Mindfulness er ingen mirakelkur mod stress

Af | @GitteRedder

Danskerne strømmer til kurser i mindfulness. Og virksomheder betaler gerne regningen for at sende ansatte på kursus i, hvordan man afhjælper stress. Men stressede danskere kunne lige så godt tage sig en gammeldags ’morfar’ under skrivebordet, mener ekspert. En anden forsker mener, at arbejdsgiverne i stigende grad pådutter den enkelte medarbejder et arbejdsmiljøansvar, der rettelig er arbejdsgiverens.

Foto: Illustration: Thomas Nielsen, Polfoto

VEJRTRÆKNING Carlsberg, Novo Nordisk og Nykredit er blot få blandt hundredvis af private, danske virksomheder, der i øjeblikket sender deres ansatte på kursus i meditationsformen mindfulness.

Også børnehaveledere og køkkenpersonale på plejehjemmene i kommunerne valfarter til kurserne. Blandt andre kommuner som København og Vejle sender medarbejdere på kurser for at slappe af med den buddhistisk inspirerede meditationsteknik, der lover nærvær, mere energi og mindre stress.

Danmark oplever nærmest en tsunami af interesse omkring mindfulness. Selvhjælpsbøger om åndedrætsøvelser til at bekæmpe stress ligger på bestsellerlisterne. En app med introduktion til mindfulness er på rekordtid downloadet af mere end 20.000 danskere. Og kursusudbyderne melder om fulde huse til foredrag og kurser om emnet.

En af Danmarks største udbydere af mindfulness-kurser er kursusvirksomheden Confex.  Administrerende direktør Lars Matjeka fortæller, at mindfulness er en bestseller i både København, Aarhus, Aalborg og Kolding. 

»Vi har fyldte hold, og på et introduktionskursus kan der godt være 100 deltagere. Der er en overvægt af kvinder, men ellers kommer deltagerne fra både den private og offentlige sektor, fra alle brancher og lige fra den administrerende direktør til den almindelige medarbejder,« siger Lars Matjeka.

Kokke, tjenere, opvaskere og stuepiger på Fjordline i Hirtshals er blandt dem, der har lært at trække vejret dybt på et kursus i mindfulness. Og ifølge hotelmanageren på Fjordline, Peter Steen Rohrberg, var det en kæmpe succes.

»Vi gennemførte kurset i januar, og i dag bruger et sted mellem 30 og 40 procent af medarbejderne stadig mindfulness-øvelserne i hverdagen. De var glade for kurset, og det betyder, at vi har mindre stress og mere tilfredse medarbejdere i dag. Samtidig giver det også en bedre service overfor kunderne, når medarbejderne trives bedre,« siger Peter Steen Rohrberg.

Mindfulness kan ikke kurere stress

Men det er helt forkert at tro, at mindfulness kan løse stressproblemer, advarer flere eksperter.  

Når omstruktureringer, prikkerunder og nedskæringer skaber dårligt arbejdsmiljø kan arbejdsgiverne ikke løse problemerne ved, at den enkelte medarbejder lærer at meditere til bestemte åndedrætsøvelser, lyder det fra psykolog og arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson.

Mindfulness er ifølge Baldursson revet ud af sin oprindelige sammenhæng og forfladiget ubegribeligt meget.

»Nu er den et budskab om, at du kan opnå lykke og opretholde dit helbred ved at regulere på dit indre psykiske miljø. Det er altså mennesket selv, der fejler noget, og det er ens indre egenskaber, der er utilstrækkelige. Dermed sker der en voldsom individualisering, der indebærer, at den enkelte gøres ansvarlig for sit eget ubehag og sine egne gener, og derfor er man også selv ansvarlig for at få ny energi og undgå stress,« påpeger han.

Med andre ord pålægger arbejdsgiverne den enkelte medarbejder at løse nogle stressproblemer, der som hovedregel er skabt af arbejdsgiveren. Ifølge Einar Baldursson frikender arbejdsgiverne i disse år sig selv for opgaven med at investere i et godt arbejdsmiljø.

»Det er grundlæggende galt at individualisere arbejdsmiljø- og stressproblemer på den måde. Vi kan ikke bygge et erhvervsliv op på, at den enkelte medarbejder gøres ansvarlig for noget, der hører det fælles miljø til. Den her individualisering fjerner opmærksomheden fra at forbedre arbejdsmiljøet,« fastslår han.

Meditation til at optimere ydeevne

Også ledelsesforsker og antropolog på Københavns Universitet Karen Lisa Salamon vurderer, at mindfulness og hele den selvhjælpsbølge, der skyller hen over Danmark, er udtryk for en individualisering, hvor kollektivet sættes til side.

