UNGDOMSVALG

Minister revser virksomhederne: Tag mere ansvar for de unges valg af uddannelse

Af | @GitteRedder

Danske virksomheder skal ikke bare knappe en cola op til folkeskolens ældste elever og tro, at det får dem til at vælge en erhvervsuddannelse, mener undervisningsministeren. Flere praktikpladser og adgangskrav til gymnasiet skal få flere unge til at vælge faglige uddannelser, siger Ellen Trane Nørby. Og så har hun en lille hilsen til forældrene.

Er der noget at sige til, at unge ikke drømmer om at blive industriteknikere, når de ikke aner, hvordan en moderne virksomhed med robotter og cnc-fræsere ser ud, spørger Ellen Trane Nørby. 

Er der noget at sige til, at unge ikke drømmer om at blive industriteknikere, når de ikke aner, hvordan en moderne virksomhed med robotter og cnc-fræsere ser ud, spørger Ellen Trane Nørby. 

Foto: Jacob Nielsen, Scanpix.

Alberte, Oliver, Lukas, Emma og tusindvis af andre elever i folkeskolens ældste klasser mener, at der kun er en ungdomsuddannelse. Nemlig gymnasiet og den røde hue.

Men det er en vildfarelse, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har ambitioner om at rykke de unge ud af. Og hun har ikke tænkt sig at gøre det alene.

Virksomhederne må ifølge ministeren op på dupperne og oprette flere praktikpladser og åbne arbejdspladserne op, så de unge opdager, at moderne dansk industriproduktion er en spændende verden med robotter, it og ny teknologi.

»Det nytter ikke, at virksomhederne hele tiden siger, at de kommer til at mangle 65.000 faglærte om ti år og samtidig klager over, at de unge ikke bliver udfordret på deres uddannelsesvalg, hvis virksomhederne ikke selv åbner op og gør en aktiv indsats,« siger Ellen Trane Nørby.

Revser arbejdsgiverne

Venstre-ministeren er bemærkelsesværdig kritisk overfor de arbejdsgivere, der tradionelt er borgerlige støttere og derfor normalt stryges med hårene af regeringen. Men Ellen Trane Nørby revser arbejdsgiverne for ikke at bidrage tilstrækkeligt til at få de unge til at vælge erhvervsskolen fremfor gymnasiet.

Det er ikke nok bare at have et sodavandsbesøg for de unge på en virksomhed. Man skal have dem i praktik og lave undervisningsforløb, hvor eleverne får en fornemmelse af, hvilke job, der er i moderne danske virksomheder. Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

Mange virksomheder kunne ifølge undervisningsministeren sagtens arbejde mere offensivt og systematisk med at sælge sig selv bedre overfor de unge i folkeskolens ældste klasser.

»Det er ikke nok bare at have et sodavandsbesøg for de unge på en virksomhed. Man skal have dem i praktik og lave undervisningsforløb, hvor eleverne får en fornemmelse af, hvilke job, der er i moderne danske virksomheder. Derfor skal vi opfordre og presse virksomheder og også fagforeninger til at spille en større rolle i udskolingen, så eleverne kommer ud i virkeligheden og bliver afklaret om deres uddannelsesvalg og ikke bare skal læse det i en bog, « siger hun.

Ellen Trane Nørby understreger, at der ikke kun er en akademisk vej at gå for de unge.   

 »Vi lider desværre stadigvæk lidt under forestillingen fra nullerne om, at produktion var noget, der lå i de andre lande, og vi skulle alle sammen leve af højtflyvende viden. Sådan er det jo ikke. Vi er ikke et videnssamfund uden også at være et produktionssamfund. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får fortalt de unge, hvilke fantastiske fremtidsperspektiver, der ligger i en erhvervsuddannelse,« siger hun.

Det lange, seje træk

Den 1. marts havde mere end 65.000 elever i niende og tiende klasser deadline for tilmelding til ungdomsuddannelserne. Vi går ind i år to i erhvervsuddannelsesreform. En reform, der skulle skabe større prestige og friste flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

I løbet af kort tid offentliggøres tallene for elevernes valg af uddannelse i 2016. Sidste år søgte tre ud af fire fra folkeskolen direkte ind på gymnasiet. Og ikke en gang hver femte unge, eller 18,5 procent, begyndte på en faglig uddannelse som murer, elektriker eller laborant direkte efter folkeskolen.

Ellen Trane Nørby håber, at flere unge har søgt en erhvervsuddannelse i år end sidste år.

