Multinationale selskaber betaler ikke skat

Af
| @JanBirkemose

22 multinationale virksomheder med en samlet omsætning på over 50 milliarder kroner betalte sidste år ikke én krone i skat i Danmark, viser regnskaberne. De tabte skatteindtægter kan løbe helt op i 14 milliarder kroner om året. Nyt markant forslag vil indføre omvendt bevisbyrde for multinationale selskaber, der ulovligt forsøger at slippe uden om skatten i Danmark.

Udgifter og indtægter skal balancere i en finanslov. Men når finansminister Thor Pedersen (V) i morgen fremlægger sin anden finanslov, vil opmærksomheden samle sig om udgiftssiden og de besparelser på fem til syv milliarder kroner, der skal findes for at skabe balance i statens husholdningsregnskab. I den debat vil de færreste have fokus på, at staten årligt går glip af milliardindtægter fra de multinationale selskaber.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, at virksomhederne oplyser deres skattegrundlag til at være op til fem milliarder kroner for lille, men Det Økonomiske Råd har foretaget overslag, der vurderer, at selskaberne oplyser helt op til 40 milliarder ved siden af sandheden. Det betyder ifølge rådet tabte skatteindtægter på mellem syv og 14 milliarder kroner om året.

Oxford Research har for Ugebrevet A4 gennemgået sidste års regnskaber for de 65 multinationale selskaber, der har en årlig omsætning på mere end en milliard kroner i Danmark. Gennemgangen viser, at hovedparten kun betaler meget lidt eller slet ingen skat. 22 selskaber med en samlet omsætning på mere end 50 milliarder kroner betalte slet ikke skat sidste år. Og 20 andre selskaber betalte hver mindre end 10 millioner kroner – til trods for at de tilsammen omsatte for godt 40 milliarder kroner.

Mistanken klæber

Den hurtige forklaring er, at selskaberne kører med underskud og dårlig økonomi, men mistanken om ulovlige pengestrømme ud af landet kan selskaberne ikke vriste sig fri af. Dels er en stribe selskaber allerede blevet afsløret i kreativ håndtering af selskabsskatten, og dels passer størstedelen af de multinationale selskabers regnskaber fuldstændig med de ydre tegn, der normalt vækker mistanke hos skattemyndighederne.

Det drejer sig om selskaber:

  • med stor omsætning, som i årevis kører med underskud og derfor ikke betaler selskabsskat
  • som samtidig har solide overskud i de lande, hvor selskabsskatten er lavere.

Mistanken går på, at selskaberne ved hjælp af overpriser eller underpriser på interne handler flytter deres overskud fra lande med høje selskabsskatter til lande med lavere selskabsskat – en metode, der går under navnet »transfer pricing«.

Kontorchef, i Told & Skattestyrelsens kontor for international selskabsbeskatning, Jesper Skovhus Poulsen ønsker ikke at fælde dom over årsagen til de store selskabers manglende skat. Men han oplyser, at netop de resultater, som fremgår af Ugebrevets gennemgang af de mange regnskaber, er, hvad der ofte kan få kontoret til at påbegynde en undersøgelse.

»Det er et sted at starte, men der kan være mange legitime grunde til ikke at betale skat, for eksempel at man ikke tjener penge, eller man har haft store investeringer, som kan afskrives. Men det er klart, at hvis en virksomhed i mange år har underskud, så er det en indikation for, at der er noget at kigge på. Men det er maksimalt en indikation,« siger Jesper Skovhus Poulsen om kontorets arbejde med at finde frem til virksomheder, der benytter sig af ulovlig transfer pricing.

Grund til alarmklokker

Søren Bo Nielsen er professor i nationaløkonomi med speciale i internationale skatteforhold ved Handelshøjskolen i København samt medlem af Det Økonomiske Råd. Han er ikke i tvivl om, at der er grund til at ringe med alarmklokkerne, når ugebrevets gennemgang viser, at 42 ud af 65 multinationale selskaber kun betaler meget lidt eller slet ingen skat.

