Millioner til udkantsdanmark havner i USA

Af

Syv måneder efter, at regeringen etablerede en særlig vækstfond til udkantsdanmark, der skulle hjælpe det vestlige Danmark gennem krisen, har ét eneste firma fået penge: Et it-firma i Aarhus, der bruger pengene på at opbygge en salgsorganisation i USA.

FORBIER  På trods af sidste års stort anlagte udkantspakke ’Danmark i balance i en global verden’ – der også blev kaldt statsministerens hold kæft-bolsje til sure vestjyder, som ikke fik deres sygehus – er det syv måneder senere så som så med penge til virksomheder i Danmarks mest kriseramte egne.

Planen blev i september præsenteret efter et regeringsseminar på Lykkesholm Slot på Fyn, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde 37 konkrete initiativer til at hjælpe udkantsdanmark. Blandt de mest iøjnefaldende initiativer var en fond med 150 millioner kroner, Vestdansk Vækstkapital, der skulle sparke gang i virksomheder, som har lidt under de senere års finansielle krise.

Over for pressen beskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) millionerne som »en fond særligt til Vestjylland«, for som statsministeren, ifølge Politiken, sagde:

»Udfordringerne står særligt tydeligt i udkantsområderne, fordi det i høj grad er der, hvor man har tabt industriarbejdspladser.«

Fonden, som administreres af statens egen Vækstfonden, blev oven i købet forpligtet til at oprette et kontor i Vestdanmark, hvilket er sket for nyligt i den sønderjyske by Vojens. I udspillet ’Danmark i balance i en global verden’ blev det gjort klart, at kun virksomheder i bestemte geografiske områder kunne få hjælp.

»Det vil være et specifikt krav, at virksomheden på investeringstidspunktet er beliggende i Vestdanmark,« står der i regeringens oplæg.

Men Ugebrevet A4 kan nu afsløre, at udkantsfonden indtil videre kun støtter én virksomhed – nemlig Dita Exchange i Aarhus, som i november modtog ni millioner kroner i støtte. Virksomheden, som ikke har kunder i Danmark, udvikler it-software og har således brugt dele af pengene på at etablere sig i USA, oplyser firmaets direktør Ole Rom Andersen.

»Det marked, vi bevæger os på, løber hurtigt i USA, og derfor har vi valgt at etablere os – vi har allerede ansat en medarbejder – i Californien i Silicon Valley, fordi det er der, vores kunder er lige nu. Men vi forventer også snart at forsætte vores ekspansion på den amerikanske østkyst, og der agter vi også at etablere et kontor,« siger Ole Rom Andersen, som dog takket være fondsmillionerne også har været i stand til at ansætte to nye medarbejdere i Aarhus.

Gammel vin på nye flasker

Men selv om regeringen påstod, at den etablerede en ny fond, består fonden reelt af penge, der i foråret 2010 blev forsøgt afsat i en lignende fond, en vestdansk iværksætterfond. Dette blev dog opgivet. Eller som Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt forklarer:

»De midler var øremærket til tidligere at lave en vestdansk iværksætterfond, og det kunne ikke blive til noget, og så kender du også godt politik, så kan man ikke bare sende pengene hjem igen. Så skal de jo bruges,« siger han og erkender, at fonden ret beset blot har fået en ny overskrift:

»Ja, men den nye overskrift er jo ikke så langt væk fra den gamle.«

At pengene er gået til et Aarhus-firma, ser Christian Motzfeldt ikke som noget odiøst. Han lægger vægt på, at Aarhus ligger i den vestlige del af Danmark.

»Der står ikke, at pengene partout ikke må gå til købstæderne i Jylland.«

Ifølge direktør i Dita Exchange Ole Rom Andersen opfatter han ikke sig selv som en del af udkantsdanmark. Men hvilken pulje pengene kom fra, var heller ikke det vigtige for ham. Det var pengene.

»For os var Vækstfonden en slags sort boks. Vi er godt klar over, de har forskellige typer investeringer, men lige hvilken boks vi kom i, har vi ikke hængt os i. At vi havnede i denne kasse var sådan lidt med et skuldertræk, hvor vi sagde: Super fint, vi er glade for pengene,« siger han.

Ifølge Christian Motzfeldt er det overordnet set ikke vigtigt, om Vestdansk Vækstkapital skulle målrettes Vestjylland eller ej.

70 procent af hele sidste års uddelinger på 1,6 milliard kroner gik nemlig i forvejen til »Vestdanmark«.

