GRÅT GÅET

Minister nedsætter tænketank: Arbejdslivet skal være godt til det sidste

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen nedsætter nu en tænketank, der skal sørge for bedre vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet. Målet er at forbedre ældre lønmodtageres beskæftigelse og gøre virksomhederne bedre til at fastholde dem. LO hilser initiativet velkomment, mens arbejdsgiverne i DA har svært ved at se behovet for en sådan tænketank.

Med en ny seniorpolitisk tænketank vil beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen sikre, at ældre som Jørgen Mastrup, der er i seniorjob på Skjern Genbrugsplads, får et godt og langt arbejdsliv.  

Med en ny seniorpolitisk tænketank vil beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen sikre, at ældre som Jørgen Mastrup, der er i seniorjob på Skjern Genbrugsplads, får et godt og langt arbejdsliv.  

Foto: Jørn Deleuran/Scanpix

Når dåbsattesten runder de 55 år, begynder det at knibe for mange lønmodtagere at klare kravene i deres arbejde. Mange ville allerhelst være fri. Andre sprudler af arbejdslyst, til de er langt oppe i årene, men føler sig overset og udelukket, hvis de har været så uheldige at miste det arbejde, de havde. Og føler sig voldsomt diskrimineret, hvis de oplever et aldersloft på deres arbejdsplads.

Og en helt tredje gruppe af seniorer vil hjertens gerne arbejde og bevare det sociale samvær på arbejdspladsen – hvis det bare kunne være i et andet omfang og tempo, end de har haft hidtil.

Udfordringerne i forbindelse med seniorerne, som politikerne gerne vil have til at arbejde længere og længere, er mange og forskelligartede.

Derfor nedsætter beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) nu en tænketank, der skal komme med ideer til, hvordan vi får arbejdsmarkedet indrettet, så det bedre passer til de forskellige behov og ønsker, som er blandt de ældste på arbejdsmarkedet.
Knap halvdelen af de 60-64-årige er i dag i beskæftigelse mod knap en tredjedel i 2000. Men den positive udvikling skal fremmes yderligere, ønsker han.

Vigtig mission

Henrik Dam Kristensen har sat Jens Kramer Mikkelsen, tidligere socialdemokratisk overborgmester og nuværende administrerende direktør i Udviklingsselskabet By og Havn, i spidsen for ’Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv’.

For de fleste har arbejdsmarkedet betydet rigtig meget, og de har brugt rigtig meget tid på deres arbejde. Derfor synes jeg altid, det er trist at se, når de sidste år på arbejdsmarkedet ikke er gode år. Henrik Dam Kristensen (S), beskæftigelsesminister

Den får halvandet år til at arbejde og skal således komme med sine forslag til et bedre seniorarbejdsliv i efteråret 2016.

Det er ifølge Henrik Dam Kristensen en vigtig mission, som tænketanken er sat på.

»Det er meget vigtigt, at vi får indrettet arbejdsmarkedet hensigtsmæssigt i forhold til seniorerne. For de fleste har arbejdsmarkedet betydet rigtig meget, og de har brugt rigtig meget tid på deres arbejde. Derfor synes jeg altid, det er trist at se, når de sidste år på arbejdsmarkedet ikke er gode år. Alle fortjener en god afslutning på arbejdslivet,« siger han.

Regneark klarer ikke opgaven

Det er ifølge Henrik Dam Kristensen meget bevidst, at det er en tænketank og ikke en kommission, der er sat til at arbejde med opgaven.

»Det er ikke en opgave, der kan klares alene med regneark i et mødelokale. Jeg håber, at tænketanken vil bevæge sig ud, hvor folk er, og tabe debatterne på arbejdspladserne og i samfundet i øvrigt. Den deltager jeg også gerne selv i. For vi har jo masser af eksempler på, at hvis vi tager de brede samfundsmæssige debatter, så rykker tingene sig også,« siger han.

Ifølge det kommissorium, der er udarbejdet for tænketanken, er der to overordnede undersøgelsestemaer.

