Ministerier svinger guldkortet som aldrig før

Af

Mens regeringen sparer overalt i det offentlige, bruger ministerierne flere og flere millioner på repræsentation. Alene sidste år steg udgifterne til danskvand, sandwich, blomster og gaver med hele 12 procent. Opsigtsvækkende, siger flere eksperter.

A LA CARTE Ministeriernes embedsmænd spiser og drikker en stadig større del af statens budget op. Statens departementer bruger nu i snit 200.000 kroner om dagen på at bespise eksterne samarbejdspartnere, drikke mødekaffe og sende blomster til receptioner. Udgifterne til repræsentation i ministerierne steg fire gange så meget som de statslige udgifter generelt fra 2007 til 2008.

Samlet set steg udgifterne til ministeriernes repræsentation fra 36,9 millioner kroner i år 2007 til 41 millioner kroner i 2008. Dermed er udgifterne steget med 12 procent - eller 4,1 millioner kroner – på ét år. Det viser en beregning, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra statsregnskabet.

Stigningen påkalder sig opmærksomhed fra flere eksperter. Lektor i offentlig administration på Roskilde Universitetscenter, Birgitte Poulsen, finder det øgede forbrug problematisk:

»Det er meget påfaldende, at der er nogle af ministerierne, som har en stigning i udgifterne til repræsentationskontoen på mere end 50 procent. Man bør se nærmere på, hvad det skyldes, for det må betegnes som en voldsom stigning på bare ét år,« siger Birgitte Poulsen.

Også professor i økonomi på Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, mener, at der er tale om en »stor stigning«: »Uanset hvad niveauet er, så er det en markant stigning,« siger han.

Topscorerne i ekstraforbrug er Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Kirkeministeriet, hvor udgifterne til repræsentation er næsten fordoblet. I den anden ende af skalaen ligger Videnskabsministeriet, der har sparet næsten halvdelen af repræsentationsudgifterne væk. I alt er udgifterne til repræsentation steget i 10 ud af 18 ministerier.

Forbruget er steget, uden hverken ministerier, Rigsrevision eller politikere har bemærket det. Hos Socialdemokraternes finansordfører vækker det forargelse:

»Det virker voldsomt. Det er klart, at der må være nogle departementschefer og ministre, der sidder med et forklaringsproblem. Denne regering har haft en finanspolitik, hvor kernen var at holde de statslige udgifter i spændetrøje, og nu viser det sig, at departementerne beriger sig selv med udgiftsstigninger, der er tre-fire gange større end stigningen i resten af statens udgifter,« siger Morten Bødskov (S).

De konservatives finansordfører, Mike Legarth, ser mere roligt på udviklingen.

»Det er klart, at staten skal være mådeholden med repræsentationen - men på den anden side skal man også passe på, at det ikke bliver så religiøst, at man ikke kan byde folk på kaffe og en ostemad til et møde,« siger Mike Legarth (K), der ikke vil kommentere konkret på den udvikling i udgifterne, Ugebrevet A4 præsenterer.

Men den øgede brug af repræsentationskontoen er værd at bemærke, mener lektor i offentlig administration på Roskilde Universitetscenter, Birgitte Poulsen:

»Traditionelt har der været stor selvkontrol i statsforvaltningen. Men det er interessant, at der er en stigning i repræsentationen Det kan rejse tvivl om, hvorvidt regeringens nærmeste ansatte har den samme respekt for de offentlige midler, som de prædiker for andre dele af den offentlige forvaltning,« siger Birgitte Poulsen fra RUC, der dog samtidig åbner for, at »det kan også være et sammenfald af omstændigheder, der er årsag til stigningen.«

Alt fra vinbar til mødekaffe

Den største stigning finder man i Kirkeministeriet, hvor repræsentationsforbruget er mere end fordoblet - fra 400.000 kroner til knap en million kroner på bare ét år. Ifølge ministeriets økonomichef er årsagen »særlige omkostninger« i 2008.

»Dels har vi afholdt en konference om folkekirkens fremtid, der kostede cirka 300.000 kroner, og dels har ministeren holdt en middag i forbindelse med indsættelse af den nye biskop i Roskilde, hvilket kostede cirka 100.000 kroner,« siger økonomichef i Kirkeministeriet Klaus Kerrn-Jespersen.

Mens Kirkeministeriet har haft store enkeltstående udgifter på repræsentationskontoen sidste år, viser bilagene i Justitsministeriet ikke større konferenceposter.

