det ligger flot mellem Volden og Utterslev Mose. De lave gule boligblokke er omkranset af grønne plæner med legepladser og en enkelt skulptur.

»Tidligere boede der danske arbejdere og funktionærer, og det er næppe noget tilfælde, at linje 8 kører fra Tingbjerg og Voldparken til B&W. Men i dag er det ikke mange familier med gode indtægter, der flytter ind. Til gengæld er der kommet flere indvandrere og sociale klienter, der bliver anvist lejlighed af kommunen,« fortæller museumsinspektør Lars Cramer-Petersen fra Brønshøj Museum.

Analysen fra Geografisk Institut taler da også sit tydelige sprog. Der er blevet flere lavindkomster i Voldparken, og folk med høje indtægter er stort set væk. Over halvdelen af beboerne er enlige – med eller uden børn.

Kurt Neiiendam lægger ikke skjul på, at hverdagen byder på mange episoder med nogle af indvandrerne eller de psykisk syge, som har fået anvist lejlighed i Voldparken. Flere unge familier med fast arbejde har forladt byggeriet og købt hus, fordi deres børn ikke skal gå i en skole med massiv overvægt af nydanske børn:

»Jeg er ikke tilhænger af regeringens forslag om, at beboerne i det almene byggeri skal kunne overtage deres egen lejlighed. Men dét er mange af beboerne. Hvis byggeriet blev en andelsforening, kunne de selv bestemme, hvem der må flytte ind,« siger Kurt Neiiendam.