HUS FORBI

Millioner til billige boliger bliver i kommunekassen

Af | @journallan

Fem store bykommuner har med finansloven fået lov til at låne i alt 500 millioner kroner ud til at bygge almene boliger i attraktive byområder. Men kun København har konkrete planer om at bygge billige boliger.

Nybyggeri på Islands Brygge i København. Det er blandt andet her, kommunen vil bygge billige, almene boliger.

Nybyggeri på Islands Brygge i København. Det er blandt andet her, kommunen vil bygge billige, almene boliger.

Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto

Billige boliger til sygeplejersken og sosu-assistenten i de nye bydele i landets store byer. Sådan lød løftet fra by- og boligminister Carsten Hansen (S), da aftalen om næste års finanslov blev præsenteret i midten af november.

Men sygeplejersken og sosu-assistenten skal helst bo i København, hvis de skal være sikre på at få gavn af nye, billige boliger som følge af finanslovaftalen. I fire af de fem kommuner, som med finanslovaftalen får mulighed for at yde millionlån til at bygge nye almene boliger på dyre byggegrunde, har man nemlig ingen konkrete planer om at benytte sig af den nye lånemulighed.

Kun i Københavns Kommune, som har fået tildelt 300 millioner kroner af den samlede låneramme på 500 millioner kroner, er man på forhånd klar til at love, at pengene vil blive brugt på nyt boligbyggeri i dyre boligområder som Indre Nordhavn og Islands Brygge.

Det er ikke os, der har presset på for det her eller lavet lobbyarbejde på Christiansborg. Hans Henrik Henriksen (S), rådmand for by og landskab, Aalborg Kommune

Anderledes står det til i Aarhus, Frederiksberg, Odense og Aalborg kommuner, som ellers har fået grønt lys fra regeringen til at pumpe samlet set 200 millioner kroner ud til nye billige boliger over de næste ti år.

»Det er ikke os, der har presset på for det her eller lavet lobbyarbejde på Christiansborg. Lige nu og her, med de projekter vi har i støbeskeen, har jeg svært ved at forestille mig, at vi kommer til at bruge lånemuligheden,« siger by- og landskabsrådmand i Aalborg Kommune Hans Henrik Henriksen (S).

Samme melding kommer fra Odense Kommune, hvor borgmester Anker Boye (S) heller ikke har konkrete planer om at finde millioner i kommunekassen til nye almene boliger.

»Aktuelt har vi ikke brug for den lånemulighed, men det er da et muligt værktøj, hvis grundpriserne skulle stige markant de kommende år,« siger Anker Boye.

Kompensation for høje grundpriser

Boligaftalen er strikket sådan sammen, at kommuner med en forventet befolkningstilvækst på mindst 10.000 personer inden 2025 kan yde lån på samlet set en halv milliard kroner til at bygge almene boliger på særligt dyre boliggrunde.

De 500 millioner kroner er derefter fordelt ud til kommunerne med 300 millioner til København, 90 millioner til Aarhus, 40 millioner til Frederiksberg og Odense og 30 millioner kroner til Aalborg.

Kommunerne kan dog kun yde ekstra lån til almene boliger i områder, hvor grundpriserne er så høje, at der ikke kan bygges boliger inden for maksimumbeløbet for støttet boligbyggeri. Og i Aalborg og Odense har man ganske enkelt svært ved at få øje på steder, hvor det skulle være tilfældet.

Selvfølgelig vil vi altid hellere have penge, end vi vil have forbrugsmuligheder. Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø, Aarhus Kommune

Anker Boye peger på, at Odense Kommune inden for de nuværende regler har kunnet sikre et varieret boligmarked med omkring 25 procent almene boliger, og at der også er opført almene boliger på attraktive grunde som for eksempel ved havnen.

Og heller ikke i Aalborg har der været problemer med, at lave almene boligprojekter inden for de nuværende rammer for finansieringen.

»Man har nok tænkt, at det her er en fælles storbyproblematik, men vores grundpriser ligger et helt andet sted end i København og Aarhus. Grundpriserne er ikke så høje her, at det er et problem at få bygget almene boliger. For eksempel har vi i de sidste år uden problemer kunnet lave meget ambitiøse ungdomsboligprojekter, som ligger side om side med meget dyre ejerboliger«, siger Hans Henrik Henriksen.

Aarhus overvejer gratis omgang

Men heller ikke længere sydpå i landets næststørste by, Aarhus, hvor grundpriserne i større omfang overskrider maksimumbeløbet for alment boligbyggeri, er man klar til at love millionlån til at sikre sygeplejersken og sosu-assistenten en billig bolig.

»Lånemuligheden er ikke noget, som jeg specifikt har lagt liv og sjæl i. Det åbner selvfølgelig op for nogle muligheder, men jeg ved ikke i hvilket omfang, vi kommer til at benytte os af det. Det er ikke noget, vi umiddelbart har planlagt efter,« siger rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S).

I Aarhus fremhæver man i stedet en anden delaftale i finansloven, som vil gøre det muligt for kommunerne at stille krav om op til 25 procent almene boliger i nye boligområder. Det kan dog kun ske i forbindelse med lokalplanlægningen for helt nye boligområder og ikke i allerede planlagte boligområder, hvor der ellers hurtigere kan sættes gang i byggeriet af nye boliger.

Hvis vi får en større ramme, vil vi have endnu større frihed til at forvalte de kommunale midler og give lån til almene boliger på de dyre grunde i byen. Frank Jensen (S), overborgmester, Københavns Kommune

»Det andet redskab med planloven er kommunaløkonomisk bedre, for det koster os ingenting. Det vil jo kræve et kassetræk, hvis vi skal yde lån til alment byggeri. Aarhus Kommune har en sund økonomi med en fornuftig likviditet, men om det lige præcis er det, vi skal bruge pengene på, er jo altid en svær prioritering,« siger Kristian Würtz.

