Ministeren melder pas i spil om bygningsarbejderes kort

Af | @MichaelBraemer

Trods massivt krav fra både lønmodtagere og arbejdsgivere i byggeriet om et kompetencekort, der skal højne den skrantende sikkerhed i branchen, støder ideen på blank afvisning fra beskæftigelsesministeren. Hun frygter, at EU vil tolke det som begrænsning af udenlandske arbejdere i Danmark. I mangel på lovgivning tager brancher og virksomheder nu sagen i egen hånd.

DØD OG ULYKKE Entreprenørfirmaet Hoffmann i Glostrup har her i foråret haft alle sine ansatte på skolebænken for at lære om arbejdsmiljø. Medarbejderne er efter veloverstået prøve blevet udstyret med et arbejdsmiljøkørekort som bevis for, at de ved, hvilke regler de skal overholde på en arbejdsplads, hvor sikkerheden er i højsædet.

Bygge- og anlægsområdet er et højrisikoområde, hvad angår arbejdsulykker. Og alt for mange ulykker er dødelige. Derfor kan branchen ikke gøre nok for at højne sikkerheden på arbejdspladserne, mener afdelingschef i Hoffmann, Palle Priska.

»Det er fokus, fokus og fokus. Vi kan slet ikke være omhyggelige nok med arbejdsmiljøet og hellere være for gode end det modsatte. Jeg kan acceptere meget, men ikke at køre hjem til en pårørende og fortælle, at vedkommendes bedre halvdel ikke kommer hjem,« siger han.

Derfor vil virksomheden ikke acceptere, at medarbejdere bryder sikkerhedsreglerne. Det vil give et klip i det nyerhvervede kort, og efter tre klip er man ude af Hoffmann. Som i trafikken vil der være forseelser, der er så grelle, at kortet ryger allerede første gang,« fortæller afdelingschefen.

Med sit arbejdsmiljøkørekort har Hoffmann virkeliggjort det, som både lønmodtagere og arbejdsgivere inden for byggeriet ønsker som en lovpligtig ordning. Som et af forslagene lyder i LO-fagbevægelsens netop præsenterede bud på en fremadrettet forebyggelsesindsats på arbejdsmiljøområdet, »Flere hænder gennem forebyggelse«:

»Der skal indføres lovgivningskrav om, at ansatte og selvstændige inden for bygge- og anlægsbranchen skal have et kompetencekort (id-kort med dokumentation for erhvervede arbejdsmiljøkompetencer), der dokumenterer, at de har en grundlæggende viden om sikkerhed og sundhed, ligesom det af kortet fremgår, hvilke arbejdsmiljøfaglige uddannelser, herunder certifikater, de er i besiddelse af.«

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er helt på samme linje:

»Det vil øge sikkerheden, at de ansatte - inden de kommer ind - har en form for træning, som gør, at de kan bevæge sig sikkert på byggepladsen. Der vil være en indledende investering i at sætte et system op, men derefter vil det ikke være dyrt. Og for den enkelte byggeplads vil der være en besparelse i at sikre, at bygningsarbejdere ikke opfører sig uansvarligt,« siger miljøkonsulent i Dansk Byggeri, Anne Karlslund.

Plads til store forbedringer

Tallene taler deres tydelige sprog om, at der er masser at komme efter på området. Ifølge Arbejdstilsynet skete der sidste år 2.854 arbejdsulykker på byggepladser. Det er det højeste antal ulykker i seks år.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), som er en samarbejdsorganisation for syv LO-forbund på byggeområdet, har lavet beregninger på data fra Arbejdstilsynet, som viser, at arbejdsulykker især rammer udenlandsk arbejdskraft, som kommer ind på danske byggepladser uden kendskab til danske regler og arbejdspladskultur.

