Millioner til efteruddannelse samler støv

Af | @GitteRedder
| @IHoumark

Penge til at efteruddanne tusindvis af lønmodtagere i det private erhvervsliv, samler støv i en række fonde. Beregninger fra Ugebrevet A4 viser nu, at mere end en kvart milliard kroner har hobet sig op over en treårig periode i de såkaldte kompetencefonde. Både arbejdsgivere og fagbevægelsen, der har været med til at oprette fondene i 2008, kalder det trist og ærgerligt, at pengene ikke bruges.

Foto: Illustration: Thinkstock

PENGETANKE Umiddelbart skulle man tro, at lagerarbejdere, smede, rengøringsassistenter og andre lønmodtagere ville stå i kø for at tage imod et tilbud om at komme på kursus i alt fra filosofi over virksomhedsøkonomi til transportarbejde i lufthavne.

Men køen til selvvalgt efteruddannelse er ultrakort. Og det betyder, at pengene hober sig op i de kompetencefonde, der så dagens lys ved overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i foråret 2007. Beregninger foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af talmateriale fra de største kompetencefonde viser, at der i dag ligger i omegnen af en kvart milliard kroner i kompetencefondene.

Alene i Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF, der administrerer uddannelse for mere end 150.000 lønmodtagere inden for transport, byggeri og industri, har der ifølge Ugebrevet A4’s oplysninger ophobet sig cirka 100 millioner kroner på kistebunden over de seneste tre år.   

I Uddannelsesfonde.dk, der administreres af PensionDanmark for en halv snes fonde, er der lige nu 119 millioner kroner. Og i Kompetencefonde.dk, der administreres af ATP, stod der ved årsskiftet 47 millioner kroner. Et beløb, der siden er vokset med flere millioner kroner siden.  

Til sammen drejer det sig altså om cirka 266 millioner kroner, der ligger urørt i kompetencefondene.

Fondene er ellers ikke tænkt som pengetanke. Tværtimod skal de udbetale pengene til blandt andre murere, gartnere, teknikere og stilladsarbejdere, der af lyst og interesse søger fondene om penge til diverse kurser, der ikke nødvendigvis ligger inden for deres fagområde. Det blev arbejdsmarkedets parter enige om i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2007. Siden 2008 har arbejdsgiverne derfor – afhængig af hvilken overenskomst har der er tiltrådt – indbetalt et sted mellem 400 og 1.300 kroner per fuldtidsansat per år til fondene.

Globalisering kræver kvalifikationer

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen kaldet det paradoksalt, at de ubrugte millioner hober sig op i kompetencefondene.  

»Det er ekstremt uheldigt og trist, at de penge ikke bliver brugt på efteruddannelse af lønmodtagere, der har brug for at blive opkvalificeret. Det er som at skyde sig selv i foden, for vi ved jo, at vi i den internationale konkurrence skal leve af viden, og at folk skal opkvalificeres for at blive omskolet til nye job,« siger Lars Andersen.   

Set med hans øjne er efteruddannelse et »centralt virkemiddel« for, at vi klarer os på fremtidens globale arbejdsmarked.

»Den nye teknologi og globaliseringen betyder, at de job, der ikke kræver kvalifikationer, forsvinder ud af Danmark, mens de job, der opstår, kræver flere kvalifikationer. Derfor passer uddannelse via kompetencefondene som fod i hose til at geare danske lønmodtagere til fremtidens arbejdsmarked,« fastslår han.

Kassen burde være tom

Formand for Industrigruppen i 3F og medlem af IKUF’s bestyrelse Mads Andersen klapper heller ikke ligefrem i hænderne over, at kompetencefondene svulmer med millioner af kroner.

»Det er jo virkelig, virkelig kedeligt, at der er mange penge i kassen. Pengene skulle jo komme ind i kompetencefondene, fordi de skulle ud og arbejde og uddanne vores medlemmer,« siger Mads Andersen.

Som næstformand for CO-Industri skal Mads Andersen fra årsskiftet være med til at forhandle overenskomster for flere hundrede tusinde LO-medlemmer på det private arbejdsmarked, og han lægger ikke skjul på, at kompetencefondene også kommer på dagsordenen, når arbejdsgivere og fagbevægelse sætter sig omkring forhandlingsbordet.

»Jeg havde helst set, at kassen var tom, når vi gik til overenskomstforhandlinger,« konstaterer Mads Andersen.

