Ministeriernes ansatte forbereder sig på magtskifte

Af

De ansatte i ministerierne er for længe siden begyndt at forbedrede sig på en tid uden VK ved magten, mener flere eksperter. Formanden for de offentlige chefer i DJØF understreger, at embedsværket altid kun er til låns.

NYE TIDER Selv om det endnu er uvist, hvornår danskerne skal til valgurnerne, er embedsmændene i ministerierne for længst begyndt at forberede sig på et magtskifte. Der lægges skuffeplaner, som er klar til at blive hevet frem, hvis Socialdemokraterne skulle vinde valget, højtstående embedsfolk overvejer nøje deres fremtid efter 10 år med VK-regeringen ved magten, og embedsværket er ekstra påpasseligt med ikke at være partisk.

I det hele taget har det forestående valg sat sit præg på Slotsholmen og ministerierne, lyder meldingen fra embedsfolk og forvaltningseksperter, som Ugebrevet A4 har talt med både til citat og uden for citat. 

»Udfordringen er, at der ikke er udskrevet valg, og at der derfor skal være en helt almindelig ministerbetjening. Men valgkampen er jo reelt gået i gang, så det er en lidt underlig situation, hvor vi, der arbejder i ministerierne, skal gebærde os meget forsigtigt,« siger formanden for offentlige chefer i fagforbundet DJØF, Per Hansen, der til daglig er afdelingschef i Undervisningsministeriet.

»Man kan sige, at muligheden for et magtskifte øger embedsværkets opmærksomhed på, at der kan være nogle andre, som man skal betjene. Det er meget sundt, at vi er fuldt opmærksomme på den mulighed.«

Ifølge Peter Mose, der for nyligt sammen med Susanne Hegelund udgav bogen ’Javel, hr. minister’ om det danske embedsapparat, har valget også sat sit tydelige præg på de daglige rutiner i ministerierne.

»Ministerbetjeningen bliver mere forsigtig, og embedsmændene orienterer sig mere og mere mod oppositionens politik og planer. Der læses op på lektien, laves skuffeplaner og gøres klar til, at magten måske skifter hænder,« siger han.

Følger oppositionen

Peter Mose fortæller som eksempel, at da Socialdemokraterne og SF præsenterede deres udspil til økonomiske reformer af velfærdsstaten – Fair Løsning – var der et pænt opbud af repræsentanter fra Finansministeriet tilstede ved pressemødet.

I første omgang sad de med til pressemødet, så de havde styr på fakta og kunne gå hjem og forberede notater, der gjorde det muligt for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) at kritisere Fair Løsning sønder og sammen. Men ifølge Peter Mose var embedsfolkenes interesse for planen også stor, fordi de vil vide, hvad deres eventuelle kommende ministre vil have fokus på.

»Det er det ganske vidunderlige ved det danske system. Embedsmænd- og kvinder gør sig klar, så de kan servicere et nyt ministerhold fra dag ét og undgå spildtid,« siger Peter Mose.

Som kontrast til det danske system nævner Peter Mose USA, hvor der bruges enorme ressourcer på at udskifte embedsfolk, når en ny mand indtager Det Hvide Hus. 

Ikke overraskende har formand for de offentlige chefer i DJØF Per Hansen også kun ros til overs for den danske model.

»Det er sundt og godt, at det ikke går i glemmebogen, at embedsværket kun er til låns, og de ansatte i ministerierne skal være klar til at betjene en anden minister med en anden partifarve fra den ene dag til den anden,« siger han.

Misbrug af embedsmænd

På det seneste har der imidlertid været en del debat om embedsapparatets uafhængighed. Debatten begyndte, fordi der ifølge bogen ’Javel, hr. minister’ skulle findes en ’dødsliste’ over topembedsmænd, som Socialdemokraterne ikke bryder sig om eller stoler på.

Imidlertid har politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) klart afvist, at der skulle findes sådan en liste. Senere har han over for Berlingske dog indrømmet en vis skepsis over for dele af embedsværket.

I sig selv er der ikke noget nyt i, at oppositionen er skeptisk over for de ansatte i ministerierne. Tilbage i 2001 beskyldte daværende formand for Venstre Anders Fogh Rasmussen således embedsværket for at arbejde partipolitisk for Socialdemokraterne, der dengang var i regering.

»Jeg kan sige klart, at Venstre ikke længere stoler på de vurderinger, der kommer fra Finansministeriet. Vi betragter ministeriets vurdering af oppositionens politik som ren socialdemokratisk partipropaganda,« sagde Anders Fogh Rasmussen dengang.

