Når katten er ude

Af Erik Andersson, forbundsformand, Dansk El-Forbund

FAGLIGT TALT Musene var ikke sene til at hoppe op og danse på bordet, da den store sorte hankat var ude af syne. Men så snart han var tilbage i baggården, krøb de skyndsomst ned i deres huller igen. Og hankatten, ja han fortsatte sin kur til den snu hunkat, pianeseren.

Dette er historien om den sorte hankat, der elskede at føre sig frem som gårdens stærke kat. I virkeligheden var det gårdens snu hunkat – en ægte pianeser – som sad på magten og tillod hankattens krigeriske adfærd.

Hele foråret var det gået slemt ud over en fjern nabokat, men det glædede kun pianeseren, som ikke kunne fordrage katte af anden race.

Til historien hører, at den fjerne nabokat selv var en skidt kat, som sammen med sit yn-gel ikke tillod andre sultende katte at komme til fadet. Nu var den jaget væk, så andre sultne katte kunne få fløde i skægget.

Sandt at sige havde den sorte hankat ikke bidraget særligt meget til dette katteslagsmål. Den havde ligget godt i læ af den glubske kattekonge fra den store gård, som havde ført an i striden.
Nu var det sommer og tid til at hvile ud, så den sorte hankat fandt et sted fjernt fra gårdens kiv og spektakel, hvor den i fred og ro kunne ligge og slikke solskin.

Men når katten er ude, så spiller musene på bordet, og med Søren Banjomus i spidsen vovede de sig ud i lyset for at drille gårdens andre katte. Det kan nok være, at de førte sig frem – kan alle se os, kan alle høre os? Ih, hvor de trampede.

Søren Banjomus og hans tropper krævede overmodige stramninger af gårdens ordensregler og anfægtede den sorte hankats hidtidige adfærd.

I et andet af sine ni liv var det tanker, som den sorte hankat i ungdommeligt hovmod selv havde bragt til torvs, men som gårdens leder var han nu tvunget til at liste på kattepoter rundt om denne varme grød for ikke at skabe for megen uro i gården.

Som en pest spredte anarkiet sig til hele gården, uden at gårdens øvrige katte kunne få skik på dette uvæsen. Forgæves spejdede de efter hjælp fra den sorte hankat, men han var som sunket i jorden.

Men alting har en ende, og mæt af solen vendte den sorte hankat hjem. Dens blotte tilstedeværelse skræmte straks Søren Banjomus og hans rebeller fra vid og sans, de tabte ganske mælet og forsvandt tilbage i deres sorte huller.

Der hersker atter ro og orden i gården, hvor den sorte hankat igen spankulerer rundt og gnider sig kælent op ad pianeseren.

Snip snap snude – så er historien ude – eller er den?