Bugnende kasser svækker fagbevægelsen

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen kan godt forstå, at fagbevægelsens top hellere så en tom end en bugnende pengekasse forud for forårets overenskomstforhandlinger. 

»Lønmodtagernes lille træk på fondene svækker fagbevægelsens krav om flere penge til uddannelse, når der til foråret skal forhandles nye overenskomster. Hvis pengene ligger og samler støv, må man spørge sig selv om, hvorvidt kravene om flere penge til uddannelse er krav, som er fostret i hovedet på fagbevægelsens topforhandlere, eller om det er et dybtfølt krav fra medlemmerne på gulvet? Jeg tvivler på det sidste,« siger Flemming Ibsen. 

Selvom pengene får lov at samle støv i mange kompetencefonde, mener Mads Andersen dog, at der er noget at glæde sig over:

»Det er jo en succes hver gang, der er et medlem, der får uddannelse via fondene. Hver evig eneste gang et medlem vælger et kort kursus eller en anden uddannelse op til to uger, er det en succeshistorie. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ligger penge i kassen, fordi de her penge er tiltænkt uddannelse, men uden de her fonde var mange aldrig kommet på selvvalgt uddannelse,« siger Mads Andersen.

Viceadministrerende direktør i erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen DI Kim Graugaard, der også sidder med i IKUF’s bestyrelse, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Det har til gengæld uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv Svend Berg, der ikke vil betegne kompetencefondene som en succes.

»Nej, jeg vil ikke påstå, at kompetencefondene er blevet en succes. Det var jo forhåbningen, da vi indgik aftale om at skabe fondene, at medarbejderne skulle have nogle større frihedsgrader til selv at vælge uddannelse for at anspore dem til at tage endnu mere uddannelse. Men det er bare ikke sket,« konstaterer Svend Berg.

Lille lyst  

Ugebrevet A4’s gennemgang af lønmodtagernes brug af kompetencefondene viser, at der er store forskelle fra fond til fond og fra overenskomst til overenskomst. En række store virksomheder som Post Danmark og mejerigiganten Arla har etableret egne kompetencefonde, der bliver brugt i stor stil af de ansatte. Og der er også fonde som Anlægsgartnernes kompetencefond, der stort set tømmes hvert år.  

Men det generelle billede er, at de færreste lønmodtagere søger om tilskud til selvvalgt efteruddannelse. Således viser tal, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af fra IKUF, at der kun blev gennemført 3.647 kursusforløb med midler fra IKUF i de første 10 måneder i år. Alt i alt er der blevet gennemført 14.069 kurser for specialarbejdere, snedkere og maskinoperatører på selvvalgt uddannelse via IKUF indenfor de seneste tre år, og det i en periode, hvor fondens pengetank samtidig er svulmet op til et trecifret millionbeløb.  

Til gengæld vokser antallet af kursusforløb år for år under de uddannelsesfonde, der administreres af PensionDanmark. I alt har knap Uddannelsefonde.dk. gennemført 58.000 kursusforløb gennem de seneste tre år. Antallet af kurser skal ses i lyset af, at IKUF og Uddannelsesfonde.dk tilsammen omfatter cirka 350.000 ansatte med ret til selvvalgt uddannelse hvert år.   

Alt for bøvlet

Både arbejdsgivere, fagbevægelse og eksperter peger på flere årsager til, at så mange lønmodtagere ikke søger midler fra kompetencefondene:

  • I mange kompetencefonde får lønmodtagerne ikke fuld løn under den selvvalgte uddannelse, men må nøjes med 85 procent af lønnen.
  • Det er ofte meget kompliceret for den enkelte lønmodtager selv at ansøge om kursus, udfylde papirer og lægge ud af egen lomme til afholdelse af kursusgebyr og øvrige omkostninger. Pengene refunderes først af fonden efter endt kursus.
  • Arbejdsgivere opfordrer ikke i tilstrækkelig grad medarbejderne til at komme på selvvalgt efteruddannelse, og i en krisetid frygter mange, at de vil irritere arbejdsgiverne, hvis de insisterer på at komme på selvvalgt uddannelse. Nogle frygter sågar at få en fyreseddel, hvis de kræver uddannelse.

