SOCIAL ARV

Mønsterbrydere opgiver at følge med elitens børn på universitet

Af

Den negative sociale arv forsætter efter gymnasiet. Kun godt halvdelen af arbejderklassens børn udnytter deres høje gennemsnit til at læse videre på universitetet. Ifølge eksperter og gymnasielærerne skyldes det manglende vejledning.

Det betyder alverden for de skarpeste mønsterbrydere, at en bedstefar eller onkel har gået på universitet i en fjern fortid. For selvom de har brudt familiens negative sociale arv ved at få en studenterhue på hovedet, går de ikke videre på universitet i samme grad som deres ligestillede børn med højtuddannede forældre.

Det betyder alverden for de skarpeste mønsterbrydere, at en bedstefar eller onkel har gået på universitet i en fjern fortid. For selvom de har brudt familiens negative sociale arv ved at få en studenterhue på hovedet, går de ikke videre på universitet i samme grad som deres ligestillede børn med højtuddannede forældre. Foto: Foto: Scanpix

Når de skarpe mønsterbrydere får studenterhuen på hovedet med et flot gennemsnit, er det ikke lig med en høj universitetsuddannelse og farvel til den sociale arv.

Selvom de unge med ufaglærte forældre har knoklet sig til et imponerende gennemsnit på mellem 9 og 10 efter 13-skalaen, så er det kun 52 procent, der fortsætter på universitetet. Til sammenligning er det 85 procent af akademikerbørnene med gode snit, der tager en lang videregående uddannelse.

Det viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet for ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed af seniorforsker ved SFI, Jens-Peter Thomsen.

Forskeren blev forbavset

Han har set på arbejderklassens unge drenge og piger, der var 25 år i 2008-2010 og havde opnået et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10 efter den gamle skala ved deres studentereksamen. Selvom han havde forventet en forskel, blev han forbavset over, hvor stort gabet var mellem arbejderklassens børn og dem fra akademikerhjem:

»Vi har at gøre med en gruppe af unge, der er ret ens og har ret ens kvalifikationer, hvilket det gode snit viser. Derfor har det overrasket mig og andre, jeg har vist undersøgelse til, at der er så stor forskel på, hvor mange, der går videre på universitetet,« fortæller Jens-Peter Thomsen.

En mønsterbryder er et menneske, som bryder ud af den sociale arv og opnår en højere social status end forældrene: ved bedre uddannelse og beskæftigelse eller ved kæmpe mod et negativt træk i familien.

Man kan altså ikke bryde den negative sociale arv ved fx at vinde eller arve penge.

Kilde: Wikipedia

UDVID

Han mener, at børnene af kortuddannede eller ufaglærte forældre, har forventninger til sig selv, der er mindre end de burde være, mens de mangler vejledning fra både forældre og gymnasier.

»De er vokset op i hjem, hvor man ikke kender uddannelsessystemet og ikke kan få vejledning, og hvor man ikke bliver mødt af samme ambitioner som i de højtuddannede hjem,« forklarer Jens-Peter Thomsen.

De er vokset op i hjem, hvor man ikke kender uddannelsessystemet og ikke kan få vejledning, og hvor man ikke bliver mødt af samme ambitioner som i de højtuddannede hjem Jens Peter Thomsen, seniorforsker på SFI

Det billede genkender de hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor man godt ved, at der er et hængeparti:

»Vi har haft et fantastisk stort fokus på mønsterbrydere fra folkeskole til gymnasiet. Men der har været mindre fokus på mønsterbrydning efter den gymnasiale uddannelse, så udviklingen undrer mig ikke. Heldigvis er det et af de områder, man har besluttet at se på med den nye gymnasiereform,« siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

For undervisningsminister Merete Riisager, er det dog ikke det vigtigste, at de unge finder vej til universitetet så længe de vælge den uddannelse, der er den rigtige for dem:

Undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Scanpix

 

»Det centrale for mig er, at unge mennesker vælger den uddannelse og det liv, der passer til dem, og at de kender deres muligheder. Der ikke noget galt med at være hverken kortuddannet eller at have et faglært arbejde. Det er også en adgangsbillet til gode liv,« skriver Merete Riisager i en mail til Ugebrevet A4.

Bedsteforældre, kontorarbejde og ambitioner

Den store forskel på børn fra kortuddannede og langtuddannede hjem skabte en undren hos Jens Peter Thomsen. Når han så på gruppen af unge med lige gode karaktersnit, kvalifikationer og samme gruppe ufaglærte eller kortuddannede forældre, opstod et nyt spørgsmål:

»Hvorfor fortsætter den ene halvdel på universitetet, mens den anden halvdel ikke gør det?«

For at finde svaret udvalgte han en gruppe af skarpe arbejderklassebørn. Forældrene måtte ikke have mere end en erhvervsuddannelse eller varetage et job, der krævede evner ud over det. Børnene skulle tilgengæld have en studentereksamen med en gennemsnitskarakter på 9 eller derover efter den gamle karakterskala.

Jens-Peter Thomsen gik på jagt i Danmarks Statistiks registerdata, hvor der tegnede sig et billede af en række forskelle, der formede vejen videre mod universitetet.

• Det øgede sandsynligheden for at gå på universitetet med 23%, hvis en af de unges bedsteforældre var universitetsuddannet, og der var en lignende men mindre sammenhæng, hvis onkler, tanter eller søskende havde været på universitetet.

• Forældrenes arbejde spillede også en rolle: Hvis moderen fx havde et job indenfor finere håndværk, øgedes sandsynligheden for at læse videre med 20 procent, mens det også øgede sandsynligheden, hvis moderen var kontoransat.

• Hvis de unge gik på et gymnasium, hvor der generelt var mange, der fortsatte på universitetet, så ville flere af de unge fra arbejderhjem også finde vej til de længere videregående uddannelser.

