Mobning koster samfundet milliarder

Af | @MichaelBraemer

17.500 ansatte alene i industrien mobbes systematisk, viser en ny undersøgelse. Fagforbund giver stress og opskruet tempo på arbejdsmarkedet skylden for, at mobning rammer op mod 100.000 danske lønmodtagere og hvert år koster samfundet milliarder. Problemet vokser, alligevel er hjælpen til ofrene utilstrækkelig.

06Arbejdsmarkedet er ingen børnehave – det er meget værre. Op mod 100.000 danske lønmodtagere må dagligt tåle en opførsel fra chefers og kollegers side, der er langt hinsides drilleri: De mobbes. Ingen tåler i længden systematiske krænkelser af deres værdighed og personlighed. Men mange får ikke sagt fra i tide og går langsomt, men sikkert i opløsning.
Mobning er et problem i vækst, lyder det fra flere fagforbund med fingeren på pulsen. Men der findes meget få eksakte undersøgelser af mobningens omfang og årsager i Danmark, beklager arbejdspsykolog Anni Høgh fra Arbejdsmiljøinstituttet.

»Vi har i alt for mange år stukket hovedet i busken og ikke villet erkende, at vi ikke opfører os ordentligt over for hinanden på arbejdspladserne,« siger hun.

Underkendt problem

Et større projekt ligger og venter i støbeskeen hos Anni Høgh, der dog må finde sine midler andre steder, da mobning ikke indgår i instituttets øjeblikkelige prioriteringer. Arbejdspsykologen får jævnligt behovet for viden og værktøjer på området, bekræftet af opringninger fra afmægtige mobbeofre, der er gået forgæves til fagforeningen med deres problem. Fagforeningerne ved nemlig heller ikke, hvordan de skal tackle problemet.

En konference om mobning på arbejdsmarkedet den 27. februar på Christiansborg er affødt af samme råb om hjælp fra ofre for mobning. Arrangøren er Socialt Udviklingscenter, en almennyttig forening, der udfører opgaver for socialt sårbare grupper. Centret har været involveret i projekter, der handlede om vold på arbejdspladser, men efterhånden som projekterne skred frem, dukkede der flere og flere spørgsmål op fra medarbejderne om mobning, og hvad man kan gøre mod det. Dem var centret ikke klædt på til at håndtere:

»Det er virkelig et underkendt og underbelyst problem, og det er alle personalegrupper på social- og sundhedsområdet, der rejser problemet: Social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og psykologer. Samtidig står ledelserne famlende og får ikke grebet ind i tide,« siger seniorkonsulent på SUS Dorthe Perlt.

Én er en for meget  

En ny undersøgelse, der er på vej fra Dansk Industri (DI) og CO-Industri, giver for første gang et billede af problemets omfang inden for industrien. Den viser, at mellem tre og fem procent af de 350.000 – op mod 17.500 – industriansatte enten bliver eller er blevet mobbet på deres arbejdsplads. Mobning er i undersøgelsen defineret som en gentagen, personlighedskrænkende behandling, som offeret ikke kan forsvare sig imod. 

Peter Dragsbæk, konsulent i kartellet CO-Industri, finder forholdene uacceptable.
»Med de konsekvenser mobning har, mener jeg, at én er en for meget. Erfaringsmæssigt er mobbeofre i overhængende fare for at ryge permanent ud af arbejdsmarkedet,« siger han.
Undersøgelsen afdækker mobning både mellem kolleger indbyrdes og mellem ledere og ansatte – med overvægt af sidstnævnte forhold.

Arbejdsgiverne har tidligere været tilbøjelige til at bagatellisere problemet, men der er ingen vaklen i DI’s reaktion på undersøgelsen:

»Der ligger en opgave i at få mobning fjernet fra virksomhederne. Og det er ledernes ansvar,« siger chefkonsulent Niels Sejersen fra DI.