I årene 2007-2009 ramte seks ud af i alt 33 dødsulykker i byggeriet udenlandske statsborgere. BAT skønner, at udenlandske statsborgere i bygge- og anlægsbranchen har omkring 50 procent større risiko for at blive ramt af en arbejdsbetinget dødsulykke end deres danske kolleger i samme branche. I det hele taget ses en overhyppighed af ulykker for udenlandsk arbejdskraft i byggeriet.

Nordisk Ministerråd præsenterede i foråret et projekt, der havde sat lup på, hvordan rekruttering af udenlandsk arbejdskraft kan forbedres, så social dumping forebygges og tilbud om gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø i bred forstand kan bruges til at tiltrække arbejdskraft.                

Ministerrådets rapport peger på store udfordringer særligt i forhold til midlertidigt ansat udenlandsk arbejdskraft og udstationerede arbejdstagere, som findes i stort tal i byggeriet. Blandt de problemer som nævnes er manglende kendskab til nordiske standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed hos de udenlandske arbejdstagere eller accept af dårligere og farlige vilkår på grund af lavere forventninger.

Oplagt idé

På den baggrund er ideen om et kompetencekort oplagt, og den er da heller ikke ny. Med inspiration fra blandt andre Irland, Finland, Norge og Storbritannien opstod den allerede for nogle år siden hos byggeriets parter, da daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bad parterne sætte sig sammen og komme med ideer til, hvordan sikkerheden på bygge- og anlægsområdet kunne forbedres.

Men først Arbejdstilsynet, som fandt parternes forslag for ukonkret, og derefter nuværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har sat hælene i. Beskæftigelsesministeren har begrundet sin modstand med den skepsis, EU-kommissionen har givet udtryk for, da den blev bedt om at vurdere det danske forslag.

Kommissionen mener, der er risiko for, at man kommer til at overtræde EU-regler ved at pålægge udenlandske arbejdstagere en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse og dermed begrænse tjenesteydelsers frie bevægelighed.

Malerforbundets formand, Jørn-Erik Nielsen, der er formand for BAT’s miljøudvalg, har imidlertid også læst papirerne fra EU og hæftet sig ved andre ting. Nemlig at EU-kommissionen selv påpeger det meget alvorlige problem med mange ulykker på byggepladserne i EU. 

Antallet af dødsulykker i den europæiske bygge- og anlægssektor er næsten 2,5 gange højere end gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet, og antallet af ulykker der medfører mere end tre dages arbejdsfravær er dobbelt så højt.

EU-kommissionen opfordrer derfor til mere uddannelse på byggepladser og fremhæver netop det irske safe pass-system, der har inspireret de danske parter, som et eksempel til efterfølgelse. Kommissionen gør også opmærksom på, at den støtter uddannelsesinitiativer som det danske forslag til en sikkerhedsuddannelse, så længe initiativet gennemføres på nationalt niveau – det vil sige for dem, der er bosat i Danmark og beskæftigede i virksomheder, som er fast etablerede i Danmark.

»Der er intet i vejen for, at vi laver et kompetencekort i Danmark, som gælder danske arbejdere og danske virksomheder. Vi skal jo begynde et sted,« mener Jørn-Erik Nielsen.

Udviklingen er uundgåelig

Han har imidlertid opgivet at få den nuværende regering med på ideen, men understreger, at kompetencekortene vil vinde frem under alle omstændigheder.

»Vi har så sent som i denne uge aftalt med danske malermestre, at vi nedsætter et udvalg og nu går i gang med at lave et sådant kompetencekort i vores branche. Det vil lige så langsomt vinde frem, uanset om Inger Støjberg vil gå med til det eller ej,« siger han.

Udviklingen er også på vej på europæisk plan, påpeger Jørn-Erik Nielsen, der er formand for arbejdsmiljøudvalget for alle faggrupper inden for den europæiske bygge- og anlægsbranche.

»Vi er enige om at arbejde for kompetencekort. Det har vi også talt med vores arbejdsgivere om, og de er heller ikke afvisende. Jeg tror, det kommer den vej, før vi får taget os sammen i Danmark til en landsdækkende ordning,« mener han.

