Muslimske friskoler bedre end folkeskolen til integration

Af | @MichaelBraemer

Når det handler om undervisning af klasser med stor koncentration af indvandrerbørn, så er muslimske friskoler bedst til at skabe resultater, viser nye tal fra Københavns Kommune. Antropolog Annette Ihle har undersøgt friskolemiljøet og er ikke overrasket.

Annette Ihle, hvorfor forlader indvandrerbørn de muslimske friskoler med højere karakterer, end tilsvarende børn opnår i folkeskolen?

»Fordi der er nogle lærere på de her skoler, som forventer sig noget af deres elever. De ser dem ikke primært som problembørn, men som børn, der kan lære noget. Accepten af børnenes kultur betyder også meget. Her diskuterer man ikke tørklæder eller andre forskelle.«

De muslimske friskolebørn har vel også i højere grad end folkeskolebørnene forældre, der kan støtte børnenes skolegang?

»Det er i hvert fald ikke forældre med større økonomisk ballast. Jeg har været på en somalisk skole, hvor fire femtedele af forældrene var uden arbejde. Jeg siger ikke, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem den forældregruppe, der er aktiv og engageret i friskolemiljøet, og så den, der er passiv og udgør et problem i folkeskolen. Men jo flere, der går til fri-skolerne, desto større bliver overlappet.«

Foreløbig går hvert fjerde barn med indvandrerbaggrund i muslimsk friskole i København, og ventelisterne vokser. Hvad begrunder forældrene deres flugt fra folkeskolen med?

»De vil ikke tales ned til i folkeskolen. De vil ikke have lærere, der sætter dem i bås, før de overhovedet har snakket med dem. Og så er der jo en hel del børn, der både socialt og fagligt har problemer i folkeskolen, og det optager i den grad forældrene. Deres børn skal lære noget, for uddannelse er den eneste vej, de ser ud af fattigdom og stigmatisering.«

Det er vel en betænkelig udvikling, at indvandrerbørn isoleres, når nu integrationen er så vigtig?

»Jamen, jeg synes jo ikke de isoleres. For man skal jo se på alternativet, og hvad det er for nogle skolemiljøer, børnene kommer fra. De kommer fra områder og skoler, hvor de var i samme situation med 90 eller 100 procent indvandrerbørn.«

Men stadigvæk: Man opdrages vel ikke optimalt til deltagelse i et moderne, demokratisk samfund af langskæggede mænd med koranen i hånden?

»Vi taler ikke om koranskoler, som svarer til vores søndagsskoler. Vi taler om skoler, der er underlagt friskoleloven og tilsyn. Og om lærere, hvoraf nok halvdelen er danske med en lang friskolebaggrund bag sig. Gennemgående meget kvalificerede lærere med bred pædagogisk interesse og viden. Religionen spiller en forholdsvis tilbagetrukken rolle, for den er man færdig med at diskutere.«

Men er det et miljø, der lærer børnene, hvordan andre mennesker lever og tænker, eller er det ikke snarere et miljø, der fremmer vrangforestillinger og fordomme om danskere?

»Nej, for der er en hel del danske lærere, som er klar til at tage den diskussion op, hvis børnene starter på den slags. Så bliver de udfordret med »hvad mener du«, »hvorfor det«, og »hvad er dine argumenter«. Man skal tænke på, at man ikke fremmer demokratiet ved at lukke munden på børnene, men ved at diskutere med dem.«

Mener du, at friskolerne i virkeligheden er bedre til at integrere indvandrerbørn end folkeskolen?

»Ja, foreløbig – indtil folkeskolen har lært af det her. Så jeg mener, at man må gå to veje. Dels rette op på det, folkeskolen gør forkert, og dels kvalificere friskolerne til at løse deres opgave bedre.«

Hvor skal de muslimske friskoler kvalificeres?

»De mangler for eksempel forståelse for tværfagligt samarbejde og værdien af, at børn arbejder i grupper. Men det er i høj grad en konsekvens af stram økonomi, som kræver flere katedertimer af lærerne end i folkeskolen. Den stramme økonomi betyder også, at skolerne forsømmer fag som formning og gymnastik, hvor skolerne ikke måles, og som ikke har betydning for adgangen til gymnasiet.«