Ministeren har givet køb på halvdelen

Af

I forhold til regeringsgrundlaget er Claus Hjort Frederiksen (V) kun kommet igennem med halvdelen af sine forslag, viser en et-års status på beskæftigelsesområdet.

I morgen er det et år siden, VK-regeringen fremlagde sit regeringsgrundlag: »Vækst, Velfærd, Fornyelse«. Af oplægget fremgik det, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) var udset en betydningsfuld rolle. Venstre og konservative satsede på at nå store resultater og samtidig flytte ideologiske hegnspæle på det danske arbejdsmarked. Ugebrevet A4 gennemgår her beskæftigelsesministerens forslag et for et og sammenligner med løfterne i regeringsgrundlaget. Resultatet på bundlinien er, at regeringen kun har fået halvdelen af sine forslag igennem, som de var tænkt. Fire sager er direkte tabt, mens fem er enten tæt på at blive gennemført eller sat på stand by.

Et års fleksibel barselsorlov:

Lovforslag er fremsat og vedtaget i overensstemmelse med det oprindelige VK-forslag.

Deltidsloven:

Lovforslag fremsat i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Men for at få det vedtaget – med Dansk Folkepartis stemmer – måtte regeringen acceptere tre ændringer: Fuldtidsstillinger må ikke konverteres til deltidsstillinger; ved sager om uoverensstemmelser bliver bevisbyrden delt; arbejdsgivere må ikke bruge deltidsloven i situationer med ordrenedgang.

Ophævelse af forbud imod tværfaglige a-kasser:

Lovforslaget er fremsat og vedtaget. Det har allerede resulteret i oprettelse af to nye tværfaglige a-kasser.

Etablering af en statslig tværfaglig a-kasse:

Har ikke kunnet vedtages. Der er indgået aftale med Dansk Folkeparti om at afvente udviklingen i antallet af tværfaglige a-kasser. Hvis ikke der inden for et par år sker noget, genfremsættes forslaget.

Rådighedskontrollen flyttes fra a-kasserne:

I forbindelse med forliget om »Flere i Arbejde« lykkedes det ikke regeringen at fastholde ideen om at flytte rådighedsvurderingen fra a-kasserne. I forliget lægges dog op til øget kontrol med a-kassernes vurdering af de ledige.

Udvalgsarbejde om eksklusivaftaler:

Det står ikke eksplicit nævnt i regeringsgrundlaget, at man ønsker at ophæve eksklusivaftalerne – blot at man vil nedsætte et udvalg, der skal undersøge mulighederne. Udvalgsarbejdet, som afdækker omfanget af eksklusivbestemmelser på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside er afsluttet. Lovforslag, hvor man forbyder eksklusivaftaler er sendt i høring. Dansk Folkeparti vakler dog om, hvorvidt partiet vil støtte forslaget. Regeringen kan miste sit flertal. 

Ungeindsatsen udvides med de 25-29-årige:

»Der skal følges op på succesen fra »unge-ordningen«, der gælder for unge under 25 år. Den ordning ønsker regeringen udvidet med de 25-29-årige, står der i regeringsgrundlaget. Kernen for indsatsen for de under 25-årige var, at man halverede dagpengene, hvis de sagde nej til et uddannelsestilbud. Regeringen er ikke kommet igennem med forslaget. Dog har de 25-29-årige fået ret til et uddannelsestilbud – men det har ikke været regeringspartiernes hidtidige vurdering, at denne del af den oprindelige ungeindsats var mest virkningsfuld.

Flere i arbejde:

Som nævnt indeholder dette punkt en lang række underpunkter. Ud over de to nævnte – ungeindsatsen og rådighedskontrollen – er der tale om
a)  at de, der er på arbejdsmarkedet, skal motiveres til at arbejde mere
b)  at aktivering af ledige skal forbedres, den skal være mere jobrettet, og der skal være mere privat jobtræning
c) at der skal skabes flere og konkurrerende jobformidlinger og
d) at der skal indføres resultatløn for private aktører, kommuner og AF

Der er indgået et bredt forlig mellem regeringen, S, DF, Radikale og KrF om »Flere i arbejde« – hvilket regeringen selv betragter som en stor sejr. Det er på dette punkt ikke muligt at konkludere entydigt, om regeringen har nået sine mål. Med hensyn til punktet a) afventer befolkningen stadig en skattelettelse/reform, mens der for b-d’s vedkommende rent faktisk indgår ændringer i den ønskede retning. Regeringen mener, at man med loftet over kontanthjælpen, ensretningen af regler for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er nået meget langt i at ændre beskæftigelsessystemet i den ønskede retning. Modsat må man sige, at ambitionsniveauet er faldet betydeligt hen over månederne. Den oprindelige målsætning om at skaffe 87.000 nye arbejdspladser er så langt fra indfriet med denne indsats, idet regeringen selv regner med, at forliget fører til 9-14.000 job.

Arbejdsskadereform:

Går ud på at afkorte sagsbehandlingstiderne, afklare ulykkesbegrebet samt at afklare erhvervsskaderne. Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal udmønte første del af en arbejdsskadereform, men har måttet trække forslaget. Der foretages i øjeblikket politiske sonderinger.

Sikkerhedsorganisation for virksomheder med op til ni ansatte skrottes:

Lovforslag er fremsat og vedtaget. Kravet om sikkerhedsorganisation begrænses til virksomheder med mere end ni ansatte. Særligt farlige arbejdspladser skal fortsat have sikkerhedsorganisation. 

Skriftlige arbejdspladsvurderinger for virksomheder med op til ni ansatte skrottes:

Forslaget stødte på en EF-dom og måtte opgives i sin oprindelige form. Regeringen har måttet nøjes med en vejledning til mindre virksomheder.

Parterne skal drøfte bedre arbejdsmiljø:

Rollefordelingen (tilsyn, BST og andre) i arbejdsmiljøpolitikken, samt mål og midler i arbejdsmiljøpolitikken skulle diskuteres. I hver deres udvalg. Udvalgene skulle fremlægge deres udspil henholdsvis 1. juni og 1. september 2002. Mål-middel-udvalget er færdig. Til gengæld hænger strukturudvalget og har nu fået udsættelse.

Støtte til forskning i arbejdsmiljø:

I forliget om satspuljen er der opnået enighed om at oprette en arbejdsmiljøforskningsfond – 80 millioner over de næste fire år. Samtidig er for eksempel Arbejdsmiljøinstituttet dog skåret i sin basisbevilling fra 67 millioner kroner i 2001 til 55 millioner i 2006.

Begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser i private hjem:

Der er fremsat og vedtaget forslag, der begrænser Arbejdstilsynets beføjelser i private hjem.

Ophævelse af hvile/fritid-regler ved hjemmearbejde:

Arbejdsmiljørådet (parterne) er kommet med en indstilling til ministeren, som lemper hviletids-reglerne.