»Men jeg har ikke nogen naive forestillinger om, at vi får ændret det fra den ene dag til den anden. Det er det lange og seje træk at få vendt udviklingen på erhvervsuddannelserne,« konstaterer hun.

Her er ministerens plan

Til gengæld opfatter hun det som en af hendes vigtigste politiske opgaver at få vendt udviklingen og få unge til at flokkes om uddannelser til industritekniker, elektriker og smed.  

I et interview med Ugebrevet A4 løfter hun sløret for sin masterplan.  

  • En gymnasiereform, hvor et karakterkrav på mellem 2 og 7 skal få færre til at vælge gymnasiet.
  • Trepartsforhandlinger skal skaffe langt flere praktikpladser til erhvervsuddannelserne.  
  • Løbende evalueringer og justeringer af erhvevsuddannelsesreformen.
  • En fortsat fokuseret indsats omkring udskoling, brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og vejledning i folkeskolen.
  • Ærlig snak til forældre og elever om at gymnasiet kan være en blindgyde for mange.

Gymnasieudspil snart grydeklar  

Regeringens udspil til en gymnasiereform er lige på trapperne, og udover færre studieretninger vil et af hovedelementerne være, at der indføres krav om et karaktergennemsnit for at få adgang til gymnasiet.

»En gymnasiereform vil få meget stor indflydelse på, hvordan erhvervsuddannelsesreformen lykkes. Nu har vi adgangskrav til erhvervsskolerne, mens der i princippet er frit optag til gymnasierne. Vi ønsker adgangskrav til gymnasiet,« fastslår Ellen Trane Nørby.

I dag skal unge have 02 og dermed bestået i fagene dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at komme ind på en erhvervsskole. Venstre har hidtil ment, at de unge tilsvarende skal have et 4-tal i dansk og matematik for at komme ind på gymnasiet.

Undervisningsministeren vil ikke afsløre, om adgangskravet i regeringens gymnasieudspil bliver karakteren 4.

Men et hundeslagsmål bliver det, for regeringens borgerlige støttepartier ønsker alle høje karakterkrav. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti går til forhandlinger om en kommende gymnasiereform med krav om karakterer på 6 eller 7 som adgangsbillet til gymnasiet. Konservative har tidligere krævet mindst 4 i dansk og matematik.

Hvordan i alverden skal man kunne drømme om at blive industritekniker, hvis man ikke aner, hvordan en moderne virksomhed med cnc-fræsere, robotter og højt specialiseret arbejde ser ud? Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

»Vi må se, hvor forhandlingerne ender.  Men jeg er glad for at opleve, at både arbejdsgiverne og fagbevægelsen bakker op omkring adgangskrav til gymnasierne, fordi det skal være med til at understøtte ligeværdigheden i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser,« siger Ellen Trane Nørby.

Dårlige karakterer er ikke lykken

Hun er overbevist om, at indførelse af karakterkrav til de populære gymnasier også vil få flere unge til at gå i tænkeboks, før de vælger ungdomsuddannelse.

»Et adgangskrav til gymnasiet vil også udfordre de unge, så de bliver mere bevidste om, hvad de søger. Det er ikke lykken at gå igennem en gymnasieuddannelse og få den ene dårlige karakter efter den anden og ikke trives med det,« noterer ministeren, der selv fik en studenterhue  i Lemvig i 1998 og siden har taget en lang akademisk uddannelse. 

Ellen Trane Nørby er udmærket klar over, at det er kontroversielt at indføre karakterkrav til gymnasiet. Men hun henviser til, at der også var skælden og smælden alle vegne, da man diskuterede karakterkrav til erhvervsuddannelserne.

Hvis jeg skal sige noget til forældre i dag, så vil jeg opfordre dem til at kigge på EUX. Det er vores nye eliteuddannelse, hvor man både får et svendebrev og en studentereksamen på samme tid. Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

»Mange var imod adgangskrav til erhvervsuddannelserne, men jeg er glad for, at både LO og DA bakkede så markant op omkring adgangskrav til de faglige uddannelser. Det sender nogle signaler om, at man skal have nogle basale faglige færdigheder, hvad enten du begynder på en erhvervsskole eller et gymnasium.  Forhåbentlig betyder det, at man opper sig op igennem sin folkeskole, fordi man ved det kræver noget af en at tage en ungdomsuddannelse,« konstaterer Ellen Trane Nørby. 

Ministeren pointerer, at adgangskravet til erhvervsuddannelserne allerede har store gevinster.