Det ene handler om forbedret beskæftigelsesindsats for ledige seniorer. For selv om seniorer ikke har større risiko for at blive ledige end andre aldersgrupper, viser tal, at det for nogle kan være svært at få et job igen, hvis de først er blevet ledige.

Henrik Dam Kristensen peger på, at ældre ledige er plaget af højere langtidsledighed end yngre aldersgrupper. Eksempelvis var 44 procent af de 50-54-årige og 42 procent af de 55-59-årige fortsat på en offentlig ydelse et år efter, de blev ledige i 2012. Det gjaldt til sammenligning kun 29 procent af de 25-29-årige og 34 procent af de 30-34-årige.

Temaer

Det kan blandt andet skyldes, at arbejdsgiverne regner med, at de snart trækker sig tilbage, eller at deres kompetencer er forældede, fremgår det af kommissoriet til tænketanken, som derfor skal arbejde med følgende temaer:

  • Seniorernes beskæftigelses- og ledighedsmønstre.
  • Karakteristik af henholdsvis seniorer, der bliver langtidsledige, seniorer, der kommer tilbage i job, og de virksomheder, som ansætter seniorer fra ledighed.
  • Indsatser, der får ledige seniorer tilbage i job
  • Brug af seniorjob samt fordele og ulemper ved ordningen.


Det andet overordnede tema i kommissoriet handler om bedre fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Tænketanken skal se på, om der er uønskede konsekvenser i forhold til seniorer på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesministeriets lovgivning. Og undersøge, i hvilke brancher seniorer særligt bukker under for aldersbetingede helbredsproblemer og forældede kompetencer.

  • Beskæftigelsesministeren efterlyser svar på, hvordan de udfordringer vil udvikle sig fremadrettet. Og hvilke initiativer, det kræver. Spørgsmålene er:
  • Er der indsatser, der hjælper med at få seniorer tilbage på arbejdsmarkedet, efter de har trukket sig tilbage?
  • Hvad karakteriserer virksomheder, der er gode til at fastholde seniorer, og kan man styrke seniorernes fodfæste på arbejdsmarkedet gennem udbredelse af ’best practice’?
  • Hvad får seniorer til at forlade arbejdsmarkedet?
  • Er der brancher eller jobfunktioner, hvor det er lettere eller en fordel at være senior?
  • Kan man gøre noget for effektivt at understøtte en aktiv seniorpolitik på virksomhederne?

Sporskifte

En af de store udfordringer i forbindelse med seniorpolitik er, at problemerne med at holde ud på arbejdsmarkedet er tæt knyttet til særlige brancher. Uden at tage forskud på tænketankens forslag mener Henrik Dam Kristensen, at det er oplagt i den forbindelse at praktisere det, han kalder sporskifte.

»Som den amatør, jeg er, ville jeg da være lykkelig, hvis jeg kunne møde den tømrer, som ikke længere kunne holde til sit hidtidige job, som kvalificeret rådgiver i den lokale tømrerhandel. Både individuelt og som samfund har vi en interesse i, at de kompetencer, vi bærer med os i bagagen, bliver brugt på en god måde,« mener beskæftigelsesministeren.

Min farfar var ufaglært og nedslidt som 50-årig. Min oldefar, der var havnearbejder, endnu tidligere. Men min far, der var laborant, ville gerne have arbejdet videre, da han måtte gå på pension som 68-årig. Jens Kramer Mikkelsen, formand, Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv

Formanden for tænketanken, Jens Kramer Mikkelsen, ser det som en fantastisk spændende opgave, han har fået overdraget. Med den politiske tæft, han har oparbejdet gennem mange års politisk virke, og med den erhvervsfaglige baggrund, han har fået i By og Havn, mener han, at han er godt rustet til at bestride posten.

Jens Kramer Mikkelsen er selv 63 og i fuld vigør, men ved fra sin egen familie, hvor forskelligt alderen trykker, og seniortilværelsen kan se ud, alt efter hvad man har beskæftiget sig med.

