Millioner til forebyggelse rammer skævt

Af

Få medarbejdere i industrien, slagterier og byggeriet har fået støtte af den forebyggelsesfond, som ellers skulle forbedre arbejdsmiljøet. Til gengæld har kommunalt ansatte og transportbranchen haft succes med at bruge fonden. DA og LO efterlyser bedre forebyggelse til de brancher, hvor fonden i dag mangler succes.

Foto: Foto: Jens Dresling, Polfoto

FORBIER Medarbejdere på slagterier, i industrien og byggeriet slås med noget af Danmarks hårdeste fysiske arbejdsmiljø, men får kun beskeden støtte fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til at skabe bedre arbejdsvilkår. Fonden under Beskæftigelsesministeriet skulle ellers hjælpe de brancher, hvor arbejdsmiljøet er værst, men der er stor forskel på støtten fra forebyggelsesfonden i forskellige brancher.

Kun 223 slagteriansatte og medarbejdere i metal- og møbelindustrien har deltaget i en såkaldt forebyggelsespakke gennem forebyggelsesfonden, mens det inden for byggeriet drejer det sig om 1.172 medarbejdere. Til gengæld har 8.235 kommunalt ansatte på døgninstitutioner og i plejen fået støtte fra fonden, som også bliver brugt flittigt af autoværksteder og dækcentre.

Det viser en analyse Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af en aktindsigt i Forebyggelsesfondens forebyggelsespakker fra 2011 til 2013.

Den skæve fordeling rammer medarbejderne i de brancher, som får begrænset støtte, selvom arbejdsmiljøet er hårdt, mener professor og forsker i arbejdsmiljø Helge Søndergaard Hvid.

»De ansatte får et ringere arbejdsmiljø, end de behøver at have. Brancherne har ellers gennem forebyggelsesfonden oplagte muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten, men det går de glip af,« siger han.

Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlægsbranchen (BAR Bygge & Anlæg) ærgrer sig over, at fonden ikke har haft større succes med at forbedre arbejdsmiljøet i byggeriet.

»Indsatsen er blevet lidt forkølet. Det allerværste er, at projekterne ikke kommer hele branchen til gavn, men kun enkelte virksomheder,« mener Jacob Munk, der er sekretariatschef i BAR Bygge & Anlæg.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fastslår (S), at de brancher, som kun har fået begrænset støtte selv har et ansvar for at søge penge til forebyggelse. 

»Jeg kan kun opfordre alle arbejdsgivere til at søge pakkerne. Det er et tilbud om at mindske nedslidningen for de ansatte og tilmed få dækket udgifterne til at gennemføre forbedringer af arbejdsmiljøet,« skriver ministeren i en mail.

Hun understreger samtidig, at fagfolk løbende vurderer, om tilbuddene fra fonden virker efter hensigten.

Bøvl spænder ben

En af de få virksomheder i industrien, som har brugt Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, er møbelfabrikken Mølballe ved Fårup i Midtjylland. Virksomheden fik dog aldrig gjort projektet færdigt, og produktionschef Allan Mogensen forstår godt, at fonden ikke er mere populær i industribranchen.

»Det var ekstremt tungt at have med at gøre. Vi har ikke en stor organisation, som kan bære sådanne projekter. Der var ingen løsninger, som kunne hjælpe nu og her. Jeg havde forventet mere rådgivning i forløbet,« fortæller produktionschefen.

I CO Industri oplever man også, at mindre industrivirksomheder ikke har energi til at bruge tid på fonden, der skulle forbedre arbejdsmiljøet.

»Man skal virkelig være tændt af en hellig ild for at kaste sig ud i projekter fra forebyggelsesfonden, for de mindre virksomheder har ikke administration til at løfte det. Mange kan ikke overskue bureaukratiet med krav til dokumentation og egenbetaling. Fonden har dog blødt op på de punkter og rådgiver bedre,« fortæller Michael Jørgensen, områdeleder for arbejdsmiljø i CO Industri.

Krisen har heller ikke gjort det lettere at få industrien til at fokusere mere på forebyggelse, forklarer han. Virksomhederne har travlt med at sikre overlevelsen og så kommer det i anden række at søge fondsstøtte til at forbedre arbejdsmiljøet – også selvom der kunne være behov for det.

»Der er ingen tvivl om, at der i træ-, møbel- , jern- og metalindustrien er masser af fysisk hårde job, hvor fonden kunne hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet,« fastslår Michael Jørgensen.

Kommuner snupper forebyggelses-kroner

Mens få medarbejdere i industrien har fået glæde af de mange millioner til forebyggelse, så har de offentlige ansatte sat sig på 57 procent af budgettet i fonden siden 2011. Over 52.000 kommunale medarbejdere i ældreplejen og på døgn- og daginstitutioner har deltaget i såkaldte forebyggelsespakker gennem fonden.

Og det skyldes ifølge professor Helge Søndergaard Hvid fra forskergruppen Bæredygtigt Arbejdsmiljø på RUC, at kommunerne har store administrative muskler.

