Moderne virksomheder stresser de ansatte

Af | @JanBirkemose

Ønsket om at skabe sammenhæng mellem arbejde og familie kan ende i stress og udbrændthed. Nu skal der fokus på det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som er i kraftig stigning på det moderne arbejdsmarked.

Jagten på den perfekte tilværelse er ved at tage livet af lønmodtagerne. Mens privilegier, indflydelse og nye friheder for medarbejderne vinder indpas på de danske arbejdspladser, er antallet af medarbejdere, der bukker under for presset, også i kraftig stigning. På bare et år har Arbejdsskadestyrelsen oplevet, at antallet af anmeldelser, der bunder i stress, angst og depressioner, er vokset med 53 procent. Det viser Arbejdsskadestyrelsens statistik over erhvervssygdomme, hvor diagnosen »nervøs tilstand« har oplevet en langsom stigning op gennem 90’erne til et antal på 692 i 2000. Men i 2001 var antallet vokset til 1060.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anser problemet for så stort, at organisationen i en prognose vurderer, at stress og udbrændthed på verdensplan vil være det næststørste sundhedsøkonomiske problem i 2020. Der findes ingen beregninger af, hvad dårlig psykisk arbejdsmiljø koster i Danmark. Men Arbejdstilsynet har udregnet, at alt sygefravær, der stammer fra dårligt arbejdsmiljø, årligt koster samfundet 12 milliarder kroner til social- og sundhedsvæsenet. Med udgangspunkt i antallet af indberettede »nervøse lidelser« betyder det, at det psykiske arbejdsmiljø kostede 936 millioner kroner sidste år. Hertil kommer længerevarende udgifter til dagpenge og pension.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har netop besluttet, at det psykiske arbejdsmiljø skal være et af fire højtprioriterede fokusområder. Målet er, at antallet af psykiske arbejdsskader i Danmark skal reduceres med fem procent inden 2005.

På kronisk overarbejde

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø er paradoksal, fordi stigningen sker i en tid, hvor flere og flere lønmodtagere er ansat i funktioner og enheder, der er blevet decentraliseret, og hvor medarbejderne har fået stor indflydelse på det daglige arbejde. Mange lønmodtagere har desuden fået bedre muligheder for at skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og familieliv. Men psykologer og eksperter mener, at det netop er årsagen til, at flere og flere bukker under for arbejdspresset. Løse arbejdstider, moderne teknologi, stor selvbestemmelse og ansvar sætter ganske enkelt lønmodtagerne på kronisk overarbejde, så de reelt aldrig kan holde rigtig fri.

Privatpraktiserende psykolog Nadja Prætorius har specialiseret sig i arbejdsrelaterede psykiske lidelser. Hun oplyser, at de udbrændte klienter kommer fra alle typer arbejdspladser, og at der er lige så mange klienter fra offentlige institutioner og forvaltninger som fra det private erhvervsliv.

»De har været udsat for et fuldstændig urimeligt arbejdspres, hvor de aldrig har tid til at restituere sig og lave ting uden deadline, inden de igen skal yde deres bedste. Fordi de har så travlt, er de desuden nødt til hele tiden at skære en masse hjørner, så de fagligt ikke kan stå inde for deres produkt. Det er noget, der psykisk gør utrolig ondt,« siger psykolog Nadja Prætorius.

Ifølge hende ligger årsagen især i, at mange i dag er ansat i enheder, hvor man selv har ansvaret for at løse opgaverne, men hvor man ikke har indflydelse på størrelsen og mængden af opgaver. Det kan for eksempel være hjemmehjælpere, ansatte på specialinstitutioner eller ansatte i kreative fag.

»Problemet er, at folk skal være kreative eller omsorgsgivende hele tiden uden at få et pusterum. Det kan man ikke. Det skaber en ubalance, fordi man bliver tvunget til ensidigt at bruge visse dele af sig selv, mens andre evner fuldstændig overses. Mennesker, der er udsat for sådanne vilkår i længere tid, får de samme symptomer som folk, der har været udsat for tortur. Det vil sige angst, depressioner, hukommelsessvigt og demenslignende tilstande.«

Kun toppen af isbjerget

På Dansk Mentalhygiejne Center, DMC, der er et landsdækkende netværk af læger, psykologer, psykiatere og socialrådgivere, oplever man også flere henvendelser om arbejdsrelaterede problemer. I 1994 handlede det om 18 procent af henvendelserne. I dag er tallet steget til 30 procent.

»Stress og udbrændthed er det hurtigst voksende af de områder, som folk henvender sig med. Vi kan spore, at det handler om, at folk ikke er i balance i deres arbejde, fordi de ikke får lov til at variere mellem nye udfordringer og have tid til at have ro,» siger administrerende direktør Leif Arnesen fra DMC.

»Mange af henvendelserne er fra folk, der hele tiden er blevet tvunget eller opfordret til at ændre arbejdsområde eller indsats, uden at de har været klar til det. Og da danskerne er meget arbejdsomme og flittige, gør de, hvad der forventes af dem. Men de kan ikke gøre det ordentligt, når de ikke har overskud, og det giver en usund utilstrækkelighedsfølelse.«

Kun de færreste tilfælde af dårligt psykisk arbejdsmiljø når frem til statistikkerne i Arbejdsskadestyrelsen. Det skyldes, at sandsynligheden for at få medhold i en erstatningssag er meget lille. Leif Arnesen fra DMC tror derfor, at det kun er toppen af isbjerget, der kommer for dagens lys.

»Det bygger jeg blandt andet på WHO’s prognose. Det er tankevækkende, at det kun er hjerte-karsygdomme, der ligger højere end stress. Og hvem ved, måske ville det også falde, hvis man fik styr på det psykiske arbejdsmiljø,« siger Leif Arnesen.

I sidste uge præsenterede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) Arbejdsmiljørådets prioriteringer om, at der skal gøres en særlig indsats mod det dårlige psykiske arbejdsmiljø. Et strukturudvalg skal nu arbejde videre med, hvordan målet om at reducere antallet af psykiske skader kan reduceres med fem procent. Resultatet fra dette udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter også er repræsenteret, ligger sandsynligvis klar til september.

En af metoderne, der overvejes, er at indføje arbejdsmiljøet som forpligtende aftaler i overenskomsterne, så eventuelle tvister kan afgøres i det fagretlige system.