Dykker man ned i de udgifter, departementerne har til repræsentation, viser en aktindsigt hos Justitsministeriet, at der i 2008 blandt andet er brugt 8.000 kroner på frugt fra ISS i maj, 11.072 kroner på den franske gourmet­restaurant Le Sommelier i Bredgade i juni, 76 kroner på servering ved en personalesamtale i februar og 105 kroner på chokolade i forbindelse med Nævnsmøder i september. Ifølge statsregnskabet brugte Justitsministeriet 1 million kroner på repræsentation i 2008 mod 700.000 kroner i 2007.

I Udenrigsministeriet, der i 2008 brugte mere end 22 millioner kroner på repræsentation, er det heller ikke de store enkeltposter, der skaffer ministeriet en stigning i udgifterne på 17 procent – svarende til over tre millioner kroner.

»Der er så mange forskellige små-regninger fra både Udenrigsministeriet i København og vores godt 100 repræsentationer over hele verden, at vi ikke kan gå ind og analysere hver enkelt for at finde ud af, hvorfor der bruges mere eller mindre fra ét år til et andet,« siger Thure Christensen, souschef i Udenrigsministeriets økonomikontor, og tilføjer, at repræsentationsbilagene mindst består af 10.000 poster.

Derimod forklarer han, at øget mødeaktivitet får udgifterne til at vokse.

»Kerneopgaven i diplomatiet er at gå ud og skabe et netværk. Udgifter til repræsentation svinger jo. Nogen steder i verden koster det f.eks. mere at spise ude end andre, så alt efter aktivitetsniveauet, vil udgifterne til repræsentation variere fra år til år,« forklarer Thure Christiansen, souschef i økonomikontoret i Udenrigsministeriet.

Staten forkæler ikke

Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, ligger udgiftsposterne helt i tråd med det, der er hele pointen med at have en repræsentationskonto. Han forklarer, at ministerierne har repræsentationsudgifter af flere årsager:

  • Alle ministerier har et fast samspil med øvrige myndigheder og interesseorganisationer. Når man mødes, er der brug for en vis repræsentation.
  • Enkelte ministerier, eksempelvis Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Kulturministeriet, har brug for en vis synlighed. Det kan repræsentation bidrage til.

Dertil kommer en mere klassisk form for repræsentation, forklarer professor Jørgen Grønnegård Christensen:

»Man har brug for at fejre ledelsen eller de ansatte, og det er min fornemmelse, at det har større betydning i dag end det havde i departementerne for 25 år siden.«

Repræsentationen er ofte beskeden. Den kan bestå af, at der bydes på en kop kaffe eller en sandwich, når embedsværket eller ministeren afholder møder.

David Dreyer Lassen, professor i økonomi på Københavns Universitet, mener ikke, at statens repræsentation virker ekstravagant på baggrund af de tal, som Ugebrevet A4 præsenterer for ham.

»Det er ikke mit indtryk, at de ansatte i staten bliver forkælet voldsomt. Hvis man holder et møde, kan man jo altid diskutere, om der skal være en croissant og en kop kaffe. Men sådan er det altså i dag. Ligesom man i øvrigt ville gøre hos en privat virksomhed,« siger han og tilføjer:

»Det er en billig måde at gøre folk lidt tilfredse på. Det er dansk mødekultur, at man putter noget i hovedet, når man holder møder, og derfor har man en forventning om, at der serveres lidt. Det kan jo også blive for surt, hvis man ikke kan byde folk en sodavand.«

Mere aktivitet, flere udgifter

Kulturministeriet er et af de departementer, der faktisk har brugt færre penge i perioden fra 2007 til 2008 – ministeriets repræsentationsforbrug beløb sig til 1,2 millioner kroner i 2008, hvilket er 200.000 kroner mindre end året før.

Ministeriet forklarer, at de penge, der er afsat til repræsentation, blandt andet er brugt på møder med deltagelse af eksterne samarbejdspartnere, hvor der serveres kaffe eller frokost leveret af ministeriets egen kantine. Desuden er der i sjældne tilfælde brugt penge på restauranter, blomster og kranse til eksterne samarbejdspartnere og jubilæumsgaver, der maksimalt må koste 200-300 kroner.

At ministeriet har brugt færre penge i 2008 skyldes ikke sparetrang, men »formentligt, at den nye kulturminister har haft færre rejseaktiviteter og deraf følgende repræsentationsudgifter i sidste halvdel af 2008, end den tidligere kulturminister havde i 2007,« forklarer administrationschef Jane Padde i Kulturministeriet.

