Når lysene slukkes i Bella Centret

Af Bent Winther, redktør

Midt i al begejstringen savner man politikere, som vil sige, at øst-udvidelsen bliver dyr, vil presse overenskomsterne og kan føre til mere organiseret kriminalitet og flere illegale indvandrere.

Det er ofte først, når store vigtige beslutninger er truffet, at det slidsomme arbejde for alvor begynder. Sådan er det også med udvidelsen af EU, som endeligt konfirmeres på topmødet i København i denne uge. Når Bella Centrets røde løbere og kilometervis af tv-kabler på fredag er rullet sammen, og stats- og regeringscheferne med deres blå blink og politieskorter er fragtet til Københavns Lufthavn, ja, så bliver der brug for al den knofedt, der kan opdrives, i bestræbelserne på at samle Europa og skabe opbakning til det historiske projekt.

Det nye udvidede EU kan meget vel ende med i endnu højere grad end det nuværende at lide under mangel på folkelig forankring. Udvidelsen er kommet i stand som følge af en historisk nødvendighed. Fordi Europa på ulykkelig vis har været delt siden 2. verdenskrig, og fordi optagelsen af østlandene i EU er det eneste rigtige at gøre – moralsk, sikkerhedspolitisk og på længere sigt også økonomisk. Det er den moralske nødvendighed, der i sidste ende vil få Europas ledere til at sige ja til udvidelsen og indskrive København i historiebøgerne. Men det gør ikke udvidelsen til et folkeligt projekt. Selv om meningsmålinger viser, at der er en pæn opbakning ikke mindst i Danmark, så er udvidelsen ikke forankret i et krav nedefra om mere samkvem med naboerne i øst. Nærmest tværtimod.

Sidste mandag blev en 20-årig soldat fra Nordjylland kidnappet, frarøvet sin bil og sine ejendele og tvunget ud på en lang køretur for til sidst at blive slået bevidstløs og smidt i en grøft. Brutaliteten og de afstumpede gangstermetoder peger endnu en gang i retning af østeuropæiske forbryderbander.

Sammenbruddet af de kommunistiske systemer i øst har fostret en mafialignende kriminalitet, som vi med garanti ikke har set det sidste til. Hver uge afsløres illegale varer og illegale østeuropæiske arbejdere, som er kommet til Danmark for at tjene penge på det sorte marked. Og som Ugebrevet A4 i dag kan fortælle, så står i tusindvis af østeuropæere parat til at søge lykken på det vesteuropæiske arbejdsmarked. Et pres, som kan være med til at afhjælpe en truende mangel på arbejdskraft, men som også kan vise sig at blive en meget stor udfordring for de danske overenskomster og for de offentlige sociale systemer.

Udvidelsen af EU er så stort og vanskeligt et projekt, at man savner politikere, som midt i begejstringen tør sige, at der er ting, som kan gå galt. At der er ganske store omkostninger forbundet med optagelsen af en række mere eller mindre forsømte og tilbagestående østeuropæiske lande. Hvis ikke mistilliden og den danske EU-skepsis skal få ny næring, er det nødvendigt, at regeringen og Folketingets ja-partier allerede nu begynder åbent at forberede vælgerne på, at den organiserede kriminalitet meget vel kan stige, at der vil komme flere illegale til landet, og at arbejdsmarkedet kan komme under pres.

Hvis udvidelsen skal blive en succes, må der tages hånd om de problemer, som allerede nu melder sig i horisonten. Det værste, der kan ske, er, at udvidelsen på grund af en tiltagende strøm af dagligdags konflikter og almindelig utryghed ender som et elitært projekt, der modarbejdes fra neden og medvirker til at uddybe kløften mellem politikere og befolkning. Dansk Folkeparti har ikke været sene til at få øje på det vælgerpotentiale, der ligger i at advare mod EU i almindelighed og øst-udvidelsen i særdeleshed. Men det er ikke herfra, man skal forvente løsninger. Det populistiske højre vil aldrig medvirke til at tage ansvar for at hele sårene efter Europas splittelse. Når lysene slukkes i Bella Centret, og hverdagen tager over, må bestræbelserne gå på at se nøgternt på problemerne og gøre de skingre advarsler til skamme.