Kommunerne skal selv punge ud

Det er nemlig kommunerne selv, som skal grave millionerne frem i kassebeholdningen og yde de almene boligselskaber et 50 års rente- og afdragsfrit millionlån. Og interessen for at låne penge ud til almene boliger på dyre byggegrunde havde nok været større, hvis der havde fulgt penge med aftalen fra Christiansborg, erkender Aarhus-rådmanden.

»Selvfølgelig vil vi altid hellere have penge, end vi vil have forbrugsmuligheder. Men det er positivt, at vi generelt får flere muligheder for at sikre alment byggeri, og vi skal nu ind i en analyse af, hvor og hvordan vi kan have gavn af at introducere flere billige boliger,« siger Kristian Würtz.

Heller ikke Frederiksberg Kommune har bedt regeringen om at få mulighed for at skrue op for støtten til alment boligbyggeri. Frederiksberg Kommune er i forvejen landets tættest befolkede kommune, og der er ikke umiddelbart nye store byudviklingsområder under udbygning.

Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), siger dog i en kort, skriftlig kommentar, at lånemuligheden vil indgå i drøftelserne om en ny boligpolitik i 2015.

9.000 almene boliger på vej i København

Dermed er der kun Københavns Kommune tilbage. Og her er overborgmester Frank Jensen (S) anderledes begejstret over udsigten til at kunne skyde 300 millioner ekstra i byggeriet af almene boliger i områder, som tidligere har været lukket land på grund af de høje grundpriser.

»Jeg er meget glad for aftalen, som jeg har kæmpet for i tre år. Vi kan både kræve op til 25 procent almene boliger i lokalplaner for nye bydele, og vi kan også yde støtte i de gamle kvarterer, hvor grundpriserne er så høje, at vi ellers ikke ville kunne bygge boliger til almindelige lønmodtagere,« siger overborgmesteren i en skriftlig kommentar.

Frank Jensen forventer, at de nye millionlån vil åbne op for byggeriet af 3.300 nye almene boliger i lokalplanlagte boligområder såsom Indre Nordhavn, Islands Brygge, Sydhavn og Enghave Brygge. Det skal være med til at sikre i alt 9.000 nye, almene boliger i København frem mod 2025.

Fornuftig prioritering

Selvom pengene skal tages direkte fra kommunekassen, mener Frank Jensen, at det er en fornuftig prioritering at låne penge til flere almene boliger. Han afviser samtidig, at den trecifrede millioninvestering i billige boliger vil komme til at gå ud over andre kommunale serviceområder.

»Det vil ikke komme til at ramme den kommunale service på skoler eller andet, da vi i forvejen har et serviceloft, som vi holder os inden for. Men det er klart, at man ikke kan bruge pengene to gange. Jeg vil foretrække, at vi investerer i at skabe en by, hvor butiksassistenter og politibetjente også har råd til at bo frem for at dele skattelettelser ud, sådan som de borgerlige partier har foreslået flere år i træk.«

Når man er landspolitiker, kan man ikke være lokalpolitiker. Det ville ikke være passende at lave en lånemulighed, som kun gælder for København. Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter

Og mens de andre fire kommuner måske aldrig kommer til at bruge deres låneramme, så kunne Københavns Kommune godt bruge endnu flere penge på at bygge boliger, vurderer Frank Jensen.

»300 millioner kroner er nok til at sikre 20 procent almene boliger i byen som helhed. Hvis vi får en større ramme, vil vi have endnu større frihed til at forvalte de kommunale midler og give lån til almene boliger på de dyre grunde i byen,« siger han.

Minister: Jeg laver ikke lokalpolitik

Men det får de ikke mulighed for. Af lovforslaget fremgår det direkte, at det ikke er muligt at fordele ubrugte lånerammer mellem kommunerne. Og det er der ikke planer om at ændre på, siger by- og boligminister Carsten Hansen (S).

»Jeg glæder mig da over, at København tager godt imod den her lånemulighed, så vi kan få bygget flere boliger for almindelige mennesker i de nye byområder. Men som det er nu, så har København fået en fornuftig ramme.«

Men hvorfor ikke give København mulighed for at bruge hele lånerammen, hvis det er der, behovet er?

»Når man er landspolitiker, kan man ikke være lokalpolitiker. Det ville ikke være passende at lave en lånemulighed, som kun gælder for København.«

Boligerne er et kommunalt ansvar

Samtidig advarer ministeren mod at drage forhastede konklusioner om, at millionerne aldrig kommer i brug i de andre kommuner.

»Husk nu på, at de her lån kan ydes over en 10-årig periode. Vi kan risikere, at nogle af de andre byer ad åre løber ind i de samme problemer som i København. Jeg er ikke så nervøs for, at pengene ikke bliver brugt på boliger,« siger Carsten Hansen.

Han afviser blankt, at regeringen burde have afsat penge til lånene, så kommunerne ikke selv skal finde dem i kassebeholdningen.

»Det er vigtigt at sige, at det er kommunerne, der har ansvaret for boligforsyningen. Det skal vi ikke tage fra dem, og det tror jeg sådan set heller ikke, at kommunerne er interesserede i. Med den her aftale har vi givet de store kommuner et nyt værktøj til at sikre, at der er billige boliger. Kan de bruge det, er det godt, og hvis de ikke har brug for lånerammen, så er det da glædeligt, at det kan løses på anden måde,« mener by- og boligministeren.