Hun understreger, at individualiseringen er et bredt fænomen, der er kommet gradvist over en længere periode. At ny løn er kommet ind i de kollektive overenskomster er også udtryk for individualiseringen.

»Arbejdslivet i dag handler om MIN karriere, MIT CV, MIN personlige udvikling og MIT kursus. Og fordi det er en del af moderne ledelsesstrategi, at medarbejderne selv påtager sig et ansvar, passer mindfulness jo fint ind. En teknik, der handler om at skabe opmærksomt nærvær, bliver nu i arbejdssammenhænge brugt til at effektivisere og optimere,« siger hun.

På mange arbejdspladser sker der i disse år store organisatoriske eller fysiske forandringer, anfører hun. Det kan være færre pauser i løbet af en arbejdsdag. Flytning til et stort fælleskontor. Og mere pres på, fordi kolleger er fyret, og færre skal klare opgaverne. 

»Så kan man som ledelse sende de ansatte på et kursus, der giver dem nogle kompetencer til lettere at udholde en mere belastende situation. Det er også en del af det her, at man skubber ansvaret for at løse nogle fundamentale arbejdsmiljøproblemer over på den enkelte, og så koster det hverken på lønbudgettet eller på virksomhedens renomme,« påpeger Karen Lisa Salamon.

Medarbejderne vil jo selv

Men flaskehalsen peger ikke kun på arbejdsgiverne, understreger antropologen. Hun mener, at det vil være forkert kun at beskylde lederne for at udnytte folk, der står i kø for at komme på kursus og beherske diverse udholdenhedsteknikker for at klare arbejdslivet.

»Hvis det bare var en personalestrategi, hvor ledelsen tørrede den af på medarbejderen, og der så var en organiseret modstand blandt medarbejderne over at blive udnyttet. Men folk vil jo også gerne selv det her. De bruger nogle gange deres fritid på det eller betaler selv en del af kursusgebyret,« siger hun.

I LO har næstformand Lizette Risgaard også bidt mærke i den store interesse for mindfulness. Men hvis mindfulness kun er et supplement til en bredere arbejdsmiljøindsats på den enkelte virksomhed, kan hun ikke se nogen problemer i fænomenet.

»Hvis folk er interesserede og selv har lyst til at deltage i et kursus, er det da udmærket. Men jeg vil gerne understrege, at det altid er arbejdsgiverens ansvar og ikke den enkeltes at sikre et ordentligt arbejdsmiljø,« siger hun og tilføjer, at LO følger arbejdsmiljøpolitikken tæt og hele tiden holder øje med, at de nye værktøjer er hensigtsmæssige.

Når kokken udfører plastikkirurgi

Men forskerne ser også skeptisk på effekten af mindfulness. Einar Baldursson understreger, at de populære kurser er den helt forkerte måde at løse stressproblemer på. Han sammenligner det med smertestillende medicin. Det kan være særdeles nyttigt at mildne smerte med, men hvis problemet ikke løses, bliver skaden større.

»Vi kan også lave en parallel til kirurgi. Vi kunne jo ikke drømme om at synes, at det var i orden, at slagtere udbød deres ydelser som plastikkirurger. Uanset det faktum, at de er fantastisk dygtige til at arbejde med knive, så ville der være en for stor og helt uomgængelig risiko ved at lade slagtere udføre plastikkirurgi,« fastslår han.

Einar Baldursson mener, at mindfulness er en vidtgående behandlingsteknologi, der brugt af professionelle til et relevant formål kan være gavnlig, men det modsatte i hænderne på ukyndige.

»Hvis mindfulness bruges af amatører og kvaksalvere, er den i bedste fald virkningsløs, men den kan også medføre betydelige problemer på længere sigt, fordi der netop ikke gøres noget ved årsagerne til din stress,« siger han.

Mest af alt minder mindfulness den anerkendte arbejdsmiljøforsker om den mirakelmikstur, som blev solgt i det vilde vesten.

»Nogle gadehandlere rendte rundt og solgte flasker med mirakelvand, ofte med betydelige mængder sukker og alkohol. Det har virkning. Det betvivler jeg ikke. Men det virker hverken mirakuløst eller hensigtsmæssigt,« understreger Einar Baldursson.

En gammeldags morfar

Ifølge antropologen Karen Lisa Salamon er der blandt videnskabelige forskere inden for både psykologi, hjerneforskning og religionsvidenskab stor uenighed omkring effekten af meditation.  

»Virker bøn? Virker søvn? Virker meditation? Det er godt at sove, men hvor meget, hvor længe og hvordan? Det er klart, at mindfulness har nogle effekter, men præcist for hvem og hvilke effekter er der stor uenighed om,« påpeger hun.