Formand for godt 5.000 ufaglærte i 3F Aalborg Benny Vinther Jensen er ked af, at hans nordjyske medlemmer ikke bruger kompetencefondene langt mere, end tilfældet er. Og han vurderer, at det først og fremmest handler om, at det er for svært og uoverskueligt.

»Mange synes, at det er alt for bøvlet. De skal ansøge og få godkendelse og så tilbage til arbejdsgiveren for at få fri og så skal de af egen lomme forudbetale kursusgebyret. Dernæst skal de udfylde komplicerede skemaer og sende regninger og kursusbevis til IKUF, og så endelig – efter alt det besvær – får de løn for den uge, de har været af sted på kursus. Bøvlet er helt klart den største forhindring, og så er det problematisk, at man ikke får fuld løn,« siger han.  

En verden til forskel

Benny Vinther Jensen peger på, at der for den enkelte lønmodtager er en verden til forskel på at blive sendt på uddannelse af sin arbejdsgiver eller selv at tage initiativet:

»Når man bliver sendt på AMU-kursus af chefen, så tager man af sted og skriver under på et enkelt VEU-skema. Og så starter man ellers på arbejde igen, når man er færdig med sit kursus, får sin løn og det var det. Mere skal man ikke gøre. Det kan alle forholde sig til,« siger han og gætter på, at hvis det var lige så let at komme på selvvalgt uddannelse, ville det være et hit.

3F’s formand for Industrigruppen Mads Andersen erkender da også, der i forbindelse med oprettelsen af fondene er opbygget et administrativt system, der kan være svært at gennemskue for det enkelte medlem. Og derfor vil han sætte bøvl og bureaukrati på dagsordenen i IKUF’s bestyrelse, så der kan blive ryddet op.

»Det er helt klart et problem, at man selv skal lægge pengene ud for et kursus og først får dem bagefter. Uanset om kurset koster 1.800 eller 30.000 kroner, er det rigtig mange penge selv at skulle lægge ud. Og her bør og skal vi finde en anden løsning, for det er måske den største barriere for at komme i gang,« understreger Mads Andersen.

Arbejdsgivere skal skubbe mere på

I Dansk Erhverv påpeger uddannelsespolitisk chef Svend Berg, at udover lønmodtagernes eget ansvar for at komme på efteruddannelse har arbejdsgiverne også et ansvar for at skubbe på deres medarbejdere for at opkvalificere dem og udnytte de muligheder, som de opsparede fondsmillioner giver.

»Det er kun hvis virksomhederne skubber gevaldigt til medarbejderne og siger, at de skal huske at udnytte de muligheder, der er i fondene, at medarbejderne gør det. Så sker der noget. Derfor skal virksomhederne også skubbe meget mere på for at tilskynde medarbejderne til at tage på kurser,«, siger Svend Berg og tilføjer, at danske virksomheder har en stor egeninteresse i, at arbejdskraften løbende bliver efteruddannet.

Det kan Inger Nielsen, uddannelsesansvarlig i gartnerfirmaet Bent Nygaard Anlæg i midtjyske Hasselager skrive under på. Som anlægsgartnere har de meget sæsonarbejde, og derfor sender firmaet deres godt 140 medarbejdere på kurser i løbet af efterår og vinter, hvor der er mindre travlt.

»Vi bruger Anlægsgartnernes kompetencefond alt det, vi overhovedet kan. Vi tilskynder medarbejderne til at tage på kurser, og mange kommer også af sig selv, fordi de er blevet opmærksomme på mulighederne for at få ekstra uddannelse. Så både som virksomhed og som ansat har man fordel af den centrale fond,« fastslår Inger Nielsen.

Da hun gjorde regnskabet op sidste år for virksomhedens bidrag til og træk på kompetencefonden, var der et stort plus til fordel for virksomheden.

Fonde kommet for at blive

Selvom millionerne hober sig op i kompetencefondene vurderer direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at fondene er kommet for at blive. Han henviser til, at arbejdsmarkedspensionerne også fik en svær fødsel tilbage i midten af 1980’erne.

»Pensionsordningerne startede heller ikke som nogen sællert hos lønmodtagerne, men i dag tør mange slet ikke tænke på, hvor vi havde været, hvis vi ikke var begyndt på pensionsopsparingerne dengang. Det viser bare, at både arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse har et stort arbejde foran sig i at fortælle, hvor vigtigt det er med uddannelse,« siger Lars Andersen.