Mindre i skat skal lokke de lavtlønnede i arbejde

Af | @JanBirkemose

Stort flertal mener, at de ledige bedst motiveres til at tage arbejde ved at få lavere skat i stedet for lavere overførselsindkomster. Regeringen arbejder på andre planer.

Danskerne tror ikke, at man kan komme ledigheden til livs ved at sulte de ledige ud på arbejdsmarkedet. Tværtimod mener et stort flertal i en undersøgelse foretaget af Gallup for Ugebrevet A4, at ledigheden skal bekæmpes ved at tilbyde de ledige opkvalificering og lavere skat.

Et af kardinalpunkterne i forhandlingerne om den nye arbejdsmarkedsreform »Flere i arbejde« er diskussionen om, hvordan man skal få den store gruppe af ledige, der ikke kan se frem til økonomisk fremgang ved at komme i job, til alligevel at søge arbejde.

Med de nuværende regler kan 22.000 ledige kun forvente op til 500 kroner mere om måneden ved at arbejde, og yderligere 24.000 ledige kan maksimalt opnå 1.000 kroner om måneden.

Der er enighed mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men hvordan målet opnås, skiller parterne ad. For enten skal overførselsindkomsterne nedsættes, så der bliver større økonomisk forskel på ledighed og beskæftigelse, eller også skal man opnå det samme ved hjælp af skattesænkninger.

I Gallups undersøgelse, der baserer sig på telefoninterview med 1.004 tilfældigt udvalgte danskere, svarer 67 procent, at de foretrækker skattenedsættelser til de lavest lønnede for at øge incitamentet til at tage arbejde, mens 20 procent mener, at det er bedre at sætte overførselsindkomsterne ned. I regeringens oplæg til »Flere i arbejde« har embedsmændene et særligt godt øje til overførselsindkomsterne til de ledige nyuddannede, unge kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år og ægtepar, hvor begge ægtefæller er på kontanthjælp. 

K parat til nedskæringer

Hvor vidt regeringen har planer om at skære i ydelserne for disse grupper, er der endnu ikke kommet klare svar på. Rutinemæssigt bliver alle spørgsmål besvaret med, at der ikke er planer om »generelle sænkninger« men over for Ugebrevet A4 bekræfter de konservatives arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed, at det indgår i regeringens overvejelser at skære i ydelserne for mindst to grupper af ledige.

»Der er nogle områder, hvor vi vil øge incitamentet til at påtage sig et arbejde. Det drejer sig om de ledige på dimittendsats og visse områder inden for kontanthjælpen. Vi kan jo ikke lave en særlig skat for dimittender, men vi kan regulere på dimittendsatsen. Det gælder også for visse områder inden for kontanthjælpsområdet, hvor der er problemer. Her er løsningen heller ikke at sænke skatten generelt. Her er løsningen også at regulere på selve ydelsen,« siger Lars Barfoed, der samtidig oplyser, at der endnu ikke er konkrete planer, men at beslutningen afhænger af nærmere analyser.

I disse analyser vil det utvivlsomt indgå, at Gallups undersøgelse viser, at der blandt Venstres og konservatives vælgere heller ikke er tilslutning til strategien. Således afslører tallene, at 30 procent af VK’s vælgere ønsker overførselsindkomsterne nedsat for at skabe større økonomisk incitament, mens 59 procent af VK-vælgerne ønsker skattelettelser til de lavestlønnede.

S: forarmelsesstrategi

Det er tal, der modtages med glæde hos Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jan Petersen. Han mener, det er »glædeligt«, at der er folkelig opbakning til den politik, partiet fører.

»Vi er modstandere af, at der pilles ved overførselsindkomsternes niveau, og derfor er vi mere optaget af, hvordan skattesystemet kan bruges til at tilgodese de lavestlønnede grupper. Vi mener, at man også kan gøre det økonomisk attraktivt at tage et job ved at forbedre de lediges kompetencer, så de kan søge job, hvor de kan få en bedre løn,« siger Jan Petersen.

Han betegner tankerne om at skære i ydelserne som en »forarmelsesstrategi«.

»Man kan jo slet ikke garantere, at der er et job til alle, uanset hvor økonomisk fordelagtigt det er at gå fra ledighed til beskæftigelse. Derfor skal vi fastholde et relativt godt forsørgelsesgrundlag for de ledige, og vi tror ikke på ideen om at få folk til at gøre mere, fordi man truer dem på ydelserne.«

De radikales ordfører for arbejdsmarkeds- og skattepolitik, Anders Samuelsen, ser Gallup-undersøgelsen som en bekræftelse på, at skatte- og arbejdsmarkedspolitik er to sider af samme sag.

»Vi har tænkt os at koble arbejdsmarkedsreformen benhårdt sammen med en kommende skattereform. Vi mener, at der kan spares omkring 1,5 milliard kroner ved at gøre aktiveringen mere effektiv og virksomhedsrettet. De penge skal bruges til direkte skattelettelser. Hvis ikke det sker, så stemmer vi imod arbejdsmarkedsreformen,« siger Anders Samuelsen, der samtidig fastslår, at de radikale er imod nogen former for nedskæringer i ydelserne.

Unge går ind for hård linie

Gallup har også spurgt befolkningen, om de mener, at opkvalificering af de ledige eller en  nedsættelse af ydelserne er midlet til at få de ledige i arbejde. Her er vælgerne mere delte, idet 49 procent ønsker opkvalificering, mens 36 procent foretrækker nedskæringer. Hertil kommer, at syv procent vil kombinere de to strategier ved både at opkvalificere de ledige og samtidig skære i ydelserne.

Undersøgelsen viser også, at det især er de unge vælgere, der har sympati for den hårde linie med at reducere ydelserne. Blandt de 18 til 29-årige ønsker 32 procent ydelserne nedsat, mens kun 14 procent blandt deres forældre på mellem 50 og 59 år er enige. Til gengæld er der i denne aldersgruppe hele 79 procents tilslutning til at lette skatten for de lavestlønnede.