Myndigheder skærper kursen over for psykisk arbejdsmiljø

Af

Arbejdstilsynet har øget opmærksomheden og fintunet metoderne i forhold til at tjekke det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne. Det betyder flere påbud til arbejdsgiverne, og Arbejdsmiljøklagenævnet bakker op om den hårde linje. Dårlig økonomi eller personalemangel er ikke en gyldig undskyldning for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

ARBEJDSMILJØ Der var engang, hvor psykisk arbejdsmiljø var et modebegreb, som der blev talt meget om, men ikke gjort ret meget ved fra myndighedernes side. Det kunne ikke måles som de ”gamle arbejdsmiljøproblemer” røg, møg og støj, lød den typiske forklaring på, hvorfor virksomheder sjældent fik besked på, at det psykiske arbejdsmiljø var for dårligt til at byde medarbejderne.

De dage er ved at være forbi. Arbejdstilsynet har i de senere år øget opmærksomheden kraftigt på det psykiske arbejdsmiljø. Et af de seneste nøk kom med det såkaldte serviceeftersyn af arbejdsmiljøreformen, hvor et bredt politisk flertal blandt andet besluttede, at der fra 1. april 2007 skulle være langt mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden, når Arbejdstilsynet screener arbejdspladserne. Denne screening er afgørende for, hvor tæt Arbejdstilsynet fremover følger virksomheden.

Samtidig fik Arbejdstilsynet øget mulighed for at give påbud til virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø, og der blev i forbindelse med den politiske velfærdsaftale afsat 50 millioner kroner til en særlig indsats i brancher med stor risiko for nedslidning. Det er en af disse særlige indsatser, som har ført til, at der i løbet af det seneste år er uddelt 452 påbud om for dårligt psykisk arbejdsmiljø til 859 arbejdspladser inden for hjemmepleje og døgninstitutioner.

Fagbevægelse jubler

I fagbevægelsen står politikere og arbejdsmiljøkonsulenter nærmest i kø for at glæde sig over, at ordene om psykisk arbejdsmiljø nu også følges op af handling fra myndighedernes side. Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for arbejdsmiljø, er en af dem:

»Det er dejligt at se, at Arbejdstilsynet gør en stor indsats, og det ikke længere er en gyldig undskyldning for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, at arbejdspladsen mangler økonomiske eller personalemæssige ressourcer. Det er et vigtigt signal at sende til vores sikkerheds- og tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne, at det psykiske arbejdsmiljø tages alvorligt af myndighederne. Og at det kan betale sig at gå til Arbejdstilsynet, hvis problemerne ikke kan løses i virksom­heden.«

Ejner K. Holst henviser til, at Arbejdsmiljøklagenævnet – som behandler klager over Arbejdstilsynets afgørelser – har blåstemplet Arbejdstilsynets hårdere linje i flere konkrete afgørelser. Det bekræftes af Erik Nygaard, arbejdsmiljøkonsulent i fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) og medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet gennem mere end seks år.

»Arbejdstilsynets metoder er blevet meget mere kvalificerede og sværere at skyde ned, og det er en stor del af forklaringen på, at klagenævnet afviser flere klager fra virksomheder. Der er blevet strammet meget op, og Arbejdstilsynet prioriterer psykisk arbejdsmiljø langt højere end tidligere,« siger Erik Nygaard.

Flere andre af fagbevægelsens repræsentanter i Arbejdsmiljøklagenævnet deler Erik Nygaards opfattelse, og det samme gør Ole Broberg, lektor på Danmarks Tekniske Universitet, der sidder som uvildigt ekspertmedlem af klagenævnet uden stemmeret.

»Det er mit generelle indtryk, at når dokumentationen fra Arbejdstilsynet er i orden, bakker Arbejdsmiljøklagenævnet op om afgørelsen. Og det er måske nok der, det har haltet lidt tidligere fra Arbejdstilsynets side,« siger Ole Broberg.

Projektleder i Arbejdstilsynet Trine Fonnesbæk forklarer, at tilsynet har systematiseret arbejdet med at afdække det psykiske arbejdsmiljø, når de tilsynsførende besøger en virksomheder. Blandt andet bruger de nogle spørgeguides med konkrete spørgsmål til ledere og medarbejdere, som kan være med til at give det rette billede af trivslen på arbejdspladsen:

»Vi har taget nogle helt nye redskaber i brug. Der er sket rigtig meget på det felt. Vi deler det psykiske arbejdsmiljø op i nogle mere håndgribelige kasser i stedet for at tænke på det hele som en helhed, som vi gjorde tidligere,« siger Trine Fonnesbæk.

Mens LO-sekretær Ejner K. Holst glæder sig over den skærpede kurs i forhold til psykisk arbejdsmiljø, betoner han samtidig vigtigheden af, at en del af hemmeligheden bag – de ekstra millioner, som Arbejdstilsynet fik tilført i forbindelse med velfærdsaftalen – ikke bliver en engangsforestilling.

»Den skærpede indsats viser blot, hvor vigtigt det er, at Arbejdstilsynet har tilstrækkeligt med ressourcer til at overvåge arbejdsmiljøet. Derfor vil det være en katastrofe, hvis pengene falder bort, når den nuværende aftale udløber i 2010,« siger Ejner K. Holst.