PARTILEDERRUNDE

Morten Østergaard: Socialdemokratiet gør vold på grundlæggende værdier

Af | @GitteRedder
| @mettela

Den radikale partileder er forbløffet over, at Mette Frederiksen uden blufærdighed gør vold på grundlæggende værdier i udlændingepolitikken. Han kritiserer sin gamle regeringspartner for at alliere sig for meget med V og DF. Radikale vil hæve pensionsalderen og give seniorførtidspension til 3.000 nedslidte.

Hvis fremtidens generationer går et år senere på pension, og vi hæver boligskatterne, skaber det økonomisk råderum til at afskaffe kontanthjælpsloft og intergrationsydelse, mener Morten Østergaard.     

Hvis fremtidens generationer går et år senere på pension, og vi hæver boligskatterne, skaber det økonomisk råderum til at afskaffe kontanthjælpsloft og intergrationsydelse, mener Morten Østergaard.      Foto: Keld Navntoft, Scanpix.

Radikale ønsker skattelettelser i både top og bund. Det gør Socialdemokratiet ikke. Og et helt centralt punkt i den radikale partileder Morten Østergaards økonomiske 2025-plan er ønsket om at hæve danskernes pensionsalder. Her slår Mette Frederiksen syv kors for sig.

I udlændingepolitikken knager det også. Her har Socialdemokratiet lagt stemmer til blandt andet stramninger i familiesammenføringsregler og grænsekontrol, mens Radikale har rystet på hovedet.

Partilederrunde

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne på Christiansborg.

Folketingsåret 2016-17 bliver ekstraordinært spændende: 2025-plan. Skattereform. Trepartsforhandlinger. EU-krise.  Flygtninge- og udlændingepolitikken. Og et arbejdsmarked, der udfordres af nye digitale platforme samt mangel på faglært arbejdskraft.

I A4's partilederrunde får politikerne mulighed for at give deres vurdering af, hvordan den nye politiske sæson ser ud. Og vi stiller også skarpe spørgsmål om udfordringerne for det danske arbejdsmarked.

UDVID

I et interview med Ugebrevet A4 kritiserer Morten Østergaard i en usædvanlig hård tone Mette Frederiksen og Socialdemokratiet for at være ét parti i regering og et andet i opposition.

»Vi har anlagt forskellige strategier i forhold til tiden i opposition. Vi synes jo, at vi bragte Danmark et bedre sted hen, da vi var i regering, og derfor har vi ikke været optaget af noget andet i opposition. Der har vores veje skiltes på udlændingeområdet, hvor Socialdemokratiet har valgt at alliere sig tættere med Dansk Folkeparti og regeringen,« siger han.

Vi kunne godt have bragt Danmark igennem den her flygtningekrise uden at gøre vold på vores grundlæggende værdier.

Og det fatter den radikale partileder simpelt hen ikke.

»Efter min bedste overbevisning har det, som regeringen, DF og Socialdemokraterne er blevet enige om, ikke løst noget som helst på integrationsområdet. For jeg mener godt, at vi kunne have bragt Danmark igennem den her flygtningekrise uden at gøre vold på vores grundlæggende værdier, og at vi kunne have ambitionen om en bedre integration,« siger han.

Har Socialdemokratiet også bidraget til at begå vold mod grundlæggende værdier i deres udlændingepolitik?

»Ja. Og det har været til vores forbløffelse, men – det må man jo sige – uden nogen stor blufærdighed. Det er ikke nyt, at Radikale og Socialdemokraterne er uenige om udlændingepolitikken, og det var vi også i regering. Hvis der kommer et nyt flertal efter et valg, tror jeg på en ny udlændingepolitik, men hvad Socialdemokratiet gør i opposition, er jeg jo ikke herre over,« fastslår han.

Fyrer gymnasielærere  

Morten Østergaard langer i det hele taget ud efter Socialdemokratiet, som han ellers blandede blod med i SR-regeringen igennem næsten fire år.

Men han er træt af, at Socialdemokratiet op til en ny politisk sæson med forhandlinger om en holdbar økonomisk 2025 plan bidrager til at tegne et billede af Radikale som caffe-latte-fantaster, der kun tænker på de højtuddannede og med deres krav om topskattelettelser vil bidrage til stigende ulighed herhjemme.

Det klinger hult, når man siger, at nu skal vi satse på uddannelse, og så lægger stemmer til besparelser.

»Det er fair, at man kan være politisk uenig, men jeg synes altså, at det klinger hult, når man siger, at nu skal vi satse på uddannelse, og så lægger stemmer til besparelser hver eneste gang, man skal finde penge. Uanset om det er en politiaftale eller dagpengeaftale,«  siger han med direkte adresse til Mette Frederiksen.

»Vi var kede af, at Dansk Folkeparti, regeringen og Socialdemokraterne blev enige om at fyre hver tiende gymnasielærer for at finansiere det seneste politiforlig,« lyder den krasse kritik.