Det centrale er for hende, at mennesket har brug for pauser. Og især på en moderne arbejdsplads, hvor kravene til den enkelte hele tiden stiger. I antropologens optik kunne teknikken lige så godt kaldes fokuseret dagdrømmeri, selvbearbejdede afslapningsmetoder eller en lur.  

»Det er langt mere acceptabelt at gå til undervisning i mindfulness end i, hvordan jeg tager en effektiv ’power nap’ på arbejdet. Måske fordi det lyder for meget som en gammeldags morfar, og det er ikke så fint som at dyrke mindfulness,« lyder Karen Lisa Salamons vurdering.  

Det holder støjen ude

Administrerende direktør Lars Matjeka fra kursusvirksomheden Confex mener, at årsagen til at mindfulness er blevet så populær herhjemme er, at danskerne både i deres arbejdsliv og privatliv hele tiden skal yde mere og mere. Kravene stiger i takt med den teknologiske udvikling, hvor vi hele tiden bombarderes med e-mails, telefoner, nyheder.

»Vi skal hele tiden levere mere og mere med færre og færre ressourcer. Og samtidig skal vi være på hele tiden. Hvordan forholder vi os til det uden at gå ned med stress, hjertekvababbelser og alt muligt andet? Mindfulness har fået sin berettigelse, fordi den rummer nogle teknikker til at holde støjen ude. Og så er det en super enkel teknik, og det er noget, alle kan finde ud af,« fastslår han.

Derfor mener Lars Matjeka også, at forskernes kritik rammer ved siden af.  

»Arbejdsgiverne hjælper jo bare den enkelte medarbejder ved at give dem nogle værktøjer, som de kan bruge både arbejdsmæssigt og privat,« siger han.   

Skader produktiviteten

Det undrer arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet Einar Baludsson, at den lave danske produktivitet ikke i højere grad kædes sammen med arbejdsmiljø- og stressproblemer. Når danskerne halter efter på produktivitet, også sammenlignet med Sverige og Norge, handler det ifølge eksperten blandt andet om, at vi hver især tager på korte kurser i mindfulness i stedet for i fællesskab at udvikle arbejdsmiljøet.

»Hvad er et godt og produktivt arbejdsmiljø? Det eneste svar, der er givet i meget langt tid, er, at det er et miljø, hvor den enkelte medarbejder tager et ansvar, der rettelig hører organisationen og ledelsen til,« konstaterer han.

Og det er ifølge Einar Baldursson en katastrofe, at vores muligheder for at udvikle og forbedre vores arbejdsmiljø forsvinder.

»Hver gang vi individualiserer det fælles, forsvinder vores mulighed for at lære og udvikle os. Det er en del af forklaringen på den negative produktionsudvikling,« fastslår han.

I Hirtshals kan hotelmanager på Fjordline Peter Steen Rohrberg slet ikke forstå forskernes store skepsis.

»Det er jo ikke sådan, at vi har skåret 10 medarbejdere og sendt resten på mindfulness-kursus for at klare et større pres. Vi har ikke reduceret med en eneste medarbejder, men forsøger ved hjælp af blandt andet teambuilding, yoga og mindfulness at give medarbejderne nogle værktøjer til at få en indre ro og stresse af. Det er en investering i den enkelte medarbejder, men selvfølgelig også i en bedre service overfor kunderne og dermed en bedre forretning,« siger han.

Når Fjordline i begyndelsen af det nye år holder tre dages medarbejderkonference, er mindfulness igen på programmet.

Fedt at fortælle til middagsselskabet

Også Confex har allerede gang i ordrebogen for kurserne for næste år. Til gengæld kan man slet ikke sælge stresskurser længere, fortæller direktør Lars Matjeka.

Det mener han hænger sammen med, at ansatte typisk skal ind til deres chef for at få lov at tage på kursus.

»Hvis du går ind til din chef og beder om godkendelse til et stresskursus, fortæller du jo indirekte, at du er stresset eller du er svag og har problemer med at håndtere dit arbejdsliv og privatliv. Men hvis du beder om et kursus i mindfulness, signalerer du, at du gerne vil lære nogle teknikker til at være i ro og balance,« siger han.

Selvom et stresskursus og mindfulnesskursus i Lars Matjekas øjne har mange af de samme komponenter, så signalerer de forskellige ting, og det er ifølge ham forklaringen på, at mindfulness går sin sejrsgang:

»Det er da meget federe at sidde både til et middagsselskab eller på arbejdspladsen og sige, at jeg har været på mindfulness-kursus frem for på stresskursus«.