Det gav et billede af, at de unge blev påvirket af ambitionerne og vejledningen fra deres omgivelser. Havde de unge et universitetsuddannet familiemedlem, eller gik de på et gymnasium, hvor det var normalen, at man skulle have en lang uddannelse, blev de selv puffet i den retning.

Brug for ekstra vejledning

»Kommer man fra en familie, hvor der til trods for kortuddannet forældre er høje forventninger og ambitioner samt god vejledning, så er chancen for at man går videre større. Og hvis man har gået på en institution, hvor mange læser videre, så gør man det sandsynligvis også selv,« forklarer Jens-Peter Thomsen.

Jeg synes ikke, at det er negativt, så længe de unge bruger deres evner. Hvis vi får knalddygtig lærer ud af det, så er det lige så godt. Det har vi virkelig brug for Jacob Mark, uddannelsesordfører for SF (og lærersøn)

Jens Peter Thomsen understreger, at det er et tab for både samfund og de unge fra arbejderhjemmene, når de unge ikke udnytter deres potentiale.

Han mener, at man på de gymnasiale uddannelser skal give de unge bedre vejledning.

»I nogle af de institutioner, hvor man ved, at færre unge går videre på universitetet, kan man intensivere vejledningen, så børnene af kortuddannede forældre, bliver inspireret og ansporet til at læse videre,« foreslår Jens-Peter Thomsen inden han tilføjer:

»Det er ikke fordi alle skal gå universitetet. Men når der er den sociale arv og forskel mellem grupperne, som der er nu, så er det bedre, at børnene af kortuddannede forældre skubber nogle af dem fra højtuddannede familier ud«.

Pigerne nyder godt af studievejledningen

Leder af Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, Trond Bendo Klausen, har selv forsket i social arv og vejen fra gymnasium til universitet. 

Han kalder Jens-Peter Thomsens analyse interessant, fordi den som en af de første undersøgelser peger på, hvilke ting der gør, om arbejderklassens dygtige børn søger på universitetet eller ej. 

»Det er spændende, og kalder helt klart på mere forskning om mekanismerne bag de sociale forskelle i uddannelsesvalg,« forklarer han til Ugebrevet A4.

Institutlederen bakker samtidig op om, at bedre studievejledning kan skabe større »uddannelsesmæssig lighed«. Han har selv lavet mindre analyser, der indikerer at især pigerne af ufaglærte forældre nyder godt af studievejledningen, og det har større betydning desto højere uddannelse, de stræber efter.

De blinde vinkler skal frem i lyset

Den nye gymnasiereform som blev til ved et bredt forlig i 2016, ligger netop op til en mere sammenhængende karrierevejledning af de unge.

Det øgede fokus vil ifølge formanden Annette Nordstrøm Hansen for Gymnasieskolernes Lærerforening hjælpe:

»Men det løser ikke alle problemer,« tilføjer hun.

Hun mener, at uddannelsesinstitutionerne har et stort ansvar for, at den sociale arv hænger ved og derfor også skal være med til at ændre det frem over:

»Det kræver et bevidst arbejde for at de unge kan se sig selv og deres egne kompetencer i forhold til det, de kan forsætte videre med,« forklarer hun.

Når der er den sociale arv og forskel mellem grupperne, som der er nu, så er det bedre, at børnene af kortuddannede forældre skubber nogle af dem fra højtuddannede familier ud Jens Peter Thomsen, seniorforsker på SFI

Den vej videre, har man ikke været god nok til at introducere hidtil. Det kan ifølge Annette Nordstrøm Hansen skyldes, at alle gymnasielærerne er rundet af en universitetsverden og måske ikke har blik for, at det ikke gælder alle eleverne. Det har efterladt nogle blinde punkter, ikke kun for vejen videre til universitetet, men også til andre uddannelser:

»Derfor er vi nødt til at introducere bredt til de videregående uddannelser, da det er af den vej, vi kan bryde det her,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

Lærersønnen fra SF: De kender en anden verden

En af dem, der var med til at indgå forliget om gymnasiereformen er Jacob Mark. 

Udover at være uddannelsesordfører for SF, er han en af de folketingsmedlemmer, der har gymnasietiden mest present. Det er mindre end 6 år siden, Jacob Mark selv blev student fra Køge Gymnasium som søn af en fængselsbetjent og en folkeskolelærer. 

Han mener, at de dygtige unge fra arbejderhjem, der ikke fortsætter på universitetet, kan have blik for nogle retninger, som akademikerbørnene ikke har:

»For unge fra hjem med kortuddannede forældre er en verden med for eksempel håndværk ikke så fjern,« siger Jacob Mark, der har svært ved at se det problem, som Jens Peter Thomsen tegner.

SF's uddannelsesordfører Jacob Mark. Foto: Scanpix

»Jeg synes ikke, at det er negativt, så længe de unge bruger deres evner. Hvis vi får knalddygtig lærer ud af det, så er det lige så godt. Det har vi virkelig brug for,« siger lærersønnen.

Han er dog helt med på, at der er nogle unge fra uddannelsesfremmede hjem, som man skal hjælpe, fordi den akademiske verden kan være fremmed.

»Der er brug for bedre vejledning i afslutningen af ungdomsuddannelserne, så man finder den rette hylde. Og hvis det er som lærer, pædagog eller håndværker, så er det fint,« siger Jacob Mark.

En mønsterbryder er et menneske, som bryder ud af den sociale arv og opnår en højere social status end forældrene: ved bedre uddannelse og beskæftigelse eller ved kæmpe mod et negativt træk i familien.

Man kan altså ikke bryde den negative sociale arv ved fx at vinde eller arve penge.

Kilde: Wikipedia