»Nu må ni gymnasielærere klare det, som ti skulle før, fordi vi har brug for flere politibetjente, selvom kriminaliteten falder. Men det er vi ligeglade med herinde på Christiansborg. Jeg synes bare, at det er ærlig snak at sige, at så bliver der ikke et et kvalitetsløft i uddannelserne,« siger Morten Østergaard.

Udover at han bebrejder Mette Frederiksen, at hun har været med til at dele fyresedler ud på landets gymnasier, stikker han også til hende for at have stemt for en dagpengeaftale, der ifølge Radikale blandt andet finansieres af brugerbetaling i uddannelsessystemet.

Han raser blandt andet over, at S sammen med DF og regeringen begrænser muligheden for, at en biolog eller økonom kan tage en ny videregående uddannelse.

Uddannelse er nøglen til vækst og velfærd, pointerer han flere gange og mener, at Socialdemokratiet som oppositionsparti har foretaget et kursskifte i netop den henseende.

SU er en kronjuvel

Og snakken falder også på SU. For det kan komme på tale, at V-regeringen vil finansiere en del af sin kommende 2025-plan med nedskæringer på uddannelsesstøtten, så studerende på kandidatdelen må finansiere de sidste studieår med lån.

Jeg synes, at SU er en kronjuvel i Danmark.

Her hæfter Morten Østergaard sig også ved, at Socialdemokratiet ikke har sat hælene fuldstændig i.

»Det er en umådelig dårlig ide. Jeg synes, at SU er en kronjuvel i Danmark. I vores uddannelsessystem er det ikke ens økonomiske formåen og pengepung, der skal afgøre, hvilken uddannelse man skal tage. Hvis folk er opvokset i familier med lave lønninger, er folk nøjsomme, og det vil afskrække nogen at skulle lånefinansiere deres uddannelse,« siger han igen med en direkte stikpille til Socialdemokraterne, der altid taler om at bekæmpe den negative sociale arv.

Boligskatter skaber ulighed

Morten Østergaard oplever, at mange, inklusive Socialdemokratiet, har travlt med at nedsable Radikale,  når de vil sænke personskatterne og samtidig hæve ejendomsværdiskatten.

Det er skattestoppet, der klarest har omfordelt fra alle landets lejere til boligejerne og fra ejerne af boliger med den ringeste værdi til boligejerne med den højeste værdi.

»De har travlt med at sige, at vores skattepolitik ikke er retfærdig. Jeg glæder mig til at se, hvordan regeringen og Socialdemokraterne vil forholde sig til boligskatterne frem mod 2025. Det mest ulighedsskabende instrument i dansk skattepolitik er skattestoppet. Det er skattestoppet, der klarest har omfordelt fra alle landets lejere til boligejerne og fra ejerne af boliger med den ringeste værdi til boligejerne med den højeste værdi,« siger han.

Morten Østergaard mener, at Venstre og Socialdemokratiet begge stikker halen mellem benene, når det gælder om tage fat i boligskatterne. Og når Radikale godt tør, gider han ikke dukke sig, når der kommer kritik af, at Radikale skaber ulighed med skattelettelser på arbejde.

»Det er et paradoks, at man med så stor lethed kan sige, at man vil fortsætte med det mest ulighedsskabende instrument i dansk skattepolitik. Og så samtidig vrænge på næsen af, at vi andre ikke synes det skal være afgørende, om man er ejer eller lejer. Det er og bliver skattestoppet, der klarest har omfordelt fra alle boligejere til lejere,« fastslår han.  

Vil beskatte mursten fremfor løn

Radikale vil hellere beskatte mursten og så sikre, at folk skal kunne beholde flere af de kroner, som de har arbejdet sig til. Og står det til Morten Østergaard skal især de rigeste boligejere bøde mest. 

»Skattestoppet er en løbende skattelettelse til de rigeste boligejere. I stedet for at prioritere dem, skal vi sige til alle danskere: I må beholde noget mere af det, som I tjener,« siger han.

Og så er han af den overbevisning, at det vil skabe vækst, eksport, flere arbejdspladser, færre på overførselsindkomst og dermed også fortsat råd til både uddannelse, forskning, grøn omstilling og mere velfærd.

Hvis vi skal føre en økonomisk politik, hvor vi kan forme den fremtid, vi gerne vil have til vores børn og børnebørn, kræver det en generationsgave.

For det med velfærden lægger ham på sinde, bedyrer han og giver igen udtryk for, at det er surt og ufortjent, at Radikale får skyld for at skabe ulighed.  At være reformivrig er ikke det samme som at være ivrig efter nedskæringer, pointerer han.

Generationsgave

Det seneste års reformer har været finansieret af nedskæringer, og det er en forkert, anfører han. I stedet ønsker Radikale en 2025-plan, hvor der skabes et større økonomisk råderum ved at  hæve pensionsalderen.

