Når du bekæmper korruption, er du konstant i fare

Af Gladis Johansson

Lederen af de offentligt ansatte i Filippinerne har for længst lært at se sig over skulderen. For når man har bekæmpelse af korruption som sin mærkesag i et land, hvor en betragtelig del af statsbudgettet »forsvinder« på mystisk vis, så får man alvorlige fjender. Men for Annie Enriques Geron hænger fagligt arbejde og indsatsen mod korruption uløseligt sammen.

INDSATS Når Annie Enriques Geron tager på arbejde om morgenen, er det altid med et sæt skiftetøj i tasken. Hvis hun tog sin egen bil i går, vil hun sikkert låne en anden i dag. Og bliver hendes søn eller datter spurgt, om de er i familie med Annie Enriques Geron, har de fået strenge instrukser om at benægte det.

For som generalsekretær i PSLINK, den størs­te, landsdækkende faglige organisation for offentligt ansatte i Filippinerne, går Annie Geron altid på arbejde klar til flugt og med livet som indsats. Hendes mærkesag er nemlig bekæmpelse af korruption. Og dermed er hun oppe mod de rigtig tunge drenge.

Det har Annie Geron mærket på sin egen krop mange gange. Senest, da tre »politimænd« troppede op i hendes hjem for at overdrage en stævning – af den slags, der normalt kommer med posten. Annie Geron var, ligesom langt de fleste andre dage, ikke hjemme denne dag. Det var til gengæld hendes søster, som bagefter henvendte sig på den politistation, de tre mænd sagde, de kom fra. Her kendte ingen noget til de tre mænd.

»Det var gorillaer. Og havde jeg været hjemme den dag, var jeg blevet »arresteret«. Jeg var blevet fjernet med magt fra mit hjem,« konstaterer Annie Geron.

Det kunne meget vel have været det sidste, hendes familie havde set til hende. Selv tænker hun ikke tanken til ende – i hvert fald ikke højt – men konstaterer, at antallet af politiske mord er vokset betragteligt de seneste år under præsident Gloria Macapagal-Arroyo. Omkring 900 journalister, menneskeretsaktivister og fagligt aktive er blevet rapporteret myrdet, dræbt af grupper i militæret. Dertil kommer et ukendt antal »forsvindinger«.

Annie Enriques Geron har været fagligt aktiv, siden Filippinernes diktator Ferdinand Marcos blev væltet i 1986. Efter 21 års diktatur var demokratiske rettigheder stort set en by i Rusland og faglige sammenslutninger reduceret til et talerør for diktatoren. Men viljen til at genopbygge var stor, fortæller Annie Geron.

»Landet havde lidt så meget under korruption, militær undertrykkelse og brud på demokratiske rettigheder. Da Marcos blev styrtet, følte hele befolkningen en enorm befrielse og et stærkt ønske om at tilbageerobre de rettigheder, der var nægtet os i så lang tid. Det gjaldt også mig.«

Fagligt arbejde fra bunden

I 1987 blev hun valgt til formand for sin lokale fagforening og i 1990 til generalsekretær i PSLINK, som dengang talte 7.000 medlemmer. I dag rummer organisationen 368 lokale fagforeninger med i alt 80.000 medlemmer. Det kan lyde af lidt i et land med 1,6 millioner offentligt ansatte. Men PSLINK er i dag den af de offentligt ansattes organisationer, der har mest indflydelse.

Siden 1987 er løn og arbejdsvilkår som ferie, løn under sygdom og rehabilitering ved arbejdsskader væsentligt forbedret, medarbejdere og fagforeninger er repræsenteret i virksomhedernes forskellige udvalg og PSLINK bliver hørt omkring lovgivning, der har indflydelse på de offentligt ansattes vilkår.

Det er heller ikke det faglige arbejde i sig selv, der gør livet farligt for Annie Geron. Det er derimod hendes og PSLINK’s kampagne mod korruption.

Umiddelbart kan man spørge sig selv, hvorfor en faglig organisation gør korruption til en mærkesag. Men det er der helt logiske grunde til, fortæller Annie Geron.

»Vi kan ikke i tilstrækkelig grad forbedre løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte, som vi jo er sat i verden for at gøre, eller arbejde for bedre forhold i den offentlige sektor, hvis de midler, vi får bevilget, forsvinder undervejs og aldrig når de formål, de er tiltænkt. Så der er en direkte forbindelse mellem korruption og vores mulighed for at udføre vores opgave.«

Falske papirer

Som offentligt ansat er Annie Geron også personligt harm over, at embedsmænd, politikere og chefer i offentlige institutioner stjæler borgernes penge. Og det er ikke småpenge, vi taler om. Omkring 40 procent af Filippinernes bruttonationalprodukt forsvinder hvert år.

Annie Geron har selv været med til at sætte to store korruptionssager i gang på sin arbejdsplads, Technical Education and Skills Development Authority (TESDA), det filippinske undervisningsministeriums styrelse for tekniske ­skoler.

