Når vi får tid

De unge er ikke ligeglade med det faglige arbejde. De er bare travlt optaget af andre ting, og derfor har de ikke tid til bestyrelser og udvalg. Men det får de senere.

De unge gider ikke fagbevægelsen. Sådan lyder den gentagne beklagelse. Og det er noget vrøvl.

I vores forbund er vi meget i fokus hos de unge i alle aldre. De helt unge er bare ikke specielt optaget af organisationsarbejde. De har travlt med at uddanne sig, forelske sig, stifte familie og i øvrigt finde sig til rette i samfundet.

Det betyder, at vore styrende organer – vore hovedbestyrelser – ikke ligner ungdomsklubber. Men det betyder ikke, at vi ikke har føling med, hvad vore yngre medlemmer ønsker sig, hvilke problemer de har og så videre.

Mange af vores folk fra hovedbestyrelse og afdelinger er ude på arbejdspladserne omgivet af de unge kolleger, lytter til deres problemer i hverdagen, tager dem med ud i afdelingerne og ind i hovedbestyrelsen. For de unge spørger jo selvfølgelig: Hvad gør I ved det? Og så gør de valgte kolleger noget ved det. Sådan er det.

Vi har et stort elevarbejde. Det er de lidt ældre kolleger i hovedbestyrelsen, som sørger for, at rammerne er der, og så kommer eleverne. Vi har faktisk høstet ros og anerkendelse for det store fremmøde til vore elevtræf.

Vi har et stort konkurrencearbejde, som også har mange unge deltagere, og som i øvrigt organisatorisk varetages af de lidt ældre kolleger i hovedbestyrelsen. Der er et fint samspil.

 Det betyder også, at de unge stifter bekendtskab med organisationen, og at nogle af dem – den dag de får tid – vil engagere sig i det organisatoriske arbejde for at være med til også at give de yngre de muligheder, de selv havde.

Alligevel drøfter vi i vort forbund, hvordan vi kan drage yderligere nytte af de unges input og gøre organisationen endnu mere nyttig for de unge. Vi ved, at de ofte ikke kommer til vore generalforsamlinger, fordi de ikke ønsker at blive valgt til noget. Det har de ikke tid til. Derfor har vi overvejelser om at ændre de organisatoriske begreber og gøre afdelingerne til aktivitetscentre, hvor man kan mødes om sine specielle interesser.

De unge familier kan for eksempel have interesse i arbejdstidsformer, som passer dem bedre. Jamen, så kan man jo mødes om det. Stille forslag til organisationen om, hvordan arbejdstiden kan tilpasses behovene. Det kan være et spørgsmål om karriereplanlægning og dermed nye behov for videre- og efteruddannelse. Ja, det kan være stort set hvad som helst.

Den faglige organisation skal være det aktivitetscenter, hvor pyramiderne kan vendes på hovedet, hvor ideerne kan kastes op i luften og opfanges af et system, der også er ansvarligt for, at ideerne bliver drøftet, og at de levedygtige realiseres.

Vi kan ikke forvente, at de unge pludselig får bedre tid til at deltage i organisationsarbejde, men vi skal være i stand til at opfange ønsker og interesser fra såvel de unge som de unge, der er blevet ældre.

Derfor handler det ikke så meget om, hvor gamle de valgte er, men organisationens evne til at lade alle komme til.