I praksis skal de to parter i samarbejde løse problemet. Dansk Industri og CO-Industri har nemlig indgået en aftale om selv at klare sager af denne art på deres område. Derfor er det nu aftalt, at der over de næste to år sættes 7,5 millioner kroner af til uddannelse af tillidsfolk og ledere, så de i virksomhedernes samarbejdsudvalg kan håndtere problemerne med mobning.
 »Det bliver hammer, hammer svært. Det er en hel kultur, der skal forandres, for når der er mobning på en arbejdsplads, så er det også, fordi den er accepteret,« siger Peter Dragsbæk.
Han peger på utryghed, stress og manglende personlige udfordringer som forhold, der udløser mobning på industriens arbejdspladser. Oveni kommer så den såkaldte rovmobning, som oftest  udspringer af mobberens personlige karaktertræk – den bliver man nødt til at tage sig særligt af.

Mobning er som tortur

Danmarks førende forsker i mobning, arbejdspsykolog ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen, der er ansat i BST i Horsens og til daglig beskæftiger sig med konflikter og mobning på arbejdspladser, er ikke overrasket over udbredelsen af mobning i industrien.

»Tallene er lidt højere end dem, jeg selv tidligere har fundet frem til, men det ser jeg som en følge af, at tonen er mere højrøstet på produktionsvirksomheder,« siger hun.

Hendes egne undersøgelser er foretaget blandt 800 lønmodtagere fordelt på en række hospitalsafdelinger, to produktionsvirksomheder og en servicevirksomhed. Projektet pegede på, at mellem to og fire procent – op mod 100.000 – af alle lønmodtagere enten er eller har været udsat for mobning på deres arbejdsplads.

Eva Gemzøe Mikkelsen har også undersøgt 118 danske ofre for mobning og kender derfor de katastrofale menneskelige konsekvenser af fænomenet.

»Det er ikke som almindelig stress, der ikke  på samme måde ødelægger mennesker. Mobning er som tortur: Fundamentalt nedbrydende – det ødelægger liv,« siger hun.  

Det er mobning, når en medarbejder systematisk og over længere tid bliver udsat for nedværdigende eller sårende behandling på arbejdspladsen. For eksempel ved at man uberettiget får frataget arbejdsopgaver eller ansvarsområder, ved at nogen tilbageholder information, som er vigtig for ens arbejde, eller ved at der spredes rygter om én. Mobning er også udstødning fra det sociale fællesskab og konsekvent ignorering af ens meninger og vurderinger. Sårende drillerier og overfusninger hører ligeledes ofte med i billedet af mobning,
40 procent af mobbeofrene i Eva Gemzøe Mikkelsens undersøgelse var blevet mobbet af deres nærmeste leder eller andre overordnede, 14 procent af kolleger, fem procent af underordnede, mens resten – 41 procent – var blevet mobbet af både ledere og kolleger.

Selvtillid og livskvalitet smuldrer

»Mobbede kan ofte reagere med de samme symptomer som mennesker, der har været udsat for katastrofer og krig, og får søvnbesvær og mareridt. Deres selvtillid og livskvalitet smuldrer. Det ender alt for ofte i en menneskelig tragedie, som også kan ødelægge ægteskaber, fordi mobbede ikke længere magter at tage del i familiens daglige liv,« siger eksperten. 

Mobning kan også ødelægge organisationen, påpeger hun. Både mobbede og de, der er vidner til den, mister motivation og arbejdsglæde. Det går ud over effektiviteten og serviceniveauet.

»I en blanding af trods og angst kan både mobbede og vidner til mobning holde vigtig faglig viden tilbage om uhensigtmæssige økonomiske beslutninger eller produktionsfejl. På den måde skaber mobning organisatorisk inkompetence,« forklarer Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun understreger, at mobning typisk – uanset hvem der mobber – finder sted på virksomheder med dårlig ledelse, hvad enten den er autoritær eller konfliktsky. Og at problemet under alle omstændigheder er et ledelsesmæssigt ansvar.

»Mobning kan ikke eksistere i længere tid, hvis ledelsen interesserer sig for arbejdsmiljøet,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun opfordrer blandt andre fagbevægelsen til at tage initiativ til en mere systematisk kortlægning af problemet, som hun frygter, vil blive mere udbredt i disse år. Ingen af de undersøgelser, der foreløbig er foretaget på dansk grund, er repræsentative for det samlede arbejdsmarked.