Den første store sag anlagde hun i 2003. Indenrigsministeriet havde indsat en ny direktør i TESDA, og hurtigt svirrede det med rygter om massivt dokumentfalsk og penge under bordet. Annie Geron og en gruppe kolleger undersøgte anklagerne. Rygterne talte sandt. Direktøren solgte officielle papirer til mafiaorganisationer for enorme summer. Samtidig opdagede Annie Geron og hendes kolleger, at penge forsvandt fra TESDA’s kasser. De begyndte at indsamle dokumentation og sad til sidst med en klokkeklar korruptionssag.

Alligevel skulle sagen tage en række uventede drejninger. I første omgang fremlagde Annie Geron og hendes kolleger sagen for Indenrigsministeriet. Men trods præsident Arroyos politik om at bekæmpe korruption, skete der intet. PSLINK gik til pressen, arrangerede demonstrationer mod TESDA’s ledelse, og endelig satte præsidenten en undersøgelse i gang – som bekræftede anklagerne. Så gik sagen i stå igen.

Det krævede endnu en massiv omgang medie­omtale, en lang række demonstrationer og en arbejdsminister, der truede med at sige op i protest, før præsidenten tvang direktøren til at forlade TESDA.

»Det var en succes, at han blev afsat. Det viste, at vi godt kunne vinde.«

Fem år i fare

For Annie Geron blev sagen dog også startskuddet på indtil videre fem års trusler, forfølgelser, chikanerier og overfald. Det var på en pressekonference under den første store korruptionssag i 2003, hun første gang blev forsøgt arresteret af korrupte, civilklædte politifolk – og med nød og næppe blev reddet af uniformeret politi.

Hun er også blevet forfulgt af tre mænd, som hun kun slap fra, fordi hun havde held til at gemme sig på et offentligt toilet, hvor hun kunne skifte tøj og efterfølgende slippe væk. Siden gik hun under jorden en tid, ligesom hun har måttet gøre det ved senere lejligheder.

Formodentlig var kuglerne også tiltænkt hende, da hendes mand og en chauffør blev beskudt på åben gade. De kom kørende i Annie Gerons bil, da en motorcyklist trak op på siden af dem og skød mod bilen. Da han ikke ramte nogen, forsøgte han én gang til. I mellemtiden havde chaufføren trukket sin pistol og fik ram på overfaldsmanden. Han viste sig at være en – for Annie Geron og hendes mand fuldstændig ukendt – straffefange på udgang før tid.

Så jo, Annie Geron kender til frygt.

»Jeg er bare et menneske, så selvfølgelig bliver jeg somme tider bange. Når du bekæmper korruption, er du konstant i fare.«

Indtil videre er det altså ikke lykkedes hendes modstandere at lukke munden på hende, og PSLINK er også langt fra alene i kampen mod korruption. Den strækker sig langt ind i det filippinske system, hvor PSLINK og Annie Geron får støtte blandt både politikere og offentlige instanser. Også i udlandet har PSLINK bevågenhed, blandt andet i FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO.

Hun overvejer da heller ikke at trække sig.

»Lektien fra diktaturet er, at man ikke vinder kampen, hvis man stopper. Jeg har været helt klar over konsekvenserne af vores kampagne mod korruption. Alt, hvad jeg har gjort, og hvad jeg vælger at forfølge, er velovervejet. Jeg tror på, at hvis vi kan gøre noget, så skal vi gøre det.«

Kæmper for sit job

Lige nu kæmper hun og syv af hendes kolleger for at få de job tilbage, de blev suspenderet fra i 2006, da de anmeldte endnu en direktør i TESDA for korruption – denne gang for at have trykt sin egen lærebog uden om alle licitationsregler. Også den sag har trukket i langdrag og både involveret forsøg på at forflytte Annie Geron og hendes kolleger til fjerne afdelinger og suspension uden løn.

Direktøren har fyret Annie Gerons mand, som arbejdede samme sted – alene for at ramme hende, mener Annie Geron selv. Hun er kun på fri fod, fordi hun har betalt kaution i den sag om bagvaskelse, som direktøren har anlagt mod hende. Og spørger man hende, hvem der sendte tre gorillaer til hendes hjem med en falsk stævning, har hun ingen andre mistænkte end selv samme direktør.

Sagen er for længst afgjort. Filippinernes anti-korruptionskommission har kendt direktøren skyldig i embedsmisbrug og grov pligtforsømmelse og afgjort, at Annie Geron og hendes kolleger skal genansættes. Det er nu over et år siden. Men direktøren har anket sagen, så Annie Geron er stadig uden arbejde.

»Det eneste, der står tilbage, er, at afgørelsen bliver ført ud i livet. Det er det, vi skal forfølge og holde fast i: At der er truffet en beslutning, som skal effektueres og respekteres af den filippinske regering,« siger Annie Geron.

Udryddelse af korruption er meget langt væk, mener Annie Geron, hvis mål i første omgang er at reducere korruptionen betragteligt, så den ikke er ødelæggende for offentlige institutioner og offentlig service.

»Min erfaring er, at du kan bekæmpe korruption. Du kan vinde sager i retten, og du kan tvinge politikerne til at forholde sig til det. Og hvis vi kan sende en stor fisk eller to i fængsel, så viser vi et godt eksempel på, at loven gælder for alle filippinere, uanset magt og status.«