Minister forsikrer: Praktikpladserne skal nok komme

Af | @IHoumark

Interview: Når vi forpligter os i fællesskab, står der virkelig mange kræfter bag, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun mener, at man har gjort noget dristigt med den nye treparts-aftale.

Der skal nok komme mange flere praktikpladser. Blandt andet fordi man nu for første gang nogensinde svinger den økonomiske pisk over arbejdsgiverne, vurderer undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Der skal nok komme mange flere praktikpladser. Blandt andet fordi man nu for første gang nogensinde svinger den økonomiske pisk over arbejdsgiverne, vurderer undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Jacob Nielsen/Scanpix

Får den nye trepartsaftale for alvor gjort op med den mangel på praktikpladser, der i årevis har været en alvorlig hæmsko for dem, der gerne vil være murer, elektriker eller anden form for faglært? Får man fremskaffet de 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser, som man drømmer om?

»Ja!,« lyder det sikkert fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i et interview med Ugebrevet A4.

Hun er overbevist om, at cheferne rundt omkring i virksomhederne nok skal tage flere unge ind i praktik.

Når arbejdsmarkedets parter og regeringen laver aftaler, så har vi set gennem tiden, at det er noget af det mest garantisikrede, man kan finde.

Ellen Trane Nørby går dermed i rette med dem, der efter indgåelsen af trepartsaftalen 19. august har advaret om, at løfterne i aftalen om 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser er usikre. Advarslerne er kommet fra blandt andre direktøren for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov, og forsker i erhvervsuddannelser docent Peter Koudahl.

»Når arbejdsmarkedets parter og regeringen laver aftaler, så har vi set gennem tiden, at det er noget af det mest garantisikrede, man kan finde. Det så vi i sin tid med aftalen om at oprette pensionsordninger for lønmodtagerne, og det har vi set med andre store beslutninger. Når vi forpligter os i fællesskab, står der virkelig mange kræfter bag,« siger Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4.

Men hvad er dit budskab til de unge og deres forældre, som trods treparts-aftalen er bekymret for, om de nu kan komme i praktik i det virkelig liv og så at sige får en murerske i hånden?

Trepartsaftale om praktikpladser

Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne har for nylig indgået en treparts-aftale. Ifølge den har man:

  • Fælles mål om i de kommende år at skabe 8.-10.000 ekstra praktikpladser flere end i dag. 
  • Et delmål om at inden udgangen af år 2018 skal der være oprettet 2.100 ekstra praktikpladser. Sker det ikke, skal der tages nye initiativer.
  • Besluttet at arbejdsgiverne i højere grad end i dag skal belønnes eller 'straffes' økonomisk i forhold til, hvor mange elever, de skriver uddannelses-kontrakt med. 
  • Besluttet at oprette en bonus til virksomheder, der tager elever ind på områder, hvor der er gode chancer for at få job.

 

Kilde: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Undervisningsministeriet.

UDVID

»Hvis man passer sin uddannelse, har vi nu forpligtet os på, at 95 procent af praktiktiden i gennemsnit skal bruges i konkrete virksomheder. Med målet om de 95 procent får vi et markant løft, der sikrer, at man kommer ud,« siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

»Nu er andelen af praktiktiden tilbragt i konkrete virksomheder oppe på 87 procent. Så allerede som det er nu, er det forholdsvis få, der ender med slet ikke at komme ud i det virkelige liv i praktik.«

Men ærgrer det dig, at det ikke lykkedes i treparts-forhandlingerne at få en egentlig garanti om praktikpladser?

»Der er intet ved denne aftale, som ærgrer mig. Det er en superstærk aftale. Jeg er meget enig med LO-formand, Lizette Risgaard, som har sagt, at denne her aftale er et af de største fremskridt i mange år på det her område.«

Læs også: Det betyder trepartsaftalen for dig (eksternt link til avisen.dk) 

»Med aftalen kan vi nu betrygge unge, hvis de vælger at uddanne sig inden for et fagområde, hvor der er mangel på arbejdskraft. Her vil de få virkelig gode muligheder for at komme i praktik.«

Med udtalelsen peger hun på en nyskabelse i trepart-aftalen: Fordels-uddannelserne. Det er uddannelser inden for fagområder, hvor der er eller forventes at blive mangel på faglærte. Det kunne for eksempel nu være uddannelser til elektriker eller industritekniker. Her vil der blive udbetalt en bonus på op til 5.000 kroner pr. elev pr. år.

Man skal bare fortælle om de gode muligheder, der er få en kompetencegivende uddannelse, få et job og tjene sine egne penge langt tidligere, end hvis man tager en lang uddannelse.

Pisken skal nok virke

Når Ellen Trane Nørby føler sig sikker på, at der nok skal komme markant flere praktikpladser, skyldes det især, at der med den nye aftale indføres ikke bare kontante gulerødder, men også økonomisk pisk.

Arbejdspladserne vil via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) blive straffet for at tage forholdsvis få eller ingen praktikanter. Det såkaldte merbidrag er beregnet til årligt 27.000 kroner for hver elevplads, der burde have været oprettet.  

»Det er første gang nogensinde, at vi på det her område laver økonomiske incitamenter, som ikke kun er af positiv art. Det kommer uden tvivl til at have en effekt, når virksomhederne skal betale ved kasse et,« siger Ellen Trane Nørby.

Ifølge hende er det dristigt, at regeringen nu har fået arbejdsgiverne med på en ordning med pisk og gulerod.