Om det bliver tilfældet vil tilsyneladende afhænge af det forestående danske folketingsvalg. Kompetencekortet bliver nemlig til virkelighed på den anden side af folketingsvalget, hvis Socialdemokraterne kommer til magten, lover partiets arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen.

Han mener, at EU-kommissionen har læst det danske forslag, som Fanden læser Biblen. Den har ikke bemærket, at der ikke stilles krav om uddannelse, hvis man kan dokumentere, at man har arbejdet inden for byggefag i fem år. Og heller ikke skal have kompetencekort, hvis man kommer til en byggeplads for at lave midlertidigt arbejde, hvis bare man er ifølge med én, der har et kort, påpeger Lennart Damsbo-Andersen.

»Jeg mener, at ministeren burde tage sagen op med kommissionen igen. Det er også interessant, hvad der eventuelt kunne ændres i forslaget for at man kunne få ordningen godkendt. Men den diskussion vil ministeren heller ikke ind i,« konstaterer han.

Ligesom andre undrer Lennart Damsbo-Andersen sig også over, at EU-kommissionen skulle være imod en ordning, som uden problemer har fungeret i Irland siden 2001.

»Ingen har godkendt den irske model. Den er bare blevet gennemført. Det kunne man også gøre i Danmark. Det ville kun være, hvis nogen rejste en sag, at man ville løbe ind i risikoen for at blive underkendt,« mener han.

Misforhold

Uden at være inde i den konkrete sag mener specialist i EU-ret Peter Vesterdorf, at det tilsyneladende misforhold mellem, hvad der er tilladt for Danmark og Irland, kan skyldes, at den irske ordning holder sig til ansatte på indenlandske virksomheder, mens det danske forslag vil inddrage udenlandske tjenesteydere og deres ansatte.

»Mit gode råd er at kigge nøje på den irske model og så kopiere den,« siger han.

Ugebrevet A4 ville gerne have talt med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om, hvorfor hun ikke er indstillet på at gå videre med ideen om et kompetencekort i byggeriet, når det bakkes så massivt op af begge parter i branchen. Og hvorfor Danmark skal holde sig tilbage, når andre EU-lande har haft held med at gennemføre ordninger, som højner arbejdsmiljøbevidstheden på byggepladser. Hun har imidlertid ikke haft tid og henviser til sine svar på lignende spørgsmål i et samråd i Folketinget i maj.

Her afviste Inger Støjberg muligheden for en ren national ordning, der ikke omfatter udenlandske tjenesteydere og deres ansatte. Det skete med den begrundelse, at en sådan ordning ifølge Arbejdstilsynets vurdering ikke i noget større omfang vil nedbringe omfanget af arbejdsulykker. Det ville være at skyde gråspurve med kanoner, argumenterede hun.

Inger Støjberg kunne på samrådet ikke give noget svar på, hvorfor Irland og andre EU-lande kan gøre, hvad Danmark ikke må.

»EU-Kommissionen har tidligere sagt, at den støtter det irske uddannelsesinitiativ, men jeg skal ikke kunne sige, om den støtter den irske id-ordning som helhed,« sagde hun.

I entreprenørvirksomheden Hoffmann vil Palle Priska gerne holde sig uden for det politiske i spørgsmålet. Men han er fuldt bevidst om, at virksomheden ifølge udmeldingen fra EU kan løbe ind i problemer, når den i løbet af efteråret går i gang med arbejdet for at få virksomhedens underleverandører til at leve op til de sikkerhedskrav, som virksomheden har fastsat.

»Vi kan godt mærke, at når der er udenlandsk arbejdskraft på pladsen, så er det anderledes regler, der gælder. Men uanset om man kommer fra Tyskland eller Polen, så er man nødt til at følge reglerne. Det er jo som hastighedsgrænserne på motorvejen – man kan ikke tage sine egne hjemmefra med til Danmark. Kommer man hertil, er man nødt til at indordne sig under de vilkår, som gælder her,« fastslår han.