»Min farfar var ufaglært og nedslidt som 50-årig. Min oldefar, der var havnearbejder, endnu tidligere. Men min far, der var laborant, ville gerne have arbejdet videre, da han måtte gå på pension som 68-årig,« fortæller han.

Jens Kramer Mikkelsen glæder sig ikke mindst til at få sat de udadvendte, debatskabende aktiviteter i tænketanken i værk.

»Jeg er spændt på at se de gode ideer og eksempler. Der er garanteret mange gode arbejdpladser, der kan tjene som inspiration og model for andre, der ønsker at fastholde seniorer på arbejdspladsen,« siger tænketankens formand, der i al beskedenhed anfører, at det ikke er noget særsyn, at medarbejderne på hans arbejdsplads passerer de 70.

LO hilser tænketank velkommen

Fagbevægelsen har været meget optaget af problemerne med nedslidning i visse brancher. Den giver mange ufaglærte og faglærte problemer med at klare arbejdskravene indtil den stadig højere tilbagetrækningsalder, har fagbevægelsen påpeget igen og igen.

Derfor hilser næstformand i LO Lizette Risgaard også ministerens tænketank meget velkommen.

»Det er et rigtig godt initiativ. Vi medvirker meget gerne til at indrette et arbejdsmarked, som man kan holde til at være på hele livet uanset helbredstilstand. Meget kan klares i overenskomstsystemet i et samarbejde med arbejdsgiverne, men det kræver også et samspil med lovgivningen,« siger hun.

I dag er det jo sådan, at man enten er i fuldt sving på arbejdsmarkedet eller en byrde udenfor.

For Lizette Risgaard at se er det oplagt, at man i en seniorpolitik bliver nødt til at tage højde for, at nogle er startet på arbejdsmarkedet som 17-årige med hårdt fysisk arbejde, mens andre har været 30 år, før de har færdiggjort en akademisk uddannelse og er startet på et mindre nedslidende kontorarbejde.

»Jeg sidder ikke inde med de vises sten. Men jeg er glad for, at der nu ses nærmere på de forskellige fag, så vi får klarhed over, hvem der slides ned og måske aldrig når frem til den tredje alder. Og at der nu banes vej for en kulturændring, hvor vi kan få et nyt syn på, hvad vi hver især kan bidrage med, når vi skal være så mange flere år på arbejdsmarkedet. I dag er det jo sådan, at man enten er i fuldt sving på arbejdsmarkedet eller en byrde udenfor,« siger hun.

Lizette Risgaard hæfter sig dog også ved, at kommissoriet sætter fokus på den aldersgruppe, der har fem år eller mindre til efterlønsalderen.

»De ting, der er afgørende for, om man kan klare et langt liv på arbejdsmarkedet, sker tidligere i livet. Jeg savner en arbejdslivstænketank i tilgift til den udmærkede seniortænketank,« siger hun.

DA kan ikke se problemet

Langtfra samme begejstring for tænketanken møder man hos Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han har svært ved at se, hvad problemet er, og hvad det er, at en sådan tænketank skal komme op med.

»Jeg synes, det er svært at se, at der skulle være en særlig udfordring for den her aldersgruppe. Så er der i hvert fald mange grupper på arbejdsmarkedet, som har særlige udfordringer. Jeg har også svært ved at se nogen logik i, at virksomhederne skulle have et særligt problem med seniorer. Hvis man ser på udviklingen, så har vi haft en positiv udvikling i snart 20 år, og alt tyder på, at det vil fortsætte. Der er jo ingen rationelle virksomheder, som vil afskedige eller undlade at ansætte en person alene på grund af alderen,« mener han.

Alt peger på, at det går den rigtige vej. Derfor har jeg svært ved at få øje på, at der skulle være en særlig udfordring her. Erik Simonsen, underdirektør, DA

DA-underdirektøren ville finde det mere hensigtsmæssigt at afvente, at de ændringer, der er blevet lavet de senere år, får fuld effekt.