For lidt hjælp at få

Erfaringsmæssigt går mange mobbede over langtidssygemelding til arbejdsløshed og førtidspension, og Eva Gemzøe Mikkelsen har svært ved at forstå, at Arbejdsskadestyrelsen handler efter et så forældet syn på arbejdsskader, at de alvorlige følger af mobning ikke kan anerkendes som arbejdsskade.

»Ideelt set skal mobbede tilbage på arbejdsmarkedet, men kendsgerningen er jo, at det kræver utrolig meget, og at der ikke er tilstrækkelig hjælp at få. Prisen på en rehabilitering ville ellers klart opveje de udgifter, der er forbundet med permanent udstødning af arbejdsmarkedet – for slet ikke at tale om den chance, den mobbede ville få for at genvinde et værdigt liv,« siger hun.
Forsøget med rehabilitering bliver i øjeblikket forsøgt af HK Århus, der er et halvt år henne i et toårigt projekt, der skal genopbygge 16 mobningsramte medlemmer fra bunden. Målet er at sluse dem ud i varige job, når de har fået selvtilliden og livskvaliteten tilbage.

Projektet er endnu ikke så fremskredent, at projektlederen, faglig konsulent i HK/Handel i Århus, Inger Lise Eriksen-Jensen, vil drage nogle konklusioner. Men hun ser positivt på det videre forløb og fremhæver nødvendigheden af indsatsen.

»Den deltager, der har været længst uden for arbejdsmarkedet – syv år – sagde forleden: Bare jeg havde fået den behandling for syv år siden, så havde jeg været et andet sted nu. Det understreger for mig, at vi skal gøre noget og ikke bare finde os i, at mennesker bliver mobbet ud af arbejdsmarkedet,« siger hun. 

Hun synes, at pengene – 4,5 millioner kroner betalt af Koordinationsudvalget for den forebyggende Arbejdsmarkedsindsats i Århus samt Sygekassernes Helsefond – er givet godt ud.
Forbundet har foretaget en undersøgelse af 45 mobningsramte medlemmer og regnet ud, at de indtil videre har kostet samfundet 14,5 millioner kroner i sygedagpenge, dagpenge, revalidering og bistand. Dertil kommer arbejdspladsernes udgifter. I et andet regnestykke baseret på bare én procent mobningsramte i arbejdsstyrken har HK Århus regnet sig frem til en årlig udgift for det offentlige på 3,7 milliarder kroner.  

Turbotempo og nedskæringer

Inger Lise Eriksen-Jensen har beskæftiget sig med arbejdsmiljø i HK/Handel i Århus i 14 år og fik i begyndelsen én henvendelse om mobning ugentligt. I dag sker det dagligt.

»Det skyldes et opskruet tempo, der ikke giver plads til mennesker. Bundlinjerne tæller mere end ansattes trivsel i virksomhederne,« mener den faglige konsulent.

Hun tror og håber på, at det kan lykkes at overbevise arbejdsgiverne om tingenes rette sammenhæng: At bedre bundlinjer går hånd i hånd med trivsel.

At opskruet tempo går ud over det psykiske arbejdsmiljø nikker man genkendende til i Forbundet af Offentlig Ansatte (FOA), hvis medlemmer har været ramt af nedskæringer.

»Vi hører måske ikke decideret om mobning, men vi ender tit med at tale om voksende samarbejdsproblemer og konflikter, når vi er ude til fyraftensmøder hos for eksempel social- og sundhedspersonale eller køkkenpersonale. Problemerne er mere nuanceret end bare mobning. Derfor forsøger vi at klæde lokalafdelinger og tillidsvalgte bedre på til at klare de voksende problemer med det psykiske arbejdsmiljø,« siger konsulent i FOA’s faglige sekretariat Charlotte Bredal.  

HK anerkendes af alle som faglige pionerer i indsatsen mod mobning. Blandt forbundets indsatser på området hører gratis psykologhjælp til ofre for mobning og en velbesøgt hjemmeside, www.voksenmobning.dk, med rådgivning om problemet.