Blandt de ministerier, der har øget udgifterne til repræsentation i 2008, er det gængse svar: Flere aktiviteter, flere udgifter.

Selv om Finansministeriets embedsværk har haft travlt med at overvåge væksten i de statslige udgifter generelt, holder man ikke øje med statens interne udgifter til repræsentation.

»Vi har rammestyring, hvor man ved budgetplanlægningen fastsætter en økonomisk ramme for ministerierne. Det er et almindeligt princip, at man får en bevilling, og inden for rammerne af den må man selv administrere, om man vil bruge flere eller færre penge på repræsentation,« siger afdelingschefen i Finansministeriet, Mogens Pedersen, og tilføjer:

»Hvis et ministerium beder om flere penge ved budgetplanlægningen, kan vi så analysere enkelte udgiftsposter og diskutere, om der er brug for at omprioritere nogle udgifter.«

Han mener, at det ville være »ekstremt gammeldags«, hvis Finansministeriet skulle holde øje med de enkelte udgiftsposter for hvert ministerieområde. Desuden mener han ikke, at der er noget, der tyder på, at de samlede udgifter til repræsentation stiger år for år.

»Forklaringen på, at repræsentationsudgifterne som helhed stiger, er, at Udenrigsministeriet har brugt flere penge på repræsentation. Og det skyldes formodentlig flere møder og aktiviteter,« tilføjer Mogens Pedersen.

Hos Rigsrevisionen, der i sidste ende er den institution, der vurderer statens regnskab, har man ikke på noget tidspunkt iværksat undersøgelser af statens repræsentationsudgifter samlet set. Rigsrevisionen foretager stikprøver hos de enkelte myndigheder, hvor repræsentationsomkostningerne kan være ét af de områder, som revisionen ser nærmere på.

»Vi vil blandt andet kigge på omfanget. Hvis det ser fornuftigt ud, så gennemgår vi ikke hele området, men udtager kun enkelte bilag. Vi laver også regnskabsanalyser, hvor vi sammenligner forskellige udgifter med året før. Men hvis det hvert år stiger lidt, så kan man godt opbygge et vist niveau, uden det bliver opdaget,« siger økonomichef i Rigsrevisionen, Bo Brabrand, der understreger, at den enkelte institutions ledelse har ansvar for sin egen økonomi og måden at forvalte budgettet på.

Når katten er ude

Tim Knudsen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, mener at stigningen i udgifterne måske netop kan skyldes, at kontrollen er svækket.

»Man har lavet nogle bevillingssystemer, der giver større frihed til institutionerne. Frem til 1980’erne havde man en meget nidkær kontrol, men det blev altså også ufatteligt småligt. Siden har man løsnet det, men så er problemet, at institutionerne i høj grad styrer selv - og det er folk sjældent gode til, hvis der ingen kontrol er,« siger Tim Knudsen.

Generelt vurderer alle de forvaltningseksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, at der i forvaltningen traditionelt har været en ånd af mådehold med skatteborgernes penge. Men eksperterne peger også på, at denne ånd kan ændre sig, hvis kulturen blandt ministrene ændres.

»Denne regering har siddet så længe, at pengene sidder lidt løsere. Den er præget af et luksus-gen, som jo blandt andet er kommet til udtryk i form af for eksempel Bendt Bendtsens jagter,« siger Tim Knudsen.

Også lektor i offentlig administration på RUC, Birgitte Poulsen, mener, at stigningen i udgifterne til repræsentation bør mane til eftertanke i forvaltningen:

»Man kan godt have tillid til statsadministrationen i Danmark. Men derfor kan den her stigning i repræsentationsudgifterne godt være udtryk for en ændring i forvaltningskulturen. Hidtil har der i forvaltningen været en ånd om, at man sparede, hvad man kunne, når det kom til skatteborgernes penge. Men det kan jo have ændret sig. Særligt, hvis man ikke føler, der er nogen, som kigger forbruget efter i kortene,« siger Birgitte Poulsen og tilføjer: »Man bør se på, om stigningen skyldes, at man bruger pengene mere løssluppent end hidtil, eller om der har været særlige udgiftsposter i 2008.«

Socialdemokraternes finansordfører vil nu bede om en redegørelse fra Finansministeriet for omfanget af statens repræsentationsforbrug.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

NOTE Denne version er ændret i forhold til den, der oprindeligt blev publiceret på hjemmeside. I den første version optrådte der forkerte tal fra Sundhedsministeriet.