»Når det er højkonjunktur siger arbejdsgiverne, at de ikke har tid til at uddanne folk, og i en lavkonjunktur har de ikke råd. Det er noget ynkeligt piveri.«

Af | @JanBirkemose

Forbundssekretær Per Christensen fra 3F er bekymret over regeringens planer om at lempe reglerne for udlændinges afgang til det danske arbejdsmarked. Han mener, der bør satses lige så hårdt på at få de danske ledige i job.

BALANCE Skal virksomheder med mangel på arbejdskraft hjælpes af danske ledige eller af udlændinge med appetit på en periode på det danske arbejdsmarked? For forbundssekretær Per Christensen fra fagforbundet 3F er svaret helt enkelt:

»Begge dele.«

Derfor læser han det nye regeringsgrundlag og regeringens jobplan, der blev præsenteret før folketingsvalget, med alvorlig mine. Ifølge ham er regeringens løsning på både den akutte og den fremtidige mangel på arbejdskraft nemlig kommet helt ud af balance.

»Der er alt, alt for lidt fokus på at sikre, at den ledige arbejdskraft, vi har, kommer ind på arbejdsmarkedet, og meget mere fokus på at sikre, at de, der kommer udefra, får så lempelige betingelser som overhovedet muligt. Det er vigtigt med balance, og den politiske vægtning, som vi ser her, er bekymrende,« lyder det fra 3F’s forbundssekretær.

Principielt har Per Christensen ingen indvendinger mod, at regeringen vil gøre en indsats for at lokke flere udlændinge til det danske arbejdsmarked. Men han vurderer prisen til at være, at virksomhederne samtidig vil vende ryggen til de ledige danskere, fordi der så ikke er brug for dem. Den vurdering underbygger han med, at regeringspapirerne har stribevis af forslag, der vil gøre det lettere at importere arbejdskraft, men meget lidt om, hvordan de nuværende ledige får de kvalifikationer, der kan gøre dem i stand til at tage konkurrencen op med de polske håndværkere, indiske it-konsulenter og kinesi-ske ingeniører.

Blandt de nye forslag er for eksempel en plan om at udvide den såkaldte green card-ordning, sænke lønkravet fra 450.000 kroner årligt til 375.000 kroner for dem, der kommer ind under jobkortordningen, samt at gøre det lettere for internationale koncerner, der vil flytte ansatte til deres danske filialer.

Den nemme løsning

Men selv om der er tale om omfattende ændringer på reglerne, mener Per Christensen, at regeringen springer over det laveste led i gærdet.

»Man vælger ganske enkelt den nemme løsning. Det er utroligt nemt at hente kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Arbejdsgiverne har ikke nogen videre forpligtelser over for dem, samfundet har ikke investeret uddannelsesressourcer i dem, og til sidst kan man populært sagt sparke dem ud samme dag, som man ikke har brug for dem længere.«

»Jeg havde meget hellere set, at man satsede på opkvalificering og uddannelse af de ledige. For at bruge statsminister Anders Fogh Rasmussens ord er det en strategi, der ville være med til at sikre sammenhængskraften i det her land – også på den anden side af en højkonjunktur.«

Men er situationen ikke den, at virksomheder har akut brug for arbejdskraft, og så er ingen tjent med, at de skal vente, til de ledige får de nødvendige kvalifikationer?

»Jo, men hvis der var balance i planen, skulle du ikke høre et ondt ord fra mig. Jeg synes også, at virksomhederne skal have den arbejdskraft, som de har brug for. Men man skal bare også udnytte højkonjunkturen til at få skubbet de sidste ledige i gang. Som jeg ser udspillet, handler det alene om, at regeringen vil hjælpe vennerne i erhvervslivet på en måde, som ikke gavner samfundet.«

Det står meget klart i forordet til regeringens plan for international rekruttering, at den ikke vil svigte de ledige, og at de fortsat har førsteprioritet?

»En ting er flotte ord, noget andet er at gøre noget. Vi ved, at for langt det fleste ledige er deres eneste problem, at de mangler kompetencer. Alligevel er der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blevet sparet 2,1 milliarder kroner på erhvervsuddannelserne i denne her regeringsperiode. Så det, vi ser her, er den klassiske manøvre med at sige et og gøre noget andet.«

Bagsiden af ledigheden

Per Christensen henviser også til en anden analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, når han skal understrege alvoren i regeringens ubalance. Ifølge den analyse vil der i 2015 være 136.000 ledige på arbejdsmarkedet, der ikke kan komme i job, fordi de mangler de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterlyser. Og på samme tidspunkt vil der være en mangel på 135.000 faglærte.