»Kommunerne har professionelle afdelinger, der arbejder med arbejdsmiljø. De har derfor bedre mulighed for at løbe projekter i gang end de mindre virksomheder,« forklarer Helge Søndergaard Hvid.

Blind for dårligt arbejdsmiljø

Der er også en anden forklaring på, at virksomheder i industrien og byggeriet ikke er lige så vakse som kommunerne til at få støtte af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Virksomhederne har nemlig svært ved at få øje på deres egne problemer, fortæller Michael Jørgensen fra CO Industri.

»Det er ikke sikkert, at virksomhederne har erkendt, at arbejdsmiljøet er dårligt. Hvis arbejdet altid har været hårdt, tungt og larmende, så har de ansatte en forventning om, at sådan er det her. Når så en konsulent forklarer, hvordan man kan reducere støjen eller slippe for tunge løft, så siger folk: Hov det var dejligt,« siger han og pointerer, at man skal erkende at have behov for hjælp for at modtage den.

I byggeriet er der også den udfordring med forebyggelse, at mange håndværkere går fra et byggeri til det næste, forklarer Jacob Munk, sekretariatschef i BAR Bygge & Anlæg.

»Det er vanskeligt at lave projekter, for byggepladsen kan være væk, inden godkendelsen er på plads,« siger han.

Sekretariatschefen ærgrer sig dog især over, at der mangler viden om, hvordan forebyggelsesfonden har virket inden for bygge og anlæg.

»Når man sætter så mange penge i søen, er det ikke smart, at man praktisk talt ikke ved, hvad man har fået af forebyggelse for pengene. Vi kender ikke effekten, og om viden om godt arbejdsmiljø har spredt sig,« siger han og beklager, at en evaluering af effekterne er blevet udskudt.

Transportbranchen rykker hurtigt

Det står dog ikke sløjt til med projekter fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse alle steder i det private arbejdsmarked.  Transportmiddelbranchen, der blandt andet dækker autoværksteder og dækcentre, har haft fart på og lagt sig på en af de forreste pladser i feltet med 916 projekter støttet af fonden. En forklaring er, at dækbranchen har været dygtig til at informere om mulighederne for støtte og inviteret alle virksomheder i branchen til møde.

Og det har fået dækfirmaet Euromaster til at gennemføre 26 projekter med støtte fra fonden.

»De seneste ti år har der været øget fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i dækbranchen. Forebyggelsesfonden har vejledt i, hvordan vi kunne indrette dækcentrene på en bedre måde, så redskaber er placeret, hvor det er lettest i forhold til arbejdet, og medarbejdere slipper for tunge løft. Det giver et bedre arbejdsmiljø og mere effektivitet. Medarbejderne er mere glade og stolte, når der er tjek på arbejdspladsen,« siger Inge Lise Møldrup, personale-, kvalitets- og miljøchef i Euromaster.

Forebyggelsen skal forbedres 

Den store deltagelse i forebyggelse for autoværksteder og dækcentre skyldes, at tilbuddet fra forebyggelsesfonden har passet godt til virksomhederne, som har haft en fordel i at deltage. På samme måde bør man skræddersy forebyggelsespakkerne bedre til industrien, byggeriet og slagterierne, lyder anbefalingerne fra LO.

»Der er flere forebyggelsespakker, som skal forbedres og målrettes. Samtidig skal arbejdsmiljøorganisationerne på arbejdspladserne mere på banen, når det gælder forebyggelse,« siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

Hun efterlyser et belønningssystem til de virksomheder, som gør en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, så incitamentet bliver løftet. Dansk Arbejdsgiverforening er også lunken ved, om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse rammer alle brancher lige godt. Blandt andet har transportbranchen, som dækker transport af passagerer, slet ikke søgt.

»I forhold til slagterier og transportbranchen, har man ikke ramt skiven med de tilbud, der er. Arbejdsmiljøpakkerne fra fonden løser ikke det nuværende behov. Vi er interesseret i, at pengene til forebyggelse til de brancher i højere grad kommer ud at rulle,« understreger Lena Søby, chefkonsulent i arbejdsmiljø i DA.

Branchearbejdsmiljørådene i industrien og byggeriet mener, at der ville komme mere forebyggelse ud af pengene, hvis indsatsen ikke var styret af fonden, men af brancherne selv gennem BAR´erne.

 »Arbejdsmiljørådene har bedre kontakt til branchen og kunne kontakte virksomheder med tilbud, som de ikke kunne sige nej til. Fonden er der bare, men mangler kontakt til dem, som de skal hjælpe,« kritiserer Michael Jørgensen fra CO Industri.

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse maner dog til ro. Fonden arbejder allerede med at målrette tilbuddene til de brancher, hvor det endnu kun er lykkedes at gennemføre få projekter.

»Vi holder øje med, at der er en efterspørgsel på forebyggelsespakkerne og er i øjeblikket i en særlig dialog med slagterierne, så indsatsen i højere grad også rammer dem,« oplyser Johannes Due, formand for fonden.