»Lige siden jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom i 1995 og begyndte at deltage i debatter om erhvervs-uddannelserne, har vi talt om manglen på praktikpladser. Men samtidig konkluderet, at ingen turde anvende økonomisk pisk for at gøre noget ved det. Men det turde vi altså nu.«

Fakta om mangel på praktikpladser

I årevis har der været mangel på praktikpladser til unge, der gerne vil tage en erhvervsuddannelse. De nyeste for praktikpladser fra maj viser:

  • 1.973 står akut og mangler en praktikplads efter afsluttet grundforløb.
  • 3.909 er ved at afslutte deres grundforløb og har ikke fået en praktikplads.
  • 7.075 er i skolepraktik.
  • 67.957 elever har en praktikplads.
  • Cirka 32.000 fik en praktikplads i løbet af 2015.

Undervisningsministeriet oplyser, at hvis man lykkes med at få oprettet 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser frem mod 2025, så vil det være nok til at sikre, at man når målene om, at 95 procent af praktiktiden skal foregå på virkelige arbejdspladser.

Der vil også være nok praktikpladser nok til at 30 procent af en ungdomsårgang kan vælge en erhvervsuddannelse, sådan som det er regeringens mål i 2013.

Kilde: Undervisningsministeriet. 

UDVID

Hun hæfter sig også ved, at inden udgangen af 2018 skal der allerede være oprettet 2.100 ekstra praktikpladser i forhold til de omkring 68.000 praktikpladser, som der er i dag.

»De 2.100 vil svare til, at alle dem, der akut står og mangler en praktikplads nu, og som ikke er i skolepraktik, vil kunne få en praktikplads. Så det er faktisk et stort mål, vi har sat os. Jeg forventer, at vi når det. Og sker det ikke, står det jo direkte i aftalen, at vi så skal sætte yderligere aktiviteter i værk,« siger hun.

Ifølge Undervisningsministeriet viser de nyeste tal, at i maj stod 1.973 elever akut og manglede en praktikplads efter at have afsluttet deres grundforløb. Andre 3.909 elever var lige ved at være færdige med deres grundforløb uden at have en praktikplads på hånden.  

Den positive ånd

Ud over trepartsaftalen skal der ifølge ministeren sættes ind på flere andre fronter, hvis man skal nå målene om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge at gå på en erhvervsuddannelse. I dag er andelen 18 procent.

Hun vil gerne have, at alle med interesse i erhvervsuddannelserne begynder at rette fokus mod de positive ting.

»Man skal ikke tale erhvervsuddannelserne op bare for at tale dem op. Man skal bare fortælle om de gode muligheder, der er få en kompetencegivende uddannelse, få et job og tjene sine egne penge langt tidligere, end hvis man tager en lang uddannelse,« siger hun og fortsætter: 

»Man kan faktisk ofte få en jobsikkerhed, der er større end med en lang videregående uddannelse. Her ender nogle jo med at havne i en venteposition ved kassen i Netto, fordi man ikke kan få job inden for det område, man har valgt.« 

Hun kommer med et eksempel på at tale positivt om at blive faglært.

»Det er sjældent, at nogle skriver om de 32.000 elever, der hvert år får en praktikplads ude i virksomhederne. I stedet for taler vi om køen til praktikpladser.«

Vi skal have rykket på den opfattelse, at gymnasiet er det eneste saliggørende.

Der skal rykkes i folkeskolen

Står det til ministeren, skal unge vejledes bedre, når de i folkeskolen skal vælge uddannelser.

»Vi skal have rykket på den opfattelse, at gymnasiet er det eneste saliggørende. For mange kan en erhvervsfaglig uddannelse være en langt bedre vej. Vi skal have udfordret unge i folkeskolen mere på deres valg af uddannelse. Det handler blandt om at sikre dem bedre erhvervspraktik, så det arbejder vi på.«

Hun nævner, at unge i folkeskolens udskoling nu ikke bare skal søge uddannelser, men også begrunde deres valg.

»Vi vil gerne have unge til at gøre sig nogle flere tanker om deres valg af uddannelse, så vi kommer ud over det der med, at de bare vælger det, som ’mor siger’, eller kammeraterne vælger.«

Hun oplyser, at omkring hver femte af dem, der tager en studentereksamen, »kommer aldrig til at bruge den direkte«. Ofte fordi de i sin tid valgte uddannelse ud fra mødres eller kammeraters ønsker. Eller ikke lige vidste hvad de ville og ikke en gang overvejede en erhvervsuddannelse.

Vi har en kæmpe stor kommunikationsopgave både i forhold til de unge og i forhold til deres forældre.

En verden af robotter

Ellen Trane Nørby håber, at man med treparts-aftalen kan sætte skub i en anden fortælling om det at blive faglært.

»Der ligger en kæmpe styrke i, at både regering, arbejdsgivere og arbejdstagere går ud med en fælles fortælling om, at vi vil erhvervsuddannelserne. Det giver et kæmpe rygstød,« siger hun.

Der skal kommunikeres meget bedre, mener hun og siger:

»Vi har en kæmpe stor kommunikationsopgave både i forhold til de unge og i forhold til deres forældre. Vi skal have forklaret, at erhvervsuddannelserne handler om alt fra robot- og nanoteknologi til helt traditionelle håndværksmæssige fag, hvor der også i morgen vil være brug for både en snedker og en murer.«

Der er ifølge hende et kæmpe potentiale med erhvervsuddannelserne.

»Det har i mange år været sådan, at vi har haft en underliggende tone i debatten, som har gået på, at vi skal leve af viden i Danmark, og så skal produktionen ligge et andet sted. Men vi har ikke vækst i Danmark uden at få koblet viden og produktion. Altså kloge hænder og kloge hoveder. Og det er jo netop det, som vores erhvervsfaglige uddannelser kan.«