»Vi kan se, at dem, der begynder på en erhvervsuddannelse i dag er langt mere motiverede. Og de falder slet ikke fra i samme grad som tidligere,« siger hun og henviser til en ny undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler.

Den viser, at godt 85 procent af de unge i dag gennemfører det første halve år, også kaldet G1, på de faglige uddannelser. Før reformen med adgangskrav trådte i kraft i 2014, var det kun 63 procent, der  gennemførte det første halve år.

Trepart skal give flere praktikpladser

Men en gymnasiereform er ikke tilstrækkeligt, noterer hun.

Trepartsforhandlingerne skal bidrage til, at der oprettes langt flere praktikpladser. Når regeringen og arbejdsmarkedets parter sandsynligvis allerede i morgen, torsdag, slår søm i en trepartsaftale om bedre integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked, skal man straks videre til næste udfordring. 

Fredag 15. april begynder anden runde af forhandlingerne, hvor praktikpladser og uddannelse er på dagsordenen.

»Det er væsentligt, at både arbejdsgivere og arbejdstagere forpligter sig på at levere resultater for de unge på det her område,« siger hun og tilføjer, at nogle arbejdsgivere i mange år har klaget over, at de elever de fik ud i praktik ikke havde et tilstrækkeligt fagligt niveau.

Med de nye adgangskrav til erhvervsskolerne duer det argument ikke længere som en undskyldning for ikke at oprette en praktikplads, mener hun. 

Venstre-ministeren lægger ikke skjul på, at der hos mange virksomheder er plads til forbedring i forhold til både at oprette praktikpladser og brande sig selv overfor de unge.

Men Ellen Trane Nørby vil ikke løfte sløret for om regeringen er på vej med nye præmier eller tilskud til virksomheder, der opretter praktikpladser.  Det må vente til trepartsforhandlingerne om uddannelse begynder i april, siger hun og pointerer, at arbejdsmarkedets parter også forventes selv at komme med konkrete forslag, der rykker.

Vejledningen i folkeskolen er blevet skældt ud for ikke at batte for det store flertal af elever. Men Ellen Trane Nørby fastslår, at man går galt i byen, hvis man tror at en vejledningssamtale fra eller til vil revolutionere de unges valg af uddannelse.

 »Det handler om bedre udskoling og om få de unge ud i virkeligheden. Mange unge ved ikke, hvad de kan blive og hvad de forskellige jobfunktioner indeholder. Og hvordan i alverden skal man kunne drømme om at blive industritekniker, hvis man ikke aner, hvordan en moderne virksomhed med cnc-fræsere, robotter og højt specialiseret arbejde ser ud?  Hvis man stadig tror, at det er hårdt opslidende arbejde med olie på fingrene og tunge løft, søger man måske ikke en faglige uddannelse. Derfor er det så vigtigt, at vi får de unge meget tættere forbundet med arbejdsmarkedet, så de reelt set bliver i stand til at vælge, siger hun.

Jeg er glad for at opleve, at både arbejdsgiverne og fagbevægelsen bakker op omkring adgangskrav til gymnasierne, fordi det skal være med til at understøtte ligeværdigheden i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser. Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

Men forældrene skal også på banen, for de spiller en stor rolle i, hvilken ungdomsuddannelse Alberte og Oliver vælger, understreger hun. Og her efterlyser Ellen Trane Nørby, at forældrene ser på job- og indtjeningsmuligheder ved at tage en faglig uddannelse i stedet for at være uddannelsessnobber på deres børns vegne.

»I årtier har det været vigtigst af alt at tage en lang akademisk uddannelse. Men vi kan se, at der går mange arbejdsløse nyuddannede akademikere rundt især i hovedstaden, som bare ikke kan finde et arbejde. Det er da meget bedre at være ærlige og fortælle de unge, at det ikke nytter noget at uddanne sig til arbejdsløshed. Vi skal være ærlige og sige, at der er nogle faglige uddannelser med gode jobmuligheder og fremtidsperspektiver, siger Ellen Trane Nørby.

Hun opfordrer forældrene til at tage den ærlige snak med deres børn.

»Vi politikere skal også tale erhvervsuddannelserne op overfor forældrene. Hvis jeg skal sige noget til forældre i dag, så vil jeg opfordre dem til at kigge på EUX. Det er vores nye eliteuddannelse, hvor man både får et svendebrev og en studentereksamen på samme tid. Der er så mange fremtidsperspektiver i en EUX, og her kobler man håndens arbejde med hovedets arbejde. Koblingen af viden og produktion er hele forudsætningen for, at vi kan være innovative, siger hun.