Motivation vil sende stress-samfundet på pension

Af Jon Clausen

Over halvdelen af danskerne synes, de sidder i intet mindre end deres drømmejob, kunne A4 berette i sidste uge. Alligevel går der ikke en dag, uden at vi hører om, hvor stressede vi i virkeligheden er. Det lyder paradoksalt. Men ifølge Lars Ginnerup, der rådgiver i positiv psykologi, er det ikke så mærkeligt endda. Stress-samfundet er nemlig på vej ud. I fremtiden vil problemer på jobbet blive forebygget med motivation og positiv psykologi.

Farvel til stress-samfundet og goddag til arbejdsglæde-samfundet, siger du. Hvad bygger du den forestilling på?

»Jeg har haft fornøjelsen af at have nogle af de toneangivende stresseksperter på kursus, og de begynder for alvor at orientere sig imod positiv psykologi, fordi det virker! Det har været almindeligt at tænke i »gab-analyser«: Vi er her, vi skal derhen, og hvad er det så lige, vi mangler? Det er jo sådan en form for underskuds­tankegang. Hvis man i stedet tænker på, hvad vi er gode til, og hvordan vi kan få endnu mere ud af dét, så viser forskningen faktisk, at man slipper for en hel masse af de der stress-problemer.

Så stress er snart fortid?

»Jeg vil på ingen måder underkende, at der er et stress-problem. Men det er vigtigt at vide, at det er lige så stressende at være underudfordret og understimuleret som at være overudfordret eller overstimuleret. En del stress skyldes simpelthen, at folk i bund og grund er frustrerede og utilfredse, måske fordi de ikke kan gøre sig gældende for fuld styrke.«

Hvorfor taler vi så så meget om stress?

»Når der bliver talt meget om noget, så skal alle jo forholde sig til det. Det, man fokuserer på, har en tendens til at blive forstørret og forstærket, og nu har stress ligesom været samtaleemnet længe. Jeg tror, at mæthedstærsklen er overskredet. Det fører ikke til noget at blive ved med at snakke om stress. På en måde er det en snak om ingenting. Det er en badebillet for uuddannede psykoterapeuter.«

Men hvad er alternativet?

»Hvis man går direkte til det, som, jeg tror, er sagens kerne for mange, nemlig motivation, så gælder det om at få øje på nogle andre virkemidler. Min erfaring er, at det kommer helt af sig selv. Når folk bliver bragt i en situation, hvor de får mulighed for selv at motivere sig, så vil det ofte kunne realisere nogle drivkræfter, som man ikke troede eksisterede.«

Men er selv-motivering ikke bare et privilegium for de højtuddannede?

»Nej, det gælder for alle det her. Spørgsmålet er, hvem der har mod til at foretage de indledende eksperimenter, for de er næsten dømt til at lykkes, og så vil flere melde sig under fanerne. Et eksempel på, hvordan man kan skabe større begejstring for et projekt, der godt nok så ud til at være op ad bakke, er Københavns »ren by-kampagne«, hvor man forsøger at gøre det til en kunst at gøre rent. Det er et meget godt eksempel på, hvordan man kan vende en situation fuldstændigt om ved at gøre den attraktiv.

Også for kassedamen eller rengøringsassistenten?

»Det, der er vigtigt, er, at der er mulighed for at udvikle sig på jobbet, og det er klart, at som kassedame har du et begrænset råderum. Men ingen siger jo, at du skal forblive kassedame i længere tid end to-tre år. Man skal så fokusere på, hvordan man kan folde sig ud med fuld styrke på den næste arbejdsplads. Betingelserne afhænger jo af, om man kan se mulighederne.«

Og hvad så med alle stress-konsulenterne, skal de til at være arbejdsglæde-konsulenter?

»Det der arbejdsglæde er for fladt et begreb. Det er motivation, der er hele motoren, og inden for det felt vil der være arbejde nok til de klogeste af stress-konsulenterne.