Moderne virksomheder tjener flere penge

Af | @MichaelBraemer

Det betaler sig at gå væk fra det gammeldags hierarki og indføre moderne organisationsprincipper på virksomheden, viser ny undersøgelse. Men den peger også på, at medarbejderne på moderne virksomheder er sat under øget pres.

UDVIKLING Virksomheder gør klogt i at organisere deres arbejde efter moderne principper. Værdibaseret ledelse, flade organisationsformer, uddelegeret ansvar, selvstyrende grupper og projektorganisering er ikke kun begreber, der ser godt ud i en præsentation af virksomheden. De skaber også bedre resultater på bundlinien.

Det viser en undersøgelse, som Rambøll Management har foretaget af sammenhængen mellem danske virksomheders organisationsform og deres økonomiske resultater.

Moderne virksomheder tjener i gennemsnit 6,4 procent for hver krone, de har investeret, mens de traditionelle, hierarkisk opbyggede virksomheder i gennemsnit må klare sig med en fortjeneste på 2,45 procent.

Samtidig finder man kun underskud på bundlinien hos 15,8 procent af de moderne virksomheder, hvor røde tal er fundet hos 28,8 procent af de traditionelle.

citationstegnMedarbejdere trives bedst med at have visse rammer, som de selv får ansvaret for at udfylde. Men det kræver, at ledelserne i højere grad kommer tilbage på banen i de moderne virksomheder og indgår i en dialog med medarbejderne. Christian Bason, afdelingsleder i Rambøll Management

Konsulent i Rambøll Management Steffen Egebjerg, der har stået for undersøgelsen, forklarer resultatet med, at de moderne virksomheder er bedre til at motivere medarbejderne ved at give dem ansvar for deres egen arbejdsindsats.

»Samtidig er de moderne virksomheder hurtigere til at omstille sig og bedre til at tilpasse sig markedet og konkurrencesituationen end de traditionelle,« siger han.

To ud af tre er stadig gammeldags

Over 1.000 danske virksomheders organisationsform og økonomiske resultater indgår i undersøgelsen. Andelen af moderne virksomheder er nogenlunde ensartet i de forskellige brancher og udgør cirka 30 procent. Dog har den moderne organisationsform vundet særlig udbredelse inden for finansiel virksomhed, fast ejendom og forretningsservice, hvor de moderne virksomheder udgør næsten halvdelen.

Det alarmerer ikke vicedirektør i Dansk Industri Bolette Christensen, at færre end hver tredje virksomhed foreløbig er organiseret efter moderne principper på trods af de åbenlyse fordele ved at gå væk fra den gammeldags organisationsform.

»Mange virksomheder er i gang med en udviklingsproces, men det tager tid for både ledelse og medarbejdere at omstille sig. For ledelsens vedkommende handler det også om at undgå utryghed hos medarbejdere, der er vant til faste rammer på arbejdspladsen,« siger hun.

Bolette Christensen er ikke i tvivl om, at moderne virksomheder både vil være mere konkurrencedygtige på et globaliseret marked og også vil skabe større trivsel for sine medarbejdere. Hun opfordrer derfor virksomhederne til at fortsætte eller begynde på en organisationsudvikling og til at tage udenforstående med på råd i omstillingsprocessen.

Øget kontrol

Den moderne arbejdsorganisering giver medarbejdere nye udfordringer og muligheder for personlig udvikling. Men undersøgelsen minder også om, at det moderne arbejdsliv udsætter medarbejderne for et stigende pres, som kan have en række uheldige konsekvenser i form af stress og manglende balance mellem arbejde og familieliv.

At presset er reelt, afspejler sig i undersøgelsen, hvor de moderne virksomheder skiller sig ud ved at følge medarbejdernes præstationer nøje. Halvdelen af de moderne virksomheder siger, at de i høj eller meget høj grad måler medarbejdernes præstationer.

Peter Dragsbæk, psykisk arbejdsmiljø-konsulent i industrikartellet CO-industri, afviser imidlertid, at udviklingen af moderne arbejdspladser kommer til at udgøre en særlig trussel mod arbejdsmiljøet. Han frygter heller ikke, at gevinsten ved den moderne arbejdsorganisering vil fordufte i løbet af nogle år ved at slide medarbejderne op.

»Alle organisationer slider folk op, hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden. Men det bedste potentiale for et godt arbejdsmiljø finder man i virksomheder, der klarer sig godt. Trivsel hænger uløseligt sammen med konkurrence- og overlevelsesevne, og i den sammenhæng står moderne virksomheder jo stærkest, som undersøgelsen dokumenterer,« siger han.

Den høje grad af præstationsmåling ser han i sammenhæng med den trængte situation, danske virksomheder i øjeblikket befinder sig i. Men målingen er under alle omstændigheder skadelig, og han opfordrer virksomhederne til at tage deres værdigrundlag alvorligt.

»Det er sjældent, at man siger værdibaseret ledelse uden samtidig at sige tillid og uddelegering af ansvar. Derfor er det uheldigt – og usundt – hvis dét, man som medarbejder oplever, i stedet er mistillid og kontrol,« siger Peter Dragsbæk.

Advarsel

Christian Bason, afdelingsleder i Rambøll Management og medforfatter til bogen »Arbejdets nye ansigter« om ledelse af fremtidens medarbejder, ser den udbredte kontrol som en advarsel og et fingerpeg om, at moderne danske virksomheder endnu ikke har fundet opskriften på, hvordan belastningerne i det moderne arbejdsliv skal håndteres.

»Den ny teknologi giver arbejdsgiverne mulighed for at grave i virksomhedernes data og regne sig frem til, nøjagtig hvad den enkelte medarbejder er værd. Men hvis den kynisme vokser sig for stærk, så skærper man modsætningsforholdet mellem ledelse og medarbejdere og ødelægger det positive potentiale, der ligger i den moderne organisering af arbejdet,« siger han.

Christian Bason ser den største udfordring i at finde ud af, hvad der skaber incitament for medarbejdere i et arbejdsliv præget af grænseløshed, hvor ingen helt er klar over, hvornår de har gjort deres arbejde færdigt og godt nok.

»Svaret på det problem er ikke mistillid og kontrol, som er gift for en organisation. Medarbejdere trives bedst med at have visse rammer, som de selv får ansvaret for at udfylde. Men det kræver, at ledelserne i højere grad kommer tilbage på banen i de moderne virksomheder og indgår i en dialog med medarbejderne,« siger han.

Bolette Christensen fra Dansk Industri mener, at det netop er sådan en dialog, der er afspejlet i undersøgelsen som udbredt præstationsmåling.

»De målinger, vi taler om, er vidt forskellige fra de gammeldags, kvantitative målinger af, hvad den enkelte præsterede. I dag handler det om styringsmål, som medarbejderne selv efterspørger for at have holdepunkter i deres arbejde. Men det er vigtigt, at målene bliver til en dialog mellem ledelse og medarbejdere, og at medarbejderne selv har lejlighed til at præge dem,« siger hun.

Bolette Christensen understreger dog samtidig nødvendigheden af, at ledelse til enhver tid må afpasses efter omstændighederne. Er virksomheden trængt, er det en mere kontant kriseledelse, der skal til for at få virksomheden på ret køl igen.

»Hvis det brænder, begynder brandvæsnet jo heller ikke at diskutere, hvem der har lyst til at kravle op ad stien,« siger hun.