Moderne ledelse er uduelig

Af Reidar Kogstad

A4’s artikel »Mobning forklædt som management« er rammende læsning. Jeg er aktiv muresvend og faglig engageret som tillidsmand og bestyrelsesmedlem i Murernes fagforening i Nordjylland. Nadja Prætorius’ observationer er superaktuelle, også som beskrivelse af den ledelse og det pres, vi som murersjak arbejder under.

Problemerne opstår, når vi arbejder for de store »smarte« firmaer som akkordsjak, men det er sikkert noget lignende, der gør sig gældende for timelønsarbejdende murere. Vi ser unge håbefulde formænd, som oftest er provisionslønnede og uden mureruddannelse, flygte fra arbejdspladsen, så snart problemerne opstår.

Selv små ting som planlægning er et kæmpe problem for formænd uden indsigt i murerarbejde, derfor står vi med problemer allerede fra et byggeris start. Formanden har ikke tid eller viden til at få disse ting i orden på grund af pres ovenfra om maksimal produktion. Selv indlysende ting som kontrol med selvsyn er erstattet af et digitalkamera, så billeder kan tages til kvalitetskontrol og i sidste instans som bevis i en fagretlig sag om inkompetente håndværkere. Dette, mener ledelsen, er bedre end en saglig kritik af arbejdet på stedet, mens det stadig kan rettes. Det sker under mottoet: Konflikter under udførelsen af et arbejde er tidskrævende og besværlige. De unge svende, der ikke har erfaringen i at sikre sig skriftligt, kommer uvægerligt ud at svømme på den konto, da firmaet har fat i den lange ende i overskuddet på akkorden.

Overskuddet efter et veludført stykke arbejde er efterhånden noget, flere af firmaerne kalkulerer med i opgørelsen af sine byggerier som en ressource for dækning af eventuelle underskud. De skal bare finde den mindste fejl, så kan mange tusinde kroner tilbageholdes.

Så køres en opslidende sag fra vores fagforenings side mod firmaet, men desværre er tendensen i det fagretlige system, at det igen er professionelle domsmænd uden arbejdserfaring og grundigt kendskab til overenskomsterne, der dømmer – det er ren juristeri. Og firmaerne får oftere og oftere medhold ud fra strengt juridiske hensyn, ikke på basis af de faktiske forhold, og der er ingen nåde for den stakkels unge murersvend, der har lavet en regnefejl eller glemt at få ting underskrevet. Retten og pengene i titusind kronersklassen tilfalder firmaerne til dækning af underskud af forventet overskud, og formanden får to ekstra projekter for sin evne til at få pengene hjem. En skrue uden ende.

Så ikke kun fyresedlen bliver brugt som pression. Min personlige ide er, at også det fagretlige systems domsmænd er påvirket af forhold, som Nadja Prætorius beskriver. En frygtelig tanke, der ikke levner et positivt håb for fremtiden og etikken i byggebranchen.