»Der er masser af udkantsdanmark i Vækstfondens samlede fordeling af midler. Så kan man sagtens gå ned i den klump, der hedder Vestdansk Vækstkapital og sige: Der er kun investeret i en virksomhed, nu tager vi den ud som repræsentativ og siger hov, den lå lige i Aarhus. Det var en forkert start. Den skulle have ligget i Holstebro.«

Han afviser dermed, at den ’nye’ fond er overflødig:

»Det vil jeg ikke sige. Den giver os mulighed for at investere 150 millioner kroner mere, end vi ellers ville have investeret. Ikke nødvendigvis i udkantsdanmark, men i Vestdanmark. Vi er så startet i Aarhus, og der kan man da godt sige, uh ha, det kunne I have gjort bedre. Men det ligger inden for det opdrag, vi har fået.«

Alligevel lyder Christian Motzfeldt, som om udkantsdanmark måske slet ikke har brug for den nye fond. Firmaer i de små samfund skal typisk låne penge, og til det mangler de oftest sikkerhed i ryggen, fortæller Christian Motzfeldt.

»Mange af de virksomheder, der ligger i udkantsdanmark, har mest brug for en bankkautionist, og det bruger vi den eksisterende fond til,« siger han.

Privat kapital halter

Men er der så trods alt flere penge på vej til firmaer i udkantsdanmark – på denne side af sommerferien?

»Det må jeg blankt erkende, det ved jeg ikke,« siger Stig Poulsen, der leder fondens nyoprettede Vojens-kontor.

Han forklarer, at fonden Vestdansk Vækstkapital kan give penge på to måder: Enten via fonde, der investerer direkte i virksomheder eller ved, at fonden selv investerer. Dette skal dog modsvares af en lignende portion privat kapital. Og især den manglende private investorkapital er det, der gør, at fonden, ifølge Stig Poulsen, indtil nu kun har støttet et firma. Interessen er nemlig stor.

»Der er nogle projekter i pipelinen, som gerne skulle lukkes inden sommerferien. Men om det bliver sådan, at det lykkes at matche dem med tilpas meget privatkapital fra starten af, er jeg ikke klar over. Og så er der nogle fondsinvesteringer, som jeg ikke ved, om vi når at lukke inden sommerferien. Og så er der yderligere projekter i pipelinen, som materialiserer sig engang i efteråret,« siger Stig Poulsen og fortsætter:

»Der skal nok blive investeret for pengene, men jeg kan ikke svare på, om det bliver inden sommerferien,« siger han og understreger, at det er meget tidskrævende at finde de rigtige projekter at støtte.

Når Dita Exchange, trods den tidskrævende proces, kunne modtage støtte kun to måneder inde i fondens levetid – i november 2010 – har det en naturlig forklaring:

»Fordi der var påbegyndt en dialog med dem, inden fonden blev etableret. En stor del af forarbejdet var gjort,« siger Stig Poulsen.

Slesk tale og portvin

Holstebros borgmester H.C. Østerby (S), der selv stod lige midt i vreden fra udkantsdanmark, er skuffet over, at pengene er gået til et Aarhus-firma.

»Det er da et paradoks, at når man vil gøre noget for udkantsdanmark, er det et Aarhus-firma, der får pengene. Vi har i vores område virkelig behov for, at man understøtter erhvervslivet,« siger H.C. Østerby.

Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) er enig.

»Det må der rettes op på. Hvis fonden skal støtte yderområder, bør man ikke støtte virksomheder i Aarhus,« siger han.

På Christiansborg undrer både en socialdemokrat og en venstremand sig.

»Der er jo ikke meget udkant over Aarhus, det virker dybt mystisk. Hele regeringens pakke var i forvejen præget af slesk tale og billig portvin. En hel masse friske overskrifter og forsøg på at virke progressiv og fremadrettet – men med lidt indhold. Hvis det viser sig, at noget af det, der bare var en lille smule konkret, nemlig denne fond, også bliver brugt til noget helt andet, er det helt galt,« siger socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn.

Venstres landdistriktsordfører Jens Kirk er også forbløffet. Pengene skulle uomtvisteligt gå til at skabe vækst i udkantsområder som Vestjylland eller Nordjylland. Ikke til at etablere sig i USA, mener han.

»Jeg havde forventet, der ville være mere rift om pengene ude i de små byer – til hjemmearbejdspladser og sådan, og det er da noget af det, vi nu skal have kigget på, når vi skal se på, om pengene er brugt, og hvorfor de eventuelt ikke er brugt. Men Aarhus er ikke det billede, jeg havde af puljens formål,« siger han.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Holstebros borgmester H.C. Østerby mener, at regeringen allerede har glemt udkantsdanmarks problemer igen.

»Jeg må desværre sige, at siden dette initiativ er det begrænset, hvad vi har hørt fra regeringen. Det var temaet på et tidspunkt, men siden har jeg stort set ikke hørt regeringen tale udkantsdanmark. Det der var nok et stunt på et tidspunkt, hvor det var vigtigt for regeringen at sende signalet om, at man gør noget for Vestjylland,« siger H.C. Østerby.