INTERVIEW

Minister satser på trepartsaftale om uddannelse allerede næste år

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil have både unge, ledige og beskæftigede på skolebænken. Uddannelse får topprioritet ved de kommende trepartsforhandlinger, og regeringen håber at lande en del af aftalen allerede i 2016.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) giver uddannelse topprioritet ved de trepartsforhandlinger, han lægger op til at få på plads i 2016.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) giver uddannelse topprioritet ved de trepartsforhandlinger, han lægger op til at få på plads i 2016.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix

Danmarks nye beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har endnu ikke sendt invitationerne til organisationerne LO, FTF, AC, DA, KL, Dansk Industri og hvem, der ellers skal med til trepartsforhandlingerne. Men det er tydeligt, at han glæder sig som et lille barn til at sætte sig for bordenden ved forhandlingerne.

»Altså, hvordan får vi Danmark til at hænge sammen i fremtiden? Hvordan sikrer vi, at både unge og voksne har de fornødne kompetencer, så vi har en national arbejdskraft, der kan konkurrere? Hvordan får vi et overblik over, hvilke funktioner og kompetencer vi kommer til at mangle og får uddannet folk i tide, så der ikke opstår flaskehalse? Det er noget, vi vil have fokus på i trepartsforhandlingerne,« siger han.

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om.

Også et andet emne får topprioritet under trepartsforhandlingerne, som i øvrigt blev bebudet i regeringsgrundlaget.

»Udover uddannelse bliver ordnede forhold det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om. Hvordan bliver vi bedre til at sikre ordnede forhold for de virksomheder, der opererer i Danmark og de mennesker, der arbejder i Danmark? Hvordan sikrer vi ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der investerer her, og for vandrende arbejdstagere?« siger Jørn Neergaard Larsen.

Med andre ord vil Venstre-ministeren meget gerne være med i kampen mod social dumping.

Klik her for at læse Jørn Neergaard Larsens blå bog

Arbejdsmarkedets parter har serveretten

Jørn Neergaard Larsen har som DA-direktør deltaget i trepartsforhandlinger flere gange. Både nogle, der virkelig rykkede, og så dem, der er faldet til jorden. Han lægger ikke skjul på, at han ser det som sit svendestykke efter mere end fire årtier i forskellige topjob at få næste års trepartsforhandlinger op at flyve.

Men det er ikke kun regeringens ansvar, lader han forstå.

»Det her er en invitation til overenskomstparterne på det danske arbejdsmarked om at tage og fastholde serveretten i udviklingen af arbejdsmarkedet,« siger han.

En pligt at tage jobbet

Fredag har den tidligere administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening været beskæftigelsesminister i præcis to måneder. Og med hans eget udtryk føler han sig hjemme i sit nye job.

Jeg følte, at jeg havde en pligt til at påtage mig hvervet.

Oprindeligt havde den nu 66-årige minister planlagt at drosle ned ved at sige farvel til direktørjobbet i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og så have forskellige tillidsposter. Men da Lars Løkke Rasmussen helt uventet ringede til ham under en familieferie i Skagen og tilbød ham ministerposten, sagde han ja.

»Når jeg nu kontinuerligt gennem mange år er kommet med forskellige anbefalinger til forskellige regeringer og så pludselig selv bliver opfordret til at tage ansvaret, så synes jeg ikke, at jeg kunne være bekendt at sige nej tak. Jeg følte, at jeg havde en pligt til at påtage mig hvervet.«

Ambitiøs trepart

Nu har han smidt DA-kasketten og sidder som beskæftigelsesminister og bruger mange gange udtrykket serveretten. Arbejdsmarkedets parter må på banen og selv serve flere bolde, så det ikke kun er regeringen, lader han forstå.

Han taler om fælles ansvar, om at både DA, DI, LO og andre store organisationer på det danske arbejdsmarked må tage ansvar og bidrage, hvad enten det gælder uddannelse eller kampen mod social dumping.

»Mit grundsyn er, at vi stadigvæk har en velfungerende partsdrevet regulering af arbejdsmarkedet, og vores invitation til parterne vil bygge videre på det, så vi i et samspil kan sætte fokus på de udfordringer, som vi står overfor,« siger han og lader forstå, at udfordringerne er flettet sammen på kryds og tværs.

For får man ikke landet en ambitiøs trepartsaftale, der sikrer kompetenceløft og et bedre match mellem virksomhedernes behov og lønmodtagernes kvalifikationer, så vil virksomhederne gå efter den udenlandske arbejdskraft.

Beskæftigelsesministeren sender først invitationerne til trepartsforhandlingerne ud, når der er landet en dagpengeløsning. Dagpengekommissionen præsenterer sine anbefalinger i midten af oktober, og derfor kan der gå nogle måneder endnu, før der er forhandlet en bred aftale om fremtidens dagpengesystem.

Men så snart invitationerne er sendt ud i slutningen af 2015 eller begyndelsen af 2016, skal ærmerne smøges op, understreger han.

Ikke et ’quick fix’

Jørn Neergaard Larsen håber, at der allerede er nogle resultater af trepartsforhandlingerne på blandt andet uddannelse i løbet af 2016.

»Ja, jeg håber, at vi ser nogle resultater af trepartsforhandlingerne, før forhandlingerne om overenskomster begynder i 2017.«

Dermed kan trepartsforhandlingerne spille ind på de overenskomstforhandlinger, der skal være på det private område i begyndelsen af 2017.