»Det er mit skrækscenarium, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får ret i denne analyse. Hvorfor skal der om ganske få år stå 136.000 ledige 3F’er og skrige fra sidelinjen uden en ærlig chance for at komme i arbejde, når vi har muligheden for at undgå det? Jeg fatter det ikke,« siger Per Christensen og tilføjer:

»Det handler jo ikke kun om menneskelige omkostninger. For samfundet betyder det også kolossale udgifter at forsørge dem. Og så har jeg slet ikke nævnt den sociale slagside med, at de arbejdsløses børn ikke klarer sig så godt som andre, at de voksne ryger mere, bliver mere syge og så videre. Det er virkelig uhyggeligt at tænke på, at det kan blive sådan.«

I hvor høj grad handler din modstand mod mere lempelige regler for udenlandsk arbejdskraft om, at det svækker jeres mulighed for at have kontrol med arbejdspladserne?

»Jeg vil godt understrege, at det her ikke handler om, at vi ikke vil have udlændinge ind på de danske arbejdspladser. Hvis de arbejder under de rigtige vilkår, har vi absolut intet imod dem. Men det er klart, at jo flere der kommer, jo vanskeligere bliver det at sikre, at forholdene er i orden. Det er allerede en kolossal udfordring at sikre det.«

Risikoen for misbrug stiger simpelthen proportionalt med antallet af udlændinge?

»Hvis jeg skal være rigtig fræk, så tror jeg, at jeg kan gå ind på rigtig mange storhoteller i København og finde folk, som arbejder for lønninger, der ikke er acceptable i det danske samfund. Hvis ordningerne lempes, vil der være flere folk, der får mulighed for at komme hertil, og ja, det gør mulighederne for misbrug tilsvarende større.«

Kan man overhovedet stoppe udviklingen? Uanset om 3F kan lide det eller ej, er det danske arbejdsmarked så ikke i fuld gang med en globalisering, hvor det er naturligt at arbejdskraften vandrer over grænserne?

»Vi er ikke bagstræberiske, men vi forsøger at holde det brede langsigtede perspektiv. I den tid jeg har været faglig aktiv, kan jeg ikke huske, at man på noget tidspunkt har haft en så kynisk tilgang til tingene, som man har nu. Det handler alene om profit her og nu.«

Hvis man forestiller sig arbejdsmarkedet som et europæisk-regionalt arbejdsmarked, spiller det så nogen større rolle, hvor arbejdskraften kommer fra, så længe den kommer, når der er brug for den?

»Det kan du sige, hvis du kun kigger på det, der handler om at få arbejdet udført. Men det handler jo også om, at arbejdstagerne leverer noget i skattekassen. Polakkerne bliver her jo heller ikke evigt.«

Men de kommer vel igen, når der er brug for dem?

»Ja, men så er der stadig de 136.000 ledige, der står og ser på. Og uanset om vi taler om nationalstat eller ej, så må det vel være sådan, at man har en særlig forpligtigelser over for de borgere, der bor i vores eget land. Og det er vigtigt at understrege, at det eneste, de her menne-sker mangler, er kompetencer. Hvis de havde det, ville der også være job til dem.«

Er det realistisk at forestille sig, at de, der er ledige i dag trods højkonjunktur og mangel på arbejdskraft, kan komme i job?

»Vi vil altid have en gruppe arbejdsløse, men jeg tror på, at vi kan halvere antallet. Jeg synes, at Socialdemokraterne kom med at godt forslag om, at alle ledige over 30 år kunne tage en faglig uddannelse på dagpenge. Men arbejdsgiverne sagde, at de ikke har tid.«

Kan man fortænke dem i det, når ordrebøgerne er fulde?

»En af grundene til, at Danmark overhovedet hænger sammen, og at vi kan klarer os i den internationale konkurrence, er da, at vi har haft sammenhængskraft og har sikret, at vi uddannelsesmæssigt hele tiden har fulgt med udviklingen. Desværre er den strategi ved at skride i øjeblikket. Når det er højkonjunktur, siger arbejdsgiverne, at de ikke har tid til at uddanne folk, og i en lavkonjunktur har de ikke råd. Det er noget ynkeligt piveri.«