»Alle virksomheder kan have dårlige år. Men når så mange store multinationale selskaber har svært ved fremvise et overskud i deres danske afdeling, tyder det på, at de benytter deres mulighed for at føre deres fortjeneste ud af landet til et sted med en lavere skat,« siger Søren Bo Nielsen og fortsætter:

»Der kan være gode grunde til at have stort underskud i enkelte perioder, hvor virksomhederne, eksempelvis, har store forsknings- og udviklingsaktiviteter. Men de fleste multinationale virksomheder i Danmark bedriver ikke forskning og udvikling.«

Et eksempel er den multinationale fødevareproducent Nestle, der producerer morgenmadsprodukter, is og Nescafe. De seneste 10 år har Nestle haft en årlig omsætning på omkring 1,1 milliard kroner i Danmark. Alligevel har mærkevareselskabet kørt med underskud siden 1996, og den sidste skatteindbetaling fra selskabet skal man helt tilbage til 1997 for at finde. Den var på 1,5 million kroner.

Samtidig har Nestles afdelinger i Frankrig og Tyskland store overskud og moderselskabet, der er placeret i Schweiz, kom ud af sidste år med et gigantoverskud på hele 33,5 milliarder kroner. Her er selskabsskatten på mellem tre og ti procent – i forhold til 30 procent i Danmark. Og for få år siden måtte Nestles amerikanske selskab acceptere at efterbetale en milliardregning til de amerikanske skattemyndigheder for overtrædelse af reglerne om transfer pricing.

Selskabets danske finansdirektør Kim Becke kan godt se, at økonomien ser mistænkelig ud, men han forklarer situationen med dårlige resultater.

»Vi har ganske enkelt ikke været dygtige nok til at tjene penge i Danmark. Der er masser af spekulationer om transfer pricing, men det er lodret forkert, og vi tager det med sindsro, hvis der skulle komme en skatterevision,« siger Nestles finansdirektør, som samtidig erkender, at selskabet har et forklaringsproblem.

»Forklaringsproblemet bliver ikke mindre, hvis vi ikke snart får ændret de røde tal,« siger han.

Også en anden multinational fødevarekoncern, Unilever, har svært ved at finde skattekronerne frem i Danmark. I løbet af de seneste ti år har selskabet kun betalt 2,1 millioner kroner i skat. Det ud af en samlet omsætning på knap 15 milliarder kroner.

Forsøger at slippe billigst

Foreholdt Nestles og Unilevers eksempler siger professor og vismand Søren Bo Nielsen, at han ikke tror, de dårlige resultater i den type internationale selskaber skyldes hård konkurrence.

»Det virker ikke sandsynligt, at de to nævnte virksomheder gennem så mange år har kunnet slippe af sted med ikke at bidrage til koncernens samlede indtjening. Der findes ikke mange virksomheder, som år efter år fastholder underafdelinger med så store tab. Det er dårligt købmandskab.«

»Jeg anser det for sandsynligt, at både Nestles og Unilevers danske foretagender bidrager positivt til moderselskabernes samlede indtjening. Det er ikke usædvanligt, at en virksomhed forsøger at afvikle sin skat der, hvor den slipper med at betale mindst. Virksomhederne skal tjene penge. Men det er givet, at samfundet går glip af store indtægter på den konto,« lyder det fra Søren Bo Nielsen.

Nestle og Unilever er langt fra alene om at bidrage til mistilliden til de multinationale selskabers lyst til at betale skat i Danmark. Oliebranchen gør også sit. Af de netop offentliggjorte regnskaber fra Hydro Texaco og Q8 fremgår det, at de to selskaber trods en omsætning på henholdsvis 2,9 milliarder kroner og fire milliarder kroner ikke betalte skat sidste år. Og sådan har det været de seneste syv år.

Forslag om omvendt bevisbyrde

Indirekte er oliebranchen også skyld i, at de danske skattemyndigheder i årevis stort set ikke har forsøgt at undersøge, om der bliver praktiseret transfer pricing i de multinationale selskaber. I 1975 tabte myndighederne nemlig en stribe sager anlagt mod olieselskaberne, fordi det ikke var muligt at bevise, om selskabernes interne handler foregik til fiktive priser for at flytte overskud.