»Men det her er en længerevarende invitation. Vi sender ikke en invitation til et quick fix, hvor vi lige inviterer parterne ind til en hurtig aftale om et eller andet. Det er et forsøg på i respekt for de roller, vi har hver især, at bygge på det bedste vi har.«

Han lader forstå, at regeringen lægger op til langvarige forhandlinger og ambitiøse aftaler.

»Hvis det ikke lykkes at udvikle Danmark på den her måde gennem en trepartsaftale, har vi ikke været i stand til at løfte den opgave, som man med rette kan forvente af os. Jamen, så bliver vi fattige og markedsmæssigt marginaliseret. Og det er jo ikke det, vi vil. Det gode ved det er jo, at det er op til os selv,« fastslår han.

Beskæftigelsesministeren mener, at Danmark lige nu og her er et skridt foran mange andre lande.

»Det er ikke sådan, at vi skal hente en masse hjem og er bagud. Nej, vi har sådan set nogle meget sunde grundsten at bygge på. Spørgsmålet er bare, om vi kan finde sammen om at bygge hurtigt, effektivt og i en fælles retning. Kan vi det, er jeg ikke i tvivl om, at vi også om nogle år har et stærkt og velfungerende Danmark med god kernevelfærd.«

Opsang til jobcentre

Kompetencer er et nøgleord for den nye beskæftigelsesminister.

»Det er afgørende, at vi alle sammen har en bevidsthed om, at kompetenceudvikling er en nødvendighed gennem hele livet. Det er noget, som vi i regeringen vil have stor fokus på, men som vi også sammen med arbejdsmarkedets parter vil have stor fokus på.«

Jeg er helt sikker på, at jobcentrene ikke har det fornødne overblik over, hvad det er, der bevæger sig i det lokale erhvervsliv.

Han er stærkt optaget af, at erhvervslivet kan få arbejdskraft med netop de uddannelser og kurser, som der er behov for. Og her synes han, at jobcentrene svigter nu.

»Som det er nu, er jeg helt sikker på, at jobcentrene ikke har det fornødne overblik over, hvad det er, der bevæger sig i det lokale erhvervsliv. Og hvad det er for kompetencer, der er brug for.«

Han vil have jobcentrene til at omprioritere og bruge flere mandetimer på at opsøge virksomhederne i deres område.

»Vi er nødt til at få overblik over region for region, hvad det er for kompetencer, der går ud af arbejdsmarkedet i de kommende år. Det er jo ikke noget, den enkelte virksomhed er forpligtet til at tænke på. Virksomhederne regner jo med, at når deres svende går på pension, vil de kunne få nogle nye. Men sådan er det ikke nødvendigvis i fremtiden.«

Han advarer om, at der kan opstå alvorlig mangel på blandt andre ufaglærte.

»Der ligger den alvor i det, at rigtig mange mennesker har en alder som min (66 år, red.), og dermed er der rigtigt mange elektrikere, VVS-svende, industri- og procesoperatører og så videre, der er på vej på pension.«

AMU under lup

For at sikre erhvervslivet velkvalificeret arbejdskraft lægger han blandt andet op til ændringer af hele systemet med AMU-kurser, som titusindvis af mennesker deltager i hvert år.

»Vi skal have kigget hele AMU-området igennem, og det må meget gerne blive under treparts-forhandlingerne. Vi skal have parternes bedømmelse af, hvordan systemet fungerer. Eksempelvis Dansk El-Forbund og Dansk Metal ved jo en masse om, hvad deres medlemmer har brug for af kurser.«

For arbejdsløse skal AMU-kurserne i højere grad være målrettet konkrete job.

»Hvis jeg som ledig eksempelvis mangler et hygiejnekursus for at kunne få et konkret job i en kantine på et hospital, så skal jeg da hurtigt og effektivt kunne få det,« siger ministeren og fortsætter:

»De uddannelsesmidler, der arbejdes med på AMU-området for ledige, skal vi være i stand til at arbejde med meget dynamisk og meget målrettet i forhold til helt konkrete jobudbud og i forhold til de jobudbud, man forventer, der vil komme.«

Én gruppe er specielt i fokus

Der er specielt en gruppe af arbejdsløse, som beskæftigelsesministeren har kig på: De langtidsledige. Som han ser det, halter indsatsen for at få dem i job.

»Det virker som om, der næsten er to verdener, når vi taler om beskæftigelse i Danmark: Der er den med de beskæftigede og de korttidsledige, hvor det meste fungerer godt. Og så er der den verden med de langtidsledige, der er helt anderledes. For dem er der et meget stift system.«

Der vil ikke længere være en accept af, at man som ledig går og venter på sit ønskejob.

Han påpeger, at Danmark er et af de lande, der relativt set bruger allerflest penge på at aktivere ledige.

»På trods af indsatsen for de ledige så er vi et af de lande, der desværre bruger allermest i forhold til bruttonationalproduktet på at forsørge voksne mennesker i den arbejdsdygtige alder. Det kan vi ikke være bekendt!«

Ingen kære mor

Han vurderer, at jobcentrene fremover vil lægge større pres på arbejdsløse, så de ikke ender med at gå ledige længe. Det har kommunerne en klar økonomisk tilskyndelse til.

»Jobcentrene vil fremover i højere grad konfrontere ledige med, at de er nødt til at forholde sig til de job, der er i deres område. Der vil ikke længere være en accept af, at man som ledig går og venter på sit ønskejob. Der vil komme mere fokus på, om ledige rent faktisk står til rådighed.«

Han mener, at der rent faktisk er mange job, som ledige kan tage.

»Det er jo ikke sådan i Danmark, at der ikke er job. I de senere år har vi set et voksende indtag af mennesker fra vores nabolande, som tager både ufaglærte og faglærte job.«