»Hvis vi skal føre en økonomisk politik, hvor vi kan forme den fremtid, vi gerne vil have til vores børn og børnebørn, kræver det en generationsgave. Den består i, at vi fremrykker pensionsalderen til 68 år i 2025 og ikke i 2030,« siger han og understreger i samme åndedrag, at de lønmodtagere, der skal på pension de kommende ti år, ikke vil opleve forandringer.

Hvis danskerne går på pension et år senere efter 2025 vil det skabe et økonomisk råderum, som Morten Østergaard vil bruge på at afskaffe integrationsydelsen og det omstridte kontanthjælpsloft.

Også 225 timers reglen, hvor kontanthjælpsmodtagere skal finde arbejde for at opretholde deres fulde offentlige ydelse, står til at blive aflivet, hvis Morten Østergaard får noget at skulle have sagt.

Pengene skal ikke hentes i børneværelset

»Det er vigtigt for os, at vi skaber et råderum, så vi ikke behøver at forringe velfærden for dem, der i forvejen har mindst. Alternativet til et større økonomisk råderum er, at vi går ud og henter pengene i børneværelserne hos flygtningefamilierne og kontanthjælpsfamilierne, der har mindst at rutte med, og det vil vi ikke være med til,« siger Morten Østergaard.

Forslaget om at forhøje pensionsalderen har fået hård kritik fra blandt andet Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der kalder det virkelighedsfjernt og ulighedskabende.

Men Morten Østergaard afviser kritikken og forsikrer, at kravet om flere år på arbejdsmarkedet ikke kommer til at gælde nedslidte lønmodtagere. Derfor er partiet klar med en ny og forbedret udgave af seniorførtidspensionsordningen, så op mod 3.000 ældre lønmodtagere hvert år kan få tilkendt seniorførtidspension.

Folk, der har mindre end fem år tilbage i arbejdslivet og ikke er i stand til at tage et ordinært job, skal have ret til seniorførtidspension.

»Når vi taler om en generationsgave, er det en gave fra dem, der kan arbejde, til de kommende generationer. Dem, der ikke kan arbejde, de skal selvfølgelig ikke. Vi lægger op til, at folk, der har mindre end fem år tilbage i arbejdslivet og ikke er i stand til at tage et ordinært job, skal have ret til seniorførtidspension,« siger han.

Morten Østergaard beklager, at seniorførtidspensionen ikke er blevet det redskab, som Radikale havde forventet, da regeringen lavede tilbagetrækningsreformen med V, K og DF i 2011.

I de første tre kvartaler af 2015 kom kun 170 på seniorførtidspension.

Ældre skal ikke arbejdsprøves  

Den manglende succes for seniorførtidspension forklares ofte med, at selv personer med en arbejdsevne på kun få timer om ugen, kommer i en eller flere arbejdsprøvninger og derefter fleksjob i stedet for at få førtidspension. Det sker som følge af en reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført af S-R-SF regeringen.

Men fremover ønsker Radikale ikke at ældre, der gerne vil have seniorførtidspension, skal udsættes for arbejdsprøvninger. Det er alene helbredsoplysninger og ikke arbejdsprøvninger, der skal afgøre om man skal have tilkendt pensionen, siger Morten Østergaard og forventer, at 8.000 personer er på seniorførtidspension i 2020, hvis der kan skaffes flertal for forslaget.

Den radikale partileder erkender, at reformer, der har handlet om at øge arbejdsudbuddet, nogle gange er gået over gevind. 

»Hvis for eksempel en arbejdsløs brolægger ikke kan holde tre år til sin pension, sættes hele maskineriet i gang med arbejdsprøvning for at finde ud af, om han kan klare et fleksjob som gårdvagt eller pædagogmedhjælper i to år. Der skulle man hellere bruge ressourcerne på en 30-årig, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet,« mener han. 

Omkostningerne har af og til været for store både for den enkelte borger og rent samfundsøkonomisk.

Ressourceforløb skal laves om

Radikale var ellers som regeringsparti netop med bag store reformer af sygedagpenge, kontanthjælp for unge og reformen af førtidspension og fleksjob, der indførte de omstridte ressourceforløb.

Netop den reform er Morten Østergaard ikke længere så stolt af.

»Jeg lytter meget nøje til kritikken af ressourceforløbene. Radikale vil kendes på, at vi siger, hvad vi mener, men også på, at vi forbeholder os retten til at blive klogere, siger han.

Nu hvor han er blevet klogere og ser, at kronisk syge kommer i arbejdsprøvning med deres seng, vil han lave forløbene om.

»Nogle af historierne om ressourceforløb efterlader indtryk af, at det snarere er kassetænkning frem for den individuelle skræddersyede forløb til gavn for den enkelte, som egentlig var tanken,« siger han.