Mønsterbryderne i Esbjerg

Af

Bakkeskolen i Esbjerg er en af de skoler med et flertal af tosprogede elever, som får de højeste karakterer. Recepten er en massiv indsats omkring dansk og læsning.

Skolen ligger i Stengårdsvej-kvarteret – et alment boligområde, som de fleste esbjergensere kender, fordi det i årtier har huset mange af kommunens sociale problemer. Og fordi det i dag har byens største koncentration af indvandrere uden job. Alligevel klarer eleverne på Bakkeskolen sig rigtigt godt.

»Vi er godt klar over, at Bakkeskolen er en mønsterbryderskole. Vi sætter massivt og tidligt ind for, at eleverne lærer at læse og forstå dansk. For de tosprogede børn er sproget selve nøglen – de skal ikke bare beherske dansk, men også forstå nuancerne. Samtidig er det vigtigt, at vores lærere er fagligt og socialt engagerede – at børnene kan mærke, at vi vil dem,« siger Henning Grønborg, der har været skoleinspektør siden 1991.

I de 13 år har han set danske elever fra socialt svage hjem blive afløst af stadig flere børn med anden etnisk baggrund. I dag har Bakkeskolen 60 procent tosprogede elever af 18 forskellige nationaliteter. Og Bakkeskolens karakterer efter 9. klasse er højere end de 12-15 skoler i København, der har et tilsvarende antal nydanske elever.

Eleverne på Bakkeskolen er ikke anderledes end andre steder. Mange taler ikke dansk derhjemme og kommer i skole med store »huller« i deres sprogkundskaber. Netop derfor er dansk og læsning konstant i fokus. Allerede før skolestart gennemføres den første test blandt elever med anden etnisk baggrund. Hvis et barn ikke taler godt nok dansk, får han særlig støtte eller venter et år med at begynde i skolen.

Også i 2., 3. og 4. klasse testes alle elever uanset etnisk baggrund – hver gang ledsaget af in-dividuelle handleplaner og særlig støtteundervisning til dem, der ikke kan nok. En indsats, der kun er mulig i kraft af, at Bakkeskolen modtager store ekstra ressourcer fra kommunen:

citationstegnVi er godt klar over, at Bakkeskolen er en mønsterbryderskole. Vi sætter massivt og tidligt ind for, at eleverne lærer at læse og forstå dansk. Henning Grønborg, skoleinspektør på Bakkeskolen i Esbjerg

»Fra 4. klasse begynder børnene for alvor at læse faglige tekster, og det er et stort problem, hvis de tosprogede elevers begrebsdannelse på dansk ikke er i orden. Vi tester derfor ikke kun, om de kan læse en tekst, men også om de har forstået indholdet. Vi har haft elever, som læste tekster perfekt, men ikke forstod et kuk af det,« fortæller Henning Grønborg.

Han lægger ikke skjul på, at kun en ihærdig indsats hindrer gadebander og alvorlige kultursammenstød. For nogle år siden var skolen hjemsøgt af en bande med anden etnisk baggrund, der knuste ruder, lavede graffiti og skrev mindre pæne ting om skoleinspektøren. Men banden blev trevlet op og opløst. Nogle kom på efterskole, andre på særlige institutioner:

»I dag er der ikke mere hærværk hos os end på enhver anden dansk skole, og det skyldes, at vi griber konsekvent ind. Det hævner sig at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvis vi ikke får opklaret en sag, tror gerningsmændene, at de kan snyde os – og vi har en ny sag dagen efter.

Derfor slår vi hårdt ned på enhver form for hærværk eller chikane,« siger Henning Grønborg.

Skolen gør meget ud af samarbejdet med forældrene. Mange indvandrerforældre kender ikke den danske tradition for skole-hjem-samarbejde og dukker ikke op til de gammeldags forældremøder. Derfor kombineres forældremøder med fagligt indhold, teater eller arrangementer, hvor de forskellige kulturer præsenterer deres madretter.

Bakkeskolens slogan er »mangfoldighedens skole«. Eleverne kan få fri to dage omkring muslimernes højtid, ramadanen, og en omkring det kinesiske nytår.

»Men på bundlinjen er vi en dansk skole,« betoner skoleinspektøren.