»Vi er stadig ved at indfase en række reformer – først og fremmest tilbagetrækningsreformen – som skal virke fuldt ud. Den del er stadig i proces, og alt peger på, at det går den rigtige vej. Derfor har jeg svært ved at få øje på, at der skulle være en særlig udfordring her,« siger han.

Enkelte ting kan Erik Simonsen dog godt se en idé i at kigge nærmere på.

»Når det gælder genindtrædelse, så har vi nok noget, vi skal have gjort i fællesskab. Hvis man nu er blevet folkepensionist eller efterlønsmodtager, og man så finder ud af, at man alligevel gerne vil arbejde 20 timer om ugen, hvor går man så hen?« spørger han.

På høje tid

Leif Emil Hansen, lektor på RUC, mener derimod, at det er på høje tid, at tænketanken kommer. Han har forsket i seniorer, tilbagetrækning og livslang læring.

»Nu har man brugt pisken i rigt omfang med højere tilbagetrækningsalder og efterlønsreformer. Så man skal nok til at producere nogle flere gulerødder,« siger han.

Forskeren mener, at der i høj grad er brug for at gøre op med arbejdsgivernes modstand mod seniorer. Som det er, nedgør man dem i flere omgange, mener han.

»Jeg tror egentlig, at arbejdsgiverne skal gøre op med sig selv, om de vil seniorerne eller ej. Det er på mange måder en dobbelt hån af de ledige seniorer. Først udstiller man dem for at trække sig for tidligt tilbage, og bagefter vil man ikke ansætte dem, eller man fyrer dem som de første, når det går nedad. Det er jo stadig sådan, at arbejdsgiverne allerhelst vil ansætte 35-årige med 25 års erfaring,« påpeger Leif Emil Hansen.

Og det er ikke kun for seniorernes skyld, at gulerødderne skal op af posen. Det er samfundets interesser, de er på spil, understreger han.

»Man taler altid om den demografiske udfordring og behovet for at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Der kommer nærmest ingen unge, så derfor må man gøre noget for at gøre det muligt og attraktivt for seniorerne at arbejde længere,« siger forskeren.

Det kan ikke nytte noget, at når det er højkonjunktur, og der er mangel på arbejdskraft, så kan seniorerne godt bruges, men når det går dårligere, så ryger de ud som de første. Leif Emil Hansen, forsker i seniorer, tilbagetrækning og livslang læring, RUC

Han mener, at man skal fokusere på at øge mulighederne for seniorerne.

»Der er brug for nogle specifikke uddannelsesforløb for seniorer med fokus på de ting, som den gruppe i særlig grad har brug for. Det kan for eksempel være it-kundskaber og fremmedsprog. Og så bør man også kigge på at lave nogle fleksible deltidsordninger,« foreslår han.

Leif Emil Hansen understreger, at det i sidste ende kommer an på, om arbejdsgiverne rent faktisk vil det og synes, at den ældre arbejdskraft er noget værd.

»Det kan ikke nytte noget, at når det er højkonjunktur, og der er mangel på arbejdskraft, så kan seniorerne godt bruges, men når det går dårligere, så ryger de ud som de første,« siger han.

Sammensætning af tænketanken

Tænketanken består ud over formanden, Jens Kramer Mikkelsen, af forsker i ældre og velfærdspolitik og professor på Aalborg Universitet Tine Rostgaard, forskningsdirektør på SFI Torben Tranæs, viceordførende direktør i Jyske Bank Sven Blomberg, bestyrelsesmedlem ved Grundfos Holding 2011 Ingelise Bogason, forfatter og foredragsholder Trine Sick, landskoordinator for Senior Erhverv Bert van Malkenhorst og FO-leder i Aarhus Torben Dreier.

Derudover er der 11 medlemmer, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter: Tre fra LO, en fra FTF, en fra Akademikerne, fire fra DA, en fra KL og en fra Danske Regioner.