Nederlaget i 1975 fik i stor stil myndighederne til at opgive større sværdslag med de multinationale selskaber. I 1998 blev reglerne imidlertid strammet, så de multinationale selskaber og andre, der handler internt over landegrænser, skal producere dokumentation for, at handelspriserne svarer til almindelige markedspriser. Alligevel har myndighederne stadig svært ved at bevise om, der er tale om ulovlig transfer pricing.

Det får nu vicedirektør i Københavns Skatteforvaltning Anders Lützhøft til at foreslå markante stramninger af lovgivningen.

»Hvis man ud fra en skatteteknisk betragtning skal gøre noget kontant, skal man lave omvendt bevisbyrde i disse sager. Så skal det være op til selskaberne at bevise, at deres interne handler er foregået retmæssigt, og at deres underskud er helt legitimt,« siger Anders Lützhøft.

Det forslag er vismand Søren Bo Nielsen også åben overfor.

»Omvendt bevisbyrde er en mulighed, som jeg ikke vil afskrive. Men vi skal undersøge, om vi rammer andre virksomheder, der holder sig snævert inden for reglerne, med besværlige krav. Det er bestemt en grundig undersøgelse værd. Andre lande går også for tiden hårdere frem mod virksomheder, der minimerer deres skattebetalinger,« siger Søren Bo Nielsen, der derfor ikke frygter, reglerne kan blive så stramme, at de store selskaber vil forlade Danmark.

citationstegnAlle virksomheder kan have dårlige år. Men når så mange store multinationale selskaber har svært ved at fremvise et overskud i deres danske afdeling, tyder det på, at de benytter deres mulighed for at føre deres fortjeneste ud af landet til et sted med en lavere skat. SØREN BO NIELSEN, professor i nationaløkonomi og medlem af Det Økonomiske Råd.

I USA har skattemyndighederne haft held til at hive adskillige milliarder kroner ud af de store selskaber ved at have omvendt bevisførelse.

Ud over Nestle drejer det sig om Coca-Cola Company og Pepsi. Og for to måneder siden styrtdykkede aktierne i en af verdens største medicinalkoncerner GlaxoSmithKline, fordi myndighederne er på vej med et sagsanlæg, der indbefatter anklager om skattesnyd for et gigantisk milliardbeløb ved hjælp af transfer pricing. Selskabet tager anklagerne så alvorligt, at man allerede har afsat et tocifret milliardbeløb til at dække kommende skatteregninger.

Muligt at hente milliarder

Så store er beløbene ikke i Danmark. Samtidig med at reglerne sidst blev strammet i 1998, blev der også oprettet et særligt kontor med 15 ansatte i Told- & Skattestyrelsen, som har til opgave at bekæmpe ulovlig transfer pricing. Erfaringerne herfra viser, at der er gode muligheder for at hente skattekroner – om end det er af en helt anden størrelse end i USA.

Siden kontoret blev oprettet, er der gennemført 104 sager, mens andre 89 endnu ikke er afsluttet. I de 104 afgjorte sager er selskabernes skattegrundlag blevet forhøjet med i alt 1,2 milliarder kroner, og i et svar til Folketinget oplyser skatteminister Svend Erik Hovmand (V), at de afgjorte sager plus det potentielle resultat fra verserende sager forventes at forhøje skattegrundlaget med op til 3,5 milliarder kroner.

Hvor vidt disse forhøjelser kommer skattekassen til gode er dog uvist. De selskaber, der har fået forhøjet deres skattegrundlag, kommer nemlig kun til at skulle betale skat, hvis forhøjelsen er større end deres skattemæssige underskud. Og reglerne giver også selskaberne mulighed for at fordele det forhøjede skattegrundlag over flere års underskud. Således er det usikkert, om det i sidste ende resulterer i skatteindbetalinger.

Der findes også multinationale selskaber i Danmark, som er gode skattebetalere. Det drejer sig om Dansk Shell, TDC, MAN B&W Diesel, SAS, Kronos Denmark og Kerr-McGee Overseas.

Tilsammen betalte disse seks selskaber 4,5 milliarder kroner af det samlede skatteprovenu på 5,3 milliarder kroner, som de 65 udenlandsk ejede multinationale selskaber betalte i skat sidste år.  Sagt på en anden måde betalte de øvrige 59 virksomheder med en samlet omsætning på 157 milliarder kroner mindre end én milliard kroner i skat.