Den megen debat om dødslister og embedsværkets uafhængighed påvirker selvfølgelig også de ansatte i ministerierne, siger formand for offentlige chefer i DJØF Per Hansen.

»Selv om vi nu er blevet beroliget med, at der ikke findes en dødsliste, så er det da dybt ubehageligt. Det er noget, som vi har meget fokus på,« siger han.

Forsigtighed kræves

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen, der har skrevet flere bøger om centraladministrationen, mener også, at muligheden for et regeringsskifte har sat gang i spekulationerne på Slotsholmen, hvor mange ministerier har til huse.

»Jeg tror, der må være en del embedsmænd, der tænker over, hvordan et regeringsskifte vil påvirke deres egen karriere. Og jeg kan sagtens forestille mig, at der er en del ledende embedsmænd, der er på udkig efter en anden karriere nu,« siger han.

Det skyldes også, at en topstilling i centraladministrationen i langt mindre grad end tidligere er en livtidsstilling, mener Tim Knudsen. Ifølge en undersøgelse foretaget af professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet, var den gennemsnitlige ansættelsestid for en departementschef 17 år i 1950’erne, mens den siden 1990 har været otte år.

Ifølge bestyrelsesformanden i Danmarks Radio Michael Christiansen, der har arbejdet mere end 20 år i centraladministrationen – senest som departementschef i Forsvarsministeriet – er det også kendetegnende, at alle bliver lidt mere forsigtige, når et valg nærmer sig.

»Jo mere tilspidset situationen bliver, desto mere skal man som embedsmand træde tilbage. Men jeg har aldrig oplevet, at der har været nogle politikere eller embedsmænd, der har været i tvivl herom,« siger Michael Christiansen, som dog samtidig understreger, at det efterhånden er en del år siden, at han har haft sin daglige gang på Slotsholmen.

Beskrivelsen synes dog at stemme fint overens med de overvejelser, som embedsværket gør sig i disse dage ifølge formanden for de offentlige chefer i DJØF Per Hansen.

»Som embedsmænd skal vi holde øje med, at vores genbrugsværdi bevares. Det skal enhver embedsmand have skærpet opmærksomhed på op til et valg,« siger han.

Banebrydende idéer mangler

Den øgede forsigtighed fra embedsværkets side kan i sidste ende vise sig at blive problematisk for regeringen, som særligt op til et valg – og især efter 10 år ved magten – har brug for at bevise, at man stadig kan tænke nyt, mener forfatter Peter Mose. 

»Når ministerholdet ikke sprudler, og embedsmændene trækker sig tilbage, hvem er det så, der skal komme op med de nye idéer,« spørger han.

Ifølge professor Tim Knudsen kan den manglende fremdrift dog lige så meget handle om, at enkelte ministre ikke er specielt godt hjemme i deres ressort.

»Flere af de seneste ministerudnævnelser handler mere om, at der skal føres valgkamp end om politik. Nyudnævnelserne er markante politikere, der kan slå i bolledejen, men som ikke nødvendigvis er specielt meget hjemme i deres fagområde. Alt andet lige må det gøre situationen sværere for embedsfolkene, der kan blive i tvivl om, hvilken politik der skal føres,« siger han.

Tim Knudsen mener, at det især slår igennem i forhold til den økonomiske politik, hvor man befinder sig i et tomrum, som det kan være svært for embedsværket at manøvrere i.

Lugtede af lig i ministeriet

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), der første gang havde et embedsapparat til sin service for 29 år siden, oplever dog ikke, at de ansatte i hans ministerium har taget forskud på begivenhedernes gang.

»Danske embedsmænd er helt på det rene med, at det hele ikke kan sættes i stå, fordi der potentielt kan komme en ny minister. Jeg ville også blive lidt stram i betrækket, hvis jeg mærkede, at nogen kiggede ud af vinduet og sad og tænkte på fremtiden, når vi har møder. Det ville være helt uhørt,« siger han.

Selv om Bertel Haarder ikke selv har oplevet, at embedsværket har vendt ham ryggen, har han dog hørt om andre ministre, for hvem det er sket. Han fortæller, at den tidligere centrumdemokrat og teknologi- og forskningsminister Svend Bergstein, der blev landskendt som militærekspert på tv under Golfkrigen i 1991, efter at have mistet sin ministerpost i 1994 skulle have sagt:

»Jeg synes jo nok, at der lugtede af lig i ministeriet. Jeg anede